Sådan fungerer din hjerne

Hjernen er et af kroppens vigtigste organer og fungerer som en ”hovedcomputer” for resten af kroppen. Den kan både løbe ture, huske aftaler og forelske sig

Menneskets hjerne består af cirka 100 millioner nerveceller. Når vi tænker, sanser eller bevæger os, så er det fordi de mange nerveceller sender signaler til hinanden.  – Illustration: Rasmus Juul.
Menneskets hjerne består af cirka 100 millioner nerveceller. Når vi tænker, sanser eller bevæger os, så er det fordi de mange nerveceller sender signaler til hinanden. – Illustration: Rasmus Juul. .

De færreste af os skal tænke os grundigt om for at sætte det ene ben foran det andet. Men at flytte fødderne er resultatet af flere processer og samtaler mellem forskellige områder og systemer i hjernen. Faktisk er mange af de ting, vi gør og oplever hver dag, resultatet af forskellige, komplekse processer i hjernen.

NY SÆRAVIS: Læs mere om den forunderlige hjerne i særavisen her

Hukommelsen består helt grundlæggende af tre afdelinger, som arbejder i forlængelse af hinanden. Øjeblikshukommelsen modtager alle indtryk fra ører, øjne og de andre sanser. Men arbejdshukommelsen skal tage over med det samme, hvis disse indtryk skal blive til læring.

Arbejdshukommelsen bearbejder indtrykkene til informationer, men den kan kun lagre en håndfuld informationer ad gangen, så inden for cirka to timer skal langtidshukommelsen tage over, hvis informationen skal blive til læring. Langtidshukommelsen er hjernens bibliotek, hvor informationerne lagres for at kunne findes frem og bruges som viden eller læring.

Bevægelse styres også fra hjernen. Om du skal løbe eller gå er en beslutning, som sker i et samarbejde mellem to forskellige områder i hjernen viser forskning. De to centre sidder i hjernens nederste del,

kaldet hjernestammen, og de har hver især deres eget ansvarsområde: Det ene center (CnF) styrer løbet, mens det andet (PPN) styrer gangen. Når så benene skal enten løbe eller gå, samarbejder de to centre om at sende signaler til rygmarven om, at benene skal aktiveres med den rette hastighed. Herefter overtager rygmarven bevægelsen og holder tempoet.

Smerter i en forslået lilletå kommer ikke fra tåen selv, men fra hjernen. Smerte er resultatet af, at hjernen bearbejder information fra de nerver, som sidder i lilletåen.

Kroppen har nemlig nogle særlige nerver, som registrerer forandringer i kroppen – som når man beskadiger væv på lilletåen – hvorefter den sender impulser om fare til hjernen. Her evaluerer hjernen farens alvor, og justerer følelsen af smerte herefter. Smerten kommer derfor ikke fra din lilletå, men fra din hjerne, og derfor kan også følelsen af smerte variere fra person til person.

Beslutninger tager hjernen sig også af. Når du bliver præsenteret for et valg, er der netværk i hjernen, som står for at hjælpe med at tage beslutningen. Hjernen består af mange netværk med forskellige ønsker og mål som er i konkurrence med hinanden. Derfor værdiansætter hjernen de valg, man præsenteres for og vælger den mulighed, som lover størst belønning.

Forskellige valgmuligheder vurderes altså ud fra belønningspotentiale og holdes op mod andre valgs belønnings­potentiale. Når du beslutter dig for noget, er det altså din hjerne, der har vurderet at noget har større potentiale for belønning end noget andet.

NY SÆRAVIS: Læs mere om den forunderlige hjerne i særavisen her

Følelser af kærlighed er også din hjerne, som er på spil. Ifølge forskere findes kærlighed i tre variationer: seksuelt begær, forelskelse og en mere solid, trofast kærlighed. Uanset hvilken variation, der er tale om, så er følelsen opstået i et kompliceret spændingsfelt mellem hormoner, neurotransmittere og hjerneområder.

Tiltrækningen er styret af hormonerne testosteron og østrogen, og hvis tiltrækningen er gensidig vil det udløse lykkestoffet dopamin som belønning. Når tiltrækningen bliver til forelskelse, sker som en udløsning af mere dopamin i samspil med to andre stoffer, som blandet øger interessen for partneren.

Efter noget tid reduceres mængden af dopamin, men erstattes af tilknytningshormonet oxytocin, hvis man er glad for sit parforhold.