Sådan stemte præster om ny overenskomst

Præsteforeningens hovedbestyrelse har valgt at acceptere den nye overenskomst, som blev forhandlet på plads i foråret

Folkekirkens præster undgår konflikt om ny overenskomst. Foto: Colourbox
Folkekirkens præster undgår konflikt om ny overenskomst. Foto: Colourbox.

Folkekirkens præster skal ikke ud i historisk konflikt i forbindelse med deres nye overenskomster. Det fremgår af en netop offentliggjort afstemning.

I disse dage offentliggør fagforeningerne bag de knap 750.000 ansatte, der fik forhandlet overenskomster i foråret, hvordan deres medlemmer har stemt om de nye aftaler. Hvor nogle fagforeninger har holdt urafstemninger, har andre ladet en såkaldt kompetent forsamling stemme.

For Præsteforeningens vedkommende er det hovedbestyrelsen, som har stemt og givet 100 procent samtykke til aftalen, som vedrører folkekirkens cirka 370 overenskomstansatte præster.

Med aftalen, som blev forhandlet på plads i slutningen af april, blev præsterne blandt andet sikret en lønforbedring på 8,1 procent over tre år samt bedre regler for flyttegodtgørelse. Biskoppernes ønske om at blive lønnet som styrelsesdirektører blev ikke opfyldt.

Forårets langstrakte forhandlinger på både det kommunale, regionale og statslige niveau skabte meget debat, da det længe stod til at ende med en omfattende strejke og lockout.

For folkekirkens vedkommende var det første gang, at mange kirkelige ansatte risikerede at blive involveret i en storkonflikt, da man først i 2010 gik fra at ansætte personale i folkekirken under tjenestemandslignende forhold til at ansætte dem på overenskomster.

Forhandlingerne skabte også debat, da en storkonflikt blandt andet kunne resultere i aflyste konfirmationer, og da flere præster ikke mente, at en eventuel strejke eller lockout harmonerede med deres embedssyn og præstekald. I forhandlingsperioden meldte fem sig ud af Præsteforeningen, mens 22 meldte sig ind.

Langt størstedelen af folkekirkens 2000 præster er tjenestemandsansatte og blev dermed ikke ramt af overenskomstforhandlingerne. Til gengæld er det i alt godt 7000 af folkekirkens cirka 9500 ansatte, der er på overenskomst. Dette gælder blandt andet mange gravere, kirketjenere, kirkemusikere, kordegne, organister og kirke- og kulturmedarbejdere.

Hos Dansk Organist og Kantor Samfund, der ligesom Præsteforeningen har forhandlet overenskomster sammen med medlemsorganisationen Akademikerne, har en kompetent forsamling stemt enstemmigt for aftalen, og også Organistforeningen har stemt ja til forliget. De resterende resultater inden for folkekirken er endnu ikke kendte.