Prøv avisen

Børn og klimaangst: Syv råd til at tale med dit barn om klimaforandringerne

Opfordr barnet til at tale med en voksen om det, der skræmmer. Forklar, at børn aldrig må gå alene med tanker, der gør dem bange eller bekymrede, lyder et af rådede til, hvordan man som forældre kan tale med sit barn om klimaforandringer. Foto: Iris/Ritzau Scanpix

Da nødhjælpsorganisationen Unicef for nylig spurgte børn og unge i EU, hvad der bekymrer dem mest, svarede mere end 40 procent klimaforandringer. Og undersøgelsen viste samtidig stor afmægtighed hos børnene. Her giver Unicefs Børne- og ungechef syv råd til, hvordan du kan tale med dit barn om det, der skræmmer

1. Se nyhederne med dit barn. Når du vurderer, at barnet modenheds- og aldersmæssigt er klar til det. Vælg gerne nyheder, der er lavet specielt til børn. For eksempel Ultra Nyt eller Børneavisen. Lad aldrig bare medierne køre i baggrunden, for så tvangsindlægger du barnet til at se noget, det måske slet ikke har lyst til eller interesse for.

Læs også: Psykolog: Vi er ved at skabe en generation af klimaangste børn

2. Bed aldrig børn om at lukke øjnene eller kigge væk. Børns fantasi overgår virkeligheden. Forsøger man at få dem til at kigge væk, digter de ofte noget, der er værre end virkeligheden. Samtidig har mange børn svært ved at skelne mellem fiktion og realitet, så pludselig bliver en uhyggelig fantasi til noget, de tror er sket. Er dit barn allerede stødt på en nyhed, der skræmmer, så sæt tid af til at se den sammen med dem, så I kan snakke om det med det samme.

3. Spørg ind til barnets konkrete klimabekymring. Voksne gætter ofte forkert, når de skyder sig ind på, hvad børn er bekymrede for. Begynd med at lytte og spørge åbent til, hvad det er, barnet er bange for.

4. Opfordr barnet til at tale med en voksen om det, der skræmmer. Forklar, at børn aldrig må gå alene med tanker, der gør dem bange eller bekymrede. Det gælder også, selvom barnet har brudt de færdselsregler, du har stillet op for dets færden på internettet. Børn må aldrig være bange for skæld ud eller straf, selv om det har besøgt sider, vi har sagt, det skal holde sig fra. Sig til barnet, at det kan tale med andre voksne end dig – en lærer, en pædagog i SFO’en eller en ven af familien, hvis det ikke har lyst til at dele oplevelsen med dig.

5. Tag udgangspunkt i barnets egen viden. Nævn fakta, men undgå tekniske detaljer, hvis ikke barnet spørger specifikt til dem. For eksempel har børn sjældent glæde af at høre konkrete informationer om, hvordan klimaet forandrer sig, dyrearter uddør eller sygdomme udfolder sig.

6. Tal om sandsynligheden for, at katastrofen rammer her. Kan det ske i Danmark? Sådan lyder det mest almindelige spørgsmål fra børn. Drejer det sig om jordskælv og tsunamier, er det nemt at svare afkræftende. Handler det om klimaforandringer, terror eller vold, er det en anden sag. Svar ærligt, men husk også at lægge vægt på, at vi har myndigheder, der forsøger at beskytte os mod den slags. At der findes voksne, der er uddannet til at hjælpe og afværge, hvis uheldet alligevel er ude. At vi søger løsninger og forebyggelse. Men hold dig til sandheden, ellers vokser usikkerheden, når børnene på et tidspunkt finder frem til den selv.

7. Giv håb. Fortæl barnet, at der findes gode voksne, der forsøger at hjælpe mennesker i nød, hvis en klimakatastrofe har ramt. At der er nødhjælpsorganisationer, der giver sultende mad, vand og medicin. Tal i billeder og gør din beskrivelse af håbet så konkret som muligt.

Få flere råd til, hvordan du taler med dit barn om klimaforandringerne her