Prøv avisen
Boguddrag

Sådan forholder du dig, hvis dit barn har depression

Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix.

I "Bogen om depression" af journalist Tea Sletved får man hjælp til at håndtere depression som ung og som forældre til unge med depression. Her bringer vi et uddrag

I nogle tilfælde er det den unge selv, der tager fat i dig eller jer, men ofte er det den anden vej rundt. Nogle forældre oplever at blive ringet op af en bekymret veninde eller en klassekammerat, som bekræfter det, forældrene i forvejen har fornemmet. Som mor eller far, søskende eller ven/kæreste har du måske gennem noget tid lagt mærke til en ændring i måden, den, du holder af, opfører sig på. Mange oplever i første omgang deres deprimerede teenager eller unge som helt utrolig doven, sur og afvisende. Hvis sådan en periode med ændret væremåde strækker sig over 14 dage, er der grund til at være lidt på dupperne. Men har den unge fået knust sit hjerte og har været begravet i sin kærestesorg, så er det nok bare det. Så længe der også optræder episoder med lettere humør og grin, når han eller hun taler i telefon med sine venner eller er optaget af andre ting.

Derfor begynder depressionen tit i ungdomsårene

Hvis dit barn er flyttet hjemmefra, kan det selvfølgelig være sværere at være helt skarp på, om noget er galt. For mange unge er tiden efter endt ungdomsuddannelse faktisk en udfordrende overgangsperiode, og derfor er det en god ide som forældre lige at være lidt ekstra opmærksom. Ifølge professor, speciallæge i psykiatri og psykiater, Maj Vinberg, viser undersøgelser, at mange unge er ekstra skrøbelige i denne fase. De har haft et liv på skolebænken gennem 10-13 år, hvor alting har været bestemt og indrettet for dem, og nu forventes det pludselig af dem, at de selv skal kunne finde ud af at strukturere en hverdag som udeboende. De skal købe ind, vaske tøj, få pengene til at række og så videre. Samtidig med at de måske skal finde sig til rette på et nyt studie, en læreplads eller et fuldtidsarbejde. Måske skal de også ud og opdyrke en hel ny vennekreds, fordi de er flyttet langt væk.

Sådan hjælper du

Er dit barn i teenageårene, er du som forælder formentlig godt i gang med at give slip på det unge menneske, som til gengæld er ved at finde sin egen vej. Det kan i forvejen være en svær proces for både børn og forældre. Måske er dit barn ikke længere teenager og står allerede på egne ben. Ligegyldigt hvad kan du nu føle, at du skal gribe ind i dit unge menneskes liv på en måde, der sætter tiden og jeres relation adskillige år tilbage. For selv om du selvfølgelig generelt skal respektere et ungt menneskes behov for grænser og manglende lyst til din indblanding i ungdomslivets op- og nedture, så skal du reagere, hvis du oplever, at en ændret adfærd har bidt sig fast. Det er en rigtig svær samtale at tage, og det er vigtigt, du går forsigtigt og langsomt frem. Måske har I normalt en god kontakt og er gode til at tale om følelser i jeres familie. Måske er det ikke så nemt, fordi jeres relationer er svære, eller I bare ikke taler så meget om følelser hjemme hos jer. Uanset jeres forhold kan du på en ordentlig måde fortælle, hvad du ser og oplever og ad den vej forsøge at få dit barn til at fortælle om, hvordan han eller hun har det.

— Fortæl, at du er bekymret, og prøv at få dit barn til at sætte ord på og fortælle. Du kan eventuelt hjælpe på vej ved at beskrive, hvad du ser og oplever.

— Hold dig på din egen banehalvdel, og lad være med at sige ting som: “Nu har jeg fået nok af, at du er så skidesur hele tiden.” Selv om det måske passer.

— Du kan sige noget i retning af: “Det her er rigtig svært, og det er ikke for at gøre dig sur, men jeg er så bekymret. Og derfor vil jeg rigtig gerne have dig med til lægen, for det er ikke meningen, du skal gå rundt og have det så dårligt.”

— Det kan også hjælpe på vej, hvis du sætter ord på din oplevelse af, hvordan hun eller han plejede at være – det kan måske gøre forandringen tydeligere.

— Har du svært ved at tale med dit barn, kan du forsøge at række forsigtigt ud til en af hans eller hendes nære venner eller kæreste. Som regel vil du ikke være den eneste, der har bemærket en ændret adfærd. Det kan selvfølgelig blive taget dig ilde op af dit barn, men den må du så tage. Det kan være det skridt, der får jer nærmere hjælp.

— Det kan også være, at dit barn har et nært og fortroligt forhold til en søskende eller en anden voksen, en bedsteforælder for eksempel, som kan være isbryder eller tage den snak.

De helt unge kan også få depression

Når børn, tweens eller teenagere under 18 år får depression, indgår de i en anden behandlingskategori end unge mellem 18 og 25 år. Men alle har jo været børn, og for nogle er symptomerne begyndt allerede i barneårene. Derfor er det ifølge overlæge ved Børneog Ungdomspsykiatrisk Center samt klinisk professor ved Københavns Universitet, Anne Thorup, vigtigt, at både de helt unge og deres forældre ved, at sygdomsbilledet kan se lidt anderledes ud for dem. De kan nemlig godt umiddelbart se ud til at fungere i skolen, hvor de deltager både fagligt og socialt, fordi de kører på en rutine, de kender og kan. Men de falder fuldstændig sammen, når de kommer hjem, fordi kræfterne er brugt op. Her opfører de sig overbelastede og udkørte, hvilket kan vise sig i irritation, tristhed og manglende lyst til noget som helst. Humøret kan svinge fra time til time, og følelserne kan være voldsomme. Her er det vigtigt at lægge mærke til, om det er en forandring, som har stået på over noget tid (uger). Og om der er sket noget hos barnet, som det er naturligt at reagere på. Selv om dit barn selvfølgelig skal have plads og tid til at reagere, hvis der er sket noget omkring det, så kan en vedvarende reaktion være udtryk for, at det har sat sig som en depression. Der kan nemlig sagtens være tale om en depression, selv om der umiddelbart er en god forklaring på den ændrede adfærd og tristhed. Mange større børn eller helt unge får meget fysiske symptomer i begyndelsen af deres depression. Ondt i maven, influenzasymptomer, hovedpine, generel utilpashed i kroppen. De kan opleve smerter helt ind til knoglerne eller følelsen af tunge, tunge arme og ben og fysisk afkræftethed, som havde de lige løbet en maraton. De tror derfor ganske forståeligt, at der er noget fysisk galt med dem, og det er ofte de fysiske gener, de sætter ord på, hvis de taler med forældre eller venner.

Derfor skal du spørge dit barn, hvis du har mistanke om depression

Børn eller tweens har umiddelbart svært ved at forstå og se ændringer i egen adfærd, de vil ofte bare kunne mærke, at hverdagen er blevet sværere. Men du kan alligevel komme langt ved at spørge ind til det, du oplever af ændringer hos ham eller hende. Både børn og unge er gode til at gå og holde på ting, fordi de er bange for at gøre deres forældre kede af det eller bekymrede. Mange oplever dog en enorm lettelse, hvis de føler, at de voksne kan rumme det, de har at fortælle. Her er nogle spørgsmål, du kan stille.

— Føler du selv, at du er mere sur eller irritabel, end du plejer at være?

— Prøver du at holde igen, når du bliver træt af noget, men kan ikke?

— Bliver du rigtig sur, når små ting driller – som for eksempel, når cykellåsen ikke vil låse op, eller den app, du vil ind på, ikke gider åbne?

— Jeg har lagt mærke til, at du ikke rigtig har lyst til at være sammen med dine venner i øjeblikket, har du selv tænkt over det?

— Du har haft ondt i maven og har ikke været i skole ret mange dage de seneste måneder. Kan der være en anden grund end mavepine, eller kommer den af noget, der går dig på?