Guide til kirkegængeren: Det betyder de nye retningslinjer for dig

Fra i dag kan kirker og andre trossamfund igen åbne, hvis de efterlever myndighedernes netop udsendte retningslinjer. Men hvordan påvirker retningslinjerne din kirkegang? Kristeligt Dagblad har lavet en guide, der gør dig til en eksemplarisk kirkegænger under coronakrisen

Folkekirken og andre trossamfund kan fra 18. maj 2020 igen åbne kirker, synagoger, og moskeer for offentligheden.
Folkekirken og andre trossamfund kan fra 18. maj 2020 igen åbne kirker, synagoger, og moskeer for offentligheden. Foto: Kåre Gade.

Landets kirker og trossamfund måtte vente til allersidste øjeblik, før retningslinjerne for genåbningen den 18. maj blev udsendt. Det skete søndag kort før midnat, hvor Kirkeministeriet gjorde det klart, hvordan en ansvarlig genåbning under coronakrisen ser ud.

Men én ting er, hvordan ansatte i folkekirken og andre trossamfund skal implementere genåbningen. En anden ting er, hvordan kirkegængere skal forholde sig. Kristeligt Dagblad har for overskuelighedens skyld kogt de seks siders tætskrevne retningslinjer fra Kirkeministeriet ned til en guide med seks konkrete punkter.