Sareen: Unge præster skal have fortrinsret til at lufte ideer

Nyker, Denmark. 4th August 2013 - - Ny Kirke in Nyker, Bornholm Island. - - Ny Kirke (New Church) is a 12th-century round church located in the village of Nyker on the Danish island of Bornholm. Built in the Romanesque style with two storeys, it contains frescos from various periods and a pulpit with 17th century-panels.
Nyker, Denmark. 4th August 2013 - - Ny Kirke in Nyker, Bornholm Island. - - Ny Kirke (New Church) is a 12th-century round church located in the village of Nyker on the Danish island of Bornholm. Built in the Romanesque style with two storeys, it contains frescos from various periods and a pulpit with 17th century-panels. Foto: Michal Fludra Demotix Denmark.

Til januar inviterer folkekirken innovative præster på fornyelseslejr, hvor nye tanker kan tænkes og inspirationen flyde frit. Deltagerne må dog højst have arbejdet som præst i ti år. Det ærgrer Morten Skovsted, der har været sognepræst i Hjortshøj-Egå siden 1996.

Jeg har gennem hele min karriere forsøgt at være innovativ og synes stadig, jeg har noget at bidrage med. Så på et personligt plan synes jeg, det er trist at være udelukket, fortæller sognepræsten, der var den første til at introducere IT i konfirmationsforberedelserne i Danmark.

LÆS OGSÅ:Innovation i folkekirken ønskes: Præster med over 10 års erfaring må ikke deltage

Begrænsningen skyldes et ønske om at høre ideerne fra de præster, der sjældent bliver hørt. Når man er etableret præst, har man ofte et stort netværk, og det gør det nemmere at blive hørt, mener kirkeminister Manu Sareen (R).

"Når vi har sat den her grænse på, handler det simpelthen også bare om, at der er en begrænsning på, hvor mange der kan være med til sådan en camp. Og så synes vi, at vi ville give de unge præster en fortrinsret til at lufte deres ideer - netop fordi de er nye i embedet og højst sandsynligt ikke har det store netværk endnu," siger Manu Sareen.

Men Morten Skov Skovsted erfarer, at det ikke er altid, de nyuddannede præster har overskud til innovation. Der er meget at holde styr på i begyndelsen af arbejdslivet.

Man har måske lige fået børn. Og der er travlt på jobbet, hvor man skal sættes ind i mange nye ting og lære en masse mennesker at kende. Det var først senere, jeg fik overskud til at tænke i nye baner, erindrer han.

Hans Raun Iversen, der er lektor i praktisk teologi ved Københavns Universitet, synes, det er en god idé og kan ikke se problematikken i erfaringsloftet.

Hvis kirkeministeren har gode erfaringer med yngre præster og derfor gerne vil holde et møde med dem, skal han have lov til det. Der er heldigvis mange andre inspirationsfora på kryds og tværs af folkekirken, siger han.

Det bunder jo nok i den teori, som ikke nødvendigvis er rigtig, at yngre folk, der ikke er groet for meget fast i deres fag endnu, arbejder og tænker mere kreativt, ræsonnerer Hans Raun Iversen.

Det er den fordom, Morten Skovsted frygter. Ifølge ham foregår innovation hele tiden. Også hos ældre og mere erfarne præster.

LÆS OGSÅ:Folkekirken inviterer præster på fornyelseslejr

Den bedste måde at få innovation frem på er at samle dem, som mener, de har noget at komme med. Og så betyder det ikke noget, om de har ét eller 30 års erfaring. Hvis der er en frygt for korslagte arme hos de gamle præster, synes jeg, den er uberettiget, siger sognepræsten og fortsætter:

Dem, der ikke har lyst til at tage del i den innovative proces, bliver vel alligevel væk.

Sognepræsten overdriver, for fornyelseslejren kommer ikke til at have nogen afgørende indflydelse på folkekirkens fremtid alligevel, mener Hans Raun Iversen.

Der er ikke mangel på nytænkning og innovation i folkekirken. Det helt afgørende for kirkens fremtid bliver at realisere de allerede tænkte tanker, fastslår han.