På 10 år er brugen af antidepressiv ssri-medicin, tidligere kendt som lykkepiller, faldet med næsten 20 procent. Præparatet er det mest brugte lægemiddel ved mentale lidelser som angst og depression. For den næstmest brugte psykofarmaka-type, benzodiazepiner, der bruges til behandling af angst, uro og søvnbesvær, er der i samme periode sket et fald på 37 procent.
Det viser et dataudtræk, som Kristeligt Dagblad har foretaget i Medstat, Sundhedsdatastyrelsens database over danskernes lægemiddelforbrug. I 2011 udgjorde det såkaldte ”personhenførbare salg” af ssri-lægemidler, der anbefales som førstevalg ved de fleste former for depression og angsttilstande, således 305.240 personer. 10 år senere, i 2020, var tallet faldet med næsten 60.000 til 246.415 personer. Det er et fald på knap 20 procent. For benzodiazepin og lignende lægemidler er det personhenførbare salg faldet med godt 140.000 personer.
Klinikchef ved Region Hovedstadens Psykiatri, Raben Rosenberg, har flere forklaringer på udviklingen. For det første, siger han, er læger i almen praksis i stigende grad begyndt at udskrive en type antipsykotisk medicin kaldet Quetiapin i lav dosis til patienter med angst. Tallene i Medstat bakker op om hans betragtning: I perioden er antallet af personer, der har købt Quetiapin, steget med 40.000, så der i dag er godt 73.000 brugere af denne type medicin.
”Quetiapin i lav dosis har i en vis udstrækning erstattet nogle af angstpræparaterne i almen praksis. I forhold til benzodiazepinerne har man længe været opmærksom på, at mange får stærke ophørssymptomer, når de holder op med at tage medicinen. Så der er mere forsigtighed med udskrivningen. Ved antidepressive lægemidler er man blevet mere opmærksom på, at lægemidlerne virker ved moderate til svære depressioner, men ikke ret godt ved de knap så svære tilfælde. Og så er mange holdt op med at ordinere i lettere tilfælde,” siger han, men konstaterer samtidig, at fordoblingen i brugen af Quetiapin langtfra kan forklare det massive fald i brugen af antidepressiv medicin og benzodiazepiner.
”En anden forklaring er, at der i almen praksis uden tvivl er kommet meget mere fokus på effekten af kognitiv terapi, hvor man psykologisk arbejder målrettet og konkret med symptomerne.”
Mikkel Arendt, specialpsykolog og lektor ved afdelingen for depression og angst på Aarhus Universitetshospital og institut for klinisk medicin på Aarhus Universitet, vurderer også, at udviklingen foruden de nye medicinske præparater skyldes, at den terapeutiske behandling er bedre og ikke mindst mere udbredt.
”Siden 2007 har Sundhedsstyrelsen anbefalet psykoterapeutisk og altså ikke medicinsk behandling som den første behandlingsmetode, man skal afprøve på nye patienter med angst. Derudover er der de seneste år kommet langt bedre terapeutiske behandlingsmuligheder, som er spredt ud over det meste af landet. Da jeg begyndte at beskæftige mig med dette område omkring årtusindeskiftet, var vores klinik i Aarhus mig bekendt den eneste i Jylland. I dag kan man få behandling i de fleste større byer. I og med tilgangen til psykoterapeutisk behandling for angst er blevet mere udbredt og mere effektiv, så bør det helt logisk have ført til et fald i brugen af ssri-præparater,” siger han.
Pia Callesen, psykolog og forfatter til flere bøger om, hvordan man gennem såkaldt metakognitiv terapi kan lære at håndtere sin angstlidelse, glæder sig ikke overraskende over udviklingen.
”I takt med at vores fokus på psykisk sygdom er blevet større, er det, som om sundhedsvæsenet i højere grad har fået øjnene op for, at andre terapeutiske behandlingsmetoder har vist sig effektive. Den nemmeste måde har altid være at dulme angsten med medicin, for et terapeutisk forløb kan været hårdt. Særligt hvis det indebærer såkaldt eksponeringsterapi, hvor man konfronteres med sin angst. Her er det nemmere bare at tage en pille. Problemet med pillen er, at selvom den lindrer angsten for en stund, fjerner den ikke årsagen til angsten,” siger hun.