Tal fra Undervisningsministeriet viser, at folkeskoleelever i 19,6 procent af timerne undervises af en lærer, som ikke er uddannet i det pågældende fag. Det svarer til, at en hvilken som helst folkeskoleklasse tilbringer én hel dag hver uge med lærere, der ikke har en linjefagsuddannelse i de fag, de underviser i. Det skriver Politiken.
”Tallene er overordnet deprimerende, og jeg ser det som endnu et vidnesbyrd om, at folkeskolen er til grin. Generelt er det ad helvede til, men med kristendomsundervisningen er det helt ad helvede til. Der er grundlæggende set noget fagligt angribeligt, hvad folkeskolen angår,” mener Mads Holger, forfatter, radiovært og debattør.
Særligt grelt står det nemlig til med kristendomsundervisningen, hvor læreren kun er kvalificeret 38,3 procent af tiden. I faget natur/teknik modtager børnene kvalificeret undervisning 51,1 procent af tiden, og i historie er det 57,6 procent af tiden. Samtidig er det faget fysik/kemi, som har det bedst, hvor læreren er kvalificeret i 94,5 procent af tiden.
”Man kunne have en mistanke om, at der eksisterer nogle ideologiske præferencer, som for eksempel at skolerne ikke opprioriterer kristendomsfaget, eller at de lærerstuderende ikke er interesserede i at tage faget på lærerseminaret,” siger Mads Holger, som peger på, at det kun går ud over eleverne:
"Det utrolige er, at det ikke har konsekvenser for andre end børnene, for det er jo dem, der kommer ud i verden og dannelsesmæssigt set er analfabeter."
Til trods for at kristendommen med 38,3 procent er det fag, hvor færrest tilstrækkeligt uddannede lærere varetager undervisningen, har der været tale fremgang siden 2009. Dengang lå tallet på 22 procent.
Det, at lærerne i kristendomsfaget ikke er linjefagsuddannede i seks ud af 10 undervisningstimer, sætter stadig markante spor i forhold til elevernes faglige udbytte, mener Dorte Lange, der er næstformand i Dansk Lærerforening:
"Det betyder enormt meget, om man har en linjefagsuddannelse eller ej. Der er måske en opfattelse af, at kristendom er noget, man kan læse sig til fra time til time, men det kræver en fagligt uddannet lærer for at fange eleverne og løfte undervisningen til et højere niveau."
At det lige præcis er de små fag som kristendom, som ofte forfordeles negativt, skyldes blandt andet, at de store fag også fremhæves som de vigtigste. Og det kommer til at gå ud over elevernes almene dannelse.
"Hvis du har en lærer, som har kristendom som linjefag, men også dansk og matematik, og fagkombinationen skal gå op, så ser vi desværre en tendens, som vi frygter kan blive værre, til, at skolernes ledere prioriterer dansk og matematik. Der har været en italesættelse af dansk og matematik som de vigtigste fag, og det er problematisk. Vi vil gerne have opmærksomheden tilbage på de mindre fag som kristendom, musik og billedkunst, som er vigtige for elevernes almene dannelse," siger hun.