Når loven spænder ben for gode formål

Der er en tiltagende tendens i supermarkeder til,  at de udvikler egne mærker indenfor fødevarer,  hvor ...

Grimme æbler og ødelagte cornflakespakker, der ikke fejler noget, er eksempler på overskudsvarer, som supermarkederne kunne donere til WeFood. Men på grund af momsreglerne kommer det måske aldrig til at ske. Arkivfoto. Foto: Katrine Emilie Andersen / Scanpix Denmark

Som reglerne er nu, så kan vi ikke få gang i butikken, fordi det vil koste supermarkeder mange penge. Det er ærgerligt.
Birgitte Qvist-Sørensen

Folkekirkens Nødhjælp vil åbne et supermarked, der sælger overskudsfødevarer til billige penge. Men projektet risikerer nu at gå i stå på grund af momsregler

Et overskudssupermarked, der sælger "gamle" varer, som de almindelige supermarkeder ikke har fået solgt, og derefter giver overskuddet til verdens fattige.

Det er konceptet hos Folkekirkens Nødhjælp sociale supermarked WeFood, som de håber at kunne åbne til næste år. Idéen er, at overskudssupermarkedet skal være med til at reducere madspild, samtidig med at man ved at handle i butikken hjælper fattige i andre dele af verden.

Et helt igennem godtgørende formål, kan de fleste sikkert blive enige om, og tiltaget er da også blevet rost af blandt andre Fødevareminister Dan Jørgensen (S). 

Men nu risikerer projektet at gå i stå, før det endnu er startet.

Momsreglerne siger nemlig, at supermarkeder skal betale moms af en vares værdi, hvis de vælger at donere den væk med henblik på videresalg.

Hvis Kvickly eksempelvis ønsker at donere en vare, der inklusiv moms har kostet 20 kroner, skal de betale fire kroner i moms. Det betyder, at det er billigere for supermarkederne at smide overskudsvarer i affaldscontaineren, end det er at donere dem væk. Og det kan blive enden på Folkekirkens Nødhjælps WeFood:

”Som reglerne er nu, så kan vi ikke få gang i butikken, fordi det vil koste supermarkeder mange penge. Det er ærgerligt,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, der er konstitueret generalsekretær i organisationen, til DR.

Skatteministeriets embedsmænd har kigget på momsreglerne og ledt efter en løsning for overskudssupermarkedet, men ifølge skatteminister Benny Engelbrecht (S) kan området ikke blive momsfrit. 

”Den dårlige nyhed er, at det er ret svært at lave om på EU’s samlede momsregler,” siger han.

Jørgen Dejgård Jensen er lektor på Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet. Han mener, at det er beklageligt, men også nærmest uundgåeligt at love rammer steder, hvor de ikke er tiltænkt: 

”Men skatteregler og andre regler for den sags skyld er stive i det af en årsag. Det er meget vanskeligt at lave skatteregler, der tager højde for alting. For hvis man begynder at lave dem mere fleksible, begynder andre forhold også at kunne blive fritaget, og så kan man komme ud i, at nogle kan bøje eller misbruge reglerne, fordi de giver plads til fortolkning,” siger han og peger på den daværende fedtskat som en anden afgift, der heller ikke udelukkende ramte rigtigt:

”Vi havde jo en fedtskat for nogle år siden, hvis hovedidé egentlig var meget fornuftig, men den betød jo også, at ældre mennesker, der var underernærede og som havde brug for kalorier, kom i klemme, selvom det ikke var dem, skatten var tiltænkt.”

Selina Juul er stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad. Hun har ikke oplevet, at de danske love spænder ben for hendes kamp mod madspild, men det er fordi, at hun primært arbejder med at donere overskydende mad til hjemløse.

Og i sådanne tilfælde skal man ikke betale moms.

Hun ser helst, at flere går denne vej, da hun finder Folkekirkens Nødhjælps overskudssupermarked sympatisk, men også ser det som et udtryk for en symptombehandling.

"Du flytter jo bare madspildet til et andet supermarked. Jeg synes, at man I stedet skulle forhindre, at problemet opstår ved at arbejde med forebyggelse af madspild."

Skatteminister Benny Engelbrechts (S) eget bud på en løsning er en fortolkning af momsreglerne, der kan sørge for, at supermarkederne slipper billigere i moms. Ved at værdisætte varer i det øjeblik de bliver overskudsvarer, kan man sætte dem til en meget lav pris og dermed nøjes med at tage moms af et beskedent beløb.

Men ifølge Jørgen Dejgård Jensen fra Københavns Universitet er det ikke bare en god plan:

”Det er svært at lave undtagelser i momsregler. I stedet kunne man forsøge at kigge på en politisk løsning, hvor staten kunne donere det beløb, som de havde fået ind i indtægter fra momsen på overskudsvarene, til et godtgørende formål, der støtter op om overskudssupermarkedets formål. Faren ved denne model er, at det lidt er op til politikernes gode vilje og det politiske klima, om det bliver til noget eller ej.”