Affald skal i ”værdispanden” – ikke i skraldespanden

I Skanderborg er genbrugspladsen blevet til en værdipark, og de ansatte kaldes værdiagenter. Ord kan påvirke vores holdninger, men strammer man sproget for meget, kan det blive latterligt, siger retorikprofessor

Værdiparken er ifølge selskabet, der driver den, indrettet som et smukt parkområde.
Værdiparken er ifølge selskabet, der driver den, indrettet som et smukt parkområde. Foto: Renosyd.

I Skanderborg har borgerne skullet vænne sig til, at de lørdag formiddag ikke længere skal køre deres affald og skrald på genbrugspladsen.

I stedet kan de se frem til en tur i værdiparken, hvor de kan aflevere deres værdier, som haveaffald, småt brandbart og tomme konserves er omdøbt til.

I den såkaldte værdipark er der grønne opholdsarealer, arkitekttegnede bænke samt udstillings- og undervisningslokaler. De ansatte i parken hedder nu værdiagenter, og pladsmedarbejderne er omdøbt til genbrugsvejledere.

Ifølge professor i retorik ved Københavns Universitet Christian Kock er det et udtryk for det, den britiske forfatter George Orwell i sin fremtidsroman ”1984” kaldte ”newspeak”, som kan oversættes til ”nysprog”.

Det er et sprog, der er præget af positivt ladede eller forskønnende ord med det formål at maskere et budskabs eller et ords egentlige mening. Det er især anvendt inden for politisk sprogbrug.

”Det har præget amerikansk politik og offentlig kommunikation længe, og det har nu bredt sig til andre lande. Det handler om, at man ved navneændringer vil ændre folks syn på ting. Det virker i nogen grad, men man kan også stramme den for meget, så det får den modsatte effekt,” siger Christian Kock og giver et eksempel på et mislykket forsøg.

Vi skal tilbage til 1990'erne, hvor Nyrup-regeringen indførte bruttoskat under navnet arbejdsmarkedsbidrag.

”Det var jo reelt en skat, men ordene arbejdsmarked og bidrag klinger mere positivt. Men det blev gennemskuet, og en af grundene til, at Nyrup-regeringen tabte valget, var, at den havde fået et ry for at indføre højere skatter på en fordækt måde,” siger Christian Kock, der vurderer, at værdiparken kan lide nogenlunde samme skæbne.

”Når noget er nærmest latterligt, giver det bagslag og bliver til hån og spot. Ordet værdipark er et let bytte for folk, der synes, at alt det her med miljø og affaldssortering er for meget,” siger han.

Ifølge Johannes Nørregaard Frandsen, professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, handler en sådan navneændring om at skabe en ny fortælling og en ny mening.

Noget, vi har set mange gange op gennem historien ofte med den fællesnævner, at man vil gøre noget bedre, end det i forvejen er. Vi har blandt andet set det med gamle, der ikke længere må kaldes gamle, men i stedet skal kaldes for ældre eller seniorer. For nylig skiftede sognemedhjælpere også stillingsbetegnelse til kirke- og kulturmedarbejdere.

”Nu skal affald og lort kaldes værdier. Man kan sige, at det er et forsøg på at tale genbruget op. Selvom de fleste nok trækker lidt på smilebåndet et øjeblik, for der er langt fra losseplads og affald til park og værdier, så kan ord være med til at skabe den virkelighed, de beskriver. På sin vis er vi allerede nået væk fra at tale om affald og lossepladser til at tale om genbrugs- og miljøpladser. Vi smider ikke lort og skrald ud længere, men vi genbruger. I den forstand må man regne med og håbe på, at det lykkes,” siger han, men understreger, at det tager tid, før et nyt ord vinder indpas i sproget.

Han ser heller ikke for sig, at folk vil tage madkurv og kaffe med i værdiparken.

”Et rekreativt område bliver det nok aldrig, men hvis det kan blive et lidt mere indbydende udflugtsmål, er det også en god idé. Det er en vigtig fortælling at holde fast i, at når vi tager på genbrugspladsen med vores affald, gør vi noget godt for os selv og samfundet,” siger han.

Det kommunale selskab Renosyd, der driver værdiparken, regner heller ikke med, at den vil blive et yndet udflugtsmål, men ønsker alligevel, at det må være et sted, som folk har lyst til at opholde sig på.

”Navneændringen er et forsøg på at give vores kunder et medansvar og øge deres bevidsthed om, at jo mere de bidrager med i værdiparken, jo mere kan vi gøre for miljøet og deres pengepung,” siger erhvervskundechef i Renosyd Sune Dowler Nygaard.

Han forklarer, at de samtidig med navneændringen har foretaget en række konkrete ændringer såsom bedre skiltning, en indretning, der gør det nemmere at orientere sig og komme rundt, og andre tiltag med det fælles sigte at gøre det nemmere at gøre det rigtige.

Og ifølge interne optællinger har ændringerne en mærkbar effekt. Blandt andet har man indsamlet fem gange mere plast end vanligt og på samme måde tre gange mere metal.

”Jeg møder mange kunder, der refererer til os som værdipark. Min oplevelse er, at folk har taget ordet til sig. Nogle dog med et glimt i øjet, men det er også rigtig fint, så længe de har forholdt sig til, at affald har værdi, ” siger Sune Dowler Nygaard.

Sille Krukow, chef og adfærdsdesigner i virksomheden Krukow - Behavioural Design Consultancy, har i mange år arbejdet med nudging, der handler om ved små konkrete tiltag at skubbe til mennesker og derved ændre deres adfærd. Hun har beskæftiget sig med adfærdsændringer på genbrugspladser og tror ikke på, at en navneændring vil betyde det helt store i forhold til folks ageren på genbrugspladsen. Derimod viser hendes erfaring, at de konkrete tiltag, der gør det nemmere for folk at gøre det rigtige, har en effekt.

”Vi er rent faktisk ikke i stand til at omsætte vores holdninger til konkret handling. Vi kan have de bedste intentioner, men hvis det er besværligt eksempelvis at aflevere vores skrald, så gør vi det ofte ikke. Det er utopi at tro, at hvis vi øger folks viden eller ændrer deres holdninger, så ændrer vi deres adfærd,” siger Sille Krukow og understreger vigtigheden i at måle effekten af de konkrete tiltag, man tager.

”Det sker tit, at man tager sådanne initiativer, uden at man undersøger, om de har skabt en reel effekt.”

Foto: Renosyd
Foto: Renosyd