Gruset knaser under bildækkene i indkørslen og melder vores ankomst på det lille landbrug i Sandved på Sydsjælland. To blanke, sorte labradorhunde springer bilen i møde, og i hælene på dem kommer hjemmegående husmoder Berit Scheuer Didriksen Nagly.
Hun har et blåternet forklæde på for at beskytte den petroleumsblå bluse, men der er alligevel havnet noget mel på uldblusen, som Berit Nagly børster af, mens hun smilende giver barnebarnet Minna Rosa ansvaret.
Berit Nagly har en almoderlig udstråling og fortæller varmt om livet som hjemmegående, der startede, da hun blev sygemeldt under graviditeten med sit fjerde barn Sebastian i 2003. Inden da havde hun arbejdet som sygeplejerske, men da hun blev sygemeldt, gik det op for hende, at hun trivedes i hjemmet. Derfor besluttede parret, at den dengang 35-årige Berit Nagly skulle blive hjemmegående og Freddy Nagly skulle stå for indkomsten. I dag passer hun hjemmet og har bloggen husmoder-husmoder.blogspot.com.
Og Berit Nagly er en del af en lille gruppe kvinder, som vælger at passe børn hjemme. I 1980’erne stoppede Danmarks Statistik at opgøre antallet af husmødre, fordi der blev så få af dem. Men i 2014 viste en arbejdsmarkedsanalyse fra Danmarks Statistik, at der i 2013 var 21.000 kvinder i Danmark, som aktivt ikke søgte arbejde, fordi de passede børn i hjemmet.
For Berit og Freddy Nagly har det været det helt rigtige valg.
”Vi er stået af ræset, og det er det hele værd. Det har været meget udviklende, og min trykken for brystet er væk,” siger hun. Beslutningen krævede, at tæring skulle sættes efter næring. Det fik først og fremmest konsekvenser for Freddy Naglys fire biler. Bilerne fejlede ellers ikke noget, brummer Freddy Nagly, mens han ruller et hønsenet ud, som skal gøre det ud for hegn rundt om terrassen. Hønsene har nemlig for vane at gå ind i huset.
”Jo flere ting, man vil have, jo stærkere skal man løbe på arbejdsmarkedet, og det vil vi ikke. Så hellere have færre ting,” siger hun. Derfor har hun også skilt sig af med så mange elektroniske apparater som muligt for eksempel opvaskemaskinen.
I stedet vasker hun selv op hver aften i selskab med 14-årige Sebastian. På den måde får de også snakket om dagen, der er gået. For man kan ikke andet end at tale sammen, når man hver især har ansvar for opvaskebørsten og viskestykket. ”Og så er det da så hyggeligt, ikke Sebastian?” siger Berit Nagly til Sebastian, som står i døråbningen og ser lidt søvndrukken ud.
Han brummer et modvilligt svar og går tilbage ind i huset, før han overhovedet er kommet ud. Berit Nagly smiler indforstået og slår fast, at det altså er hyggeligt.
Samtidig kommer endnu en bil rullende op mod huset, og en lille barnestemme får Berit og Freddy Nagly til at dreje hovedet. Det er barnebarnet Minna Rosa, som kommer på besøg med sine forældre.
Den lille familie slår sig ned rundt om bordet, da kedlen hyler, og Freddy Nagly rejser sig for at lave kaffe. Elkedlen er også blevet skrottet til fordel for en gammeldags kedel.
Kaffen bliver serveret og hele familien samles om havebordet, mens de fortæller om, hvordan Berits rolle som hjemmegående har indflydelse på dem. Barnebarnet Minna Rosa går ikke i institution, i stedet bliver hun passet af Berit og Freddy Nagly.
”Det er virkelig et privilegium at få lov til at passe sit barnebarn,” siger Berit Nagly. Og det synes Minna Rosas forældre også, at det er. Der er ikke noget hastværk med at hente Minna Rosa, hvis de bliver forsinkede, og de kunne ikke ønske sig bedre rammer.
”Minna Rosa kører med trillebør, fejer og samler æg,” fortæller det unge par. Forleden dag lykkedes det endda Minna Rosa at undslippe Berit Naglys blik og klatre op i traktoren, som hun fik tændt. ”Og jeg vidste selvfølgelig ikke, hvordan man fik det apparat slukket, før jeg fik ringet til Freddy,” siger Berit Nagly hovedrystende.
Datteren og hendes mand har lige købt et hus fem kilometer fra Berit og Freddy Nagly, hvor de før boede i en dyr lejlighed. De er blevet inspireret til et liv uden karriereræs og dyre udgifter. Det bedste er friheden, fortæller datteren om deres nye liv på landet. Man skal dog lige huske, at man ikke bare kan smutte ned i Netto efter en liter mælk, det skal lige planlægges. Men det er også deres eneste anke.
Det unge par gør sig klar til at tage af sted igen og kysser Minna Rosa farvel. ”Mormor,” siger Minna Rosa og trækker den sidste stavelse langt ud, mens hun stavrer over til Berit Nagly, som løfter hende op på skødet.
Hun rækker Minna Rosa et lille snoet brød, som pigen var med til at bage i går, og som årsag til i melet på Berits bluse.