Prøv avisen

Bonnichsen: Det er udansk at afvise IS-krigere

Symbolet på retssystemet, Justicia, med de tre symboler bind for øjnene (alle er lige for loven), vægten (retfærdighed) og sværdet (magt). Man tyr direkte til sværdet, når man ikke vil hjælpe terrorsigtede danskere fanget i udlandet, mener Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef for PET.

Følelserne må ikke vægte tungere end principperne, mener tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen om afvisningen af to danske statsborgere, der har kæmpet for Islamisk Stat og ønsker at tage deres straf i Danmark

Man tyr direkte til sværdet og glemmer retssystemets to øvrige principper, der sikrer retfærdighed for alle.

Eksemplet med retfærdighedens gudinde Justicia bruger Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operative chef for Politiets Efterretningstjeneste, PET, som symbol på håndteringen af to danskere, der er sigtet og efterlyst for at have kæmpet for terrorbevægelsen Islamisk Stat og nu gerne vil hjem til dansk retsforfølgelse.

Den ene, en 26-årig mand, sidder nu i tyrkisk fængsel, den anden, en 29-årig mand, befinder sig stadig på fri fod i Syrien og har forgæves forsøgt at overgive sig til tyrkiske myndigheder.

Men de skal slet ikke til Danmark igen, mener blandt andre Naser Khader, retsordfører for Konservative. De har vendt ryggen til Danmark og de danske frihedsværdier, mener han.

"Han (den 26-årige, red.) har brændt sit danske pas, han har tilsluttet sig kalifatet, han har efter min opfattelse begået landsforræderi, han har begået krigsforbrydelser. Vi har ikke brug for sådan nogle typer i Danmark,” sagde han tidligere på ugen til DR.

Den reaktion er blevet gentaget i lignende vendinger i den offentlige debat gennem ugen, blandt andet på Kristeligt Dagblads Facebook-profil:

”Livet består af nogle valg og vælger man den vej, så er der ingen vej tilbage. Der er jo ikke tale om en almindelig vaneforbryder, men en tikkende menneskelig bombe. Lad ham blive i de omgivelser, han selv har valgt, for der er ingen grund til, at han skal belaste danske fængsler med sin tilstedeværelse,” skriver en læser ved navn Keld Jørgensen.

Dette indlæg er et eksempel på, at der er mange følelser i spil i disse sager, påpeger Bonnichsen, der er chokeret over den måde, politikere og ”folkedomstolen”, som han siger, har udtalt sig i spørgsmålet.

”Trods alt det skal disse personer behandles som alle andre danskere. Jeg kan forstå følelserne og hvorfor folk er provokeret af disse mennesker. Men netop her skal vi stå fast på principperne,” fortsætter han.

Hvorfor er det chokerende, at man ikke vil have terrorister, der har truet danskere og kæmpet for en terrorbevægelse, hjem til et dansk fængsel?

”Det er det, fordi selv ellers fornuftige politikere vil give køb på helt grundlæggende forudsætninger for at være dansk statsborger. At man har en ret til at blive hjulpet uanset hvad ude i den store verden. Også dem vi ikke kan lide. Det øjeblik, hvor man fraviger den forpligtelse, så lader vi jungleloven herske. Hvem skal bestemme, hvem der er god eller ond?”

De to personer ville jo slet ikke være danskere, rejste ulovligt herfra, brændte deres pas og indrullerede sig hos Islamisk Stat?

”Man kan ikke relativisere retssikkerheden. Desværre ser vi, at folk selv agerer domstol og griber direkte til sværdet. Men hvad sker der den dag, det handler om din bror eller min søster? Ingen andre end domstolen kan vurdere deres skyld og komme med en dom,” siger Bonnichsen, der samtidig kalder det for hykleri, når myndighederne ikke vil fængsle egne statsborgere ifølge internationale aftaler.

”Belgien har for eksempel taget imod den etbenede bombemand, som er dømt for et mislykket terrorangreb på Jyllands-Posten og afsoner 12 års straf i Belgien. Så kan man ikke samtidig nægte at tage imod egne borgere, der har begået kriminalitet i udlandet,” siger Hans Jørgen Bonnichsen, der også påpeger syrienskrigernes pligt til selv at finde hjem.

”De har selv bragt sig i den situation, de er i, og så må de også selv kunne bringe sig ud af den og som for eksempel finde frem til en dansk ambassade.”

Hvorfor tror du, at flere er parate til at tilsidesætte danske retsprincipper?

”Det er desværre noget, vi har set mange tilfælde af de senere år. Det er i virkeligheden ikke særlig dansk. Det handler om at forsvare idealer, der er kæmpet for gennem mange hundrede år, og som reduceres til et følelsesmæssigt niveau. Man kan jo nævne de danske jøder under Besættelsen, som der blev værnet om med initiativer, som man kan se sig selv i spejlet over efterfølgende. Og det samme bør ske nu, hvor vores system og værdier sættes på prøve. Det er jo i disse tilfælde, også når man tvivler allermest, at demokratiet skal vise sin styrke, og samfundet skal stå fast på sine principper.

Hans Jørgen Bonnichsen opsummerer sin pointe med et citat fra et digt af Martin Niemöller, tysk teolog og præst, der blev arresteret af Gestapo i 1937 og sat i koncentrationslejr fra 1938:

"Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist. Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand. Da de spærrede socialisterne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist. Da de spærrede jøderne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde. Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere."

Hans Jørgen Bonnichsen er tidligere operativ chef i PET. Foto: Mathias Bojesen/Scanpix Ritzau