Prøv avisen

Digitalisering skal sikre EU’s grænser

Københavns Lufthavn i Kastrup er med sine såkaldte non-Schengen-flyvninger også en af EU’s ydre grænser. For at sikre EU mod blandt andet illegal immigration og truslen fra terror, suppleres den klassiske grænsekontrol ved de ydre grænser nu af adskillige digitale værktøjer. Foto: FINN FRANDSEN/Ritzau foto

EU’s ydre grænser gennemgår i disse år en elektronisk sikkerhedsoprustning. Men Danmark står med sit retsforbehold uden for flere elementer af kontrollen

Vi starter i den såkaldte C-finger i Københavns Lufthavn. Porten til Danmark for de heldige, der har været på badeferie i Thailand eller shoppetur i New York City. C-fingeren er nemlig ankomst- området for mange af de fly, der lander fra destinationer uden for Europas såkaldte Schengen-union. Som flypassager må man derfor igennem paskontrollen, før man kan hente sin bagage og drage ud i Danmark og det sædvanligvis grænseløse Europa.

Og paskontrol består i dag af langt mere end et stempel og en årvågen grænsebetjent. Sidste år fik Københavns Lufthavn elektroniske paskontroller, der kan foretage ansigtskendelser af rejsende EU-statsborgere. Og for alle rejsende gælder det, at ens pas ikke bare skal vises og registreres, nej, pasholderens oplysninger bliver også kørt gennem flere internationale person- og kriminalregistre.

Ifølge Steen Pedersen, der er politiinspektør i Københavns Lufthavn, søger paskontrollen i dag på personer i både kriminalregistret og i pasregistret, i Interpols database over stjålne og tabte rejsedokumenter, samt i databasen Schengen Information System (SIS) over eftersøgte personer og genstande. Sidstnævnte database indeholdt i 2015 ifølge Tænketanken Europa over 63 millioner oplysninger om alt fra stjålne pas til fremmedkrigere.
 
”Hvis der er et ’hit’, bliver man tilbageholdt med henblik på, at der gennemføres en nærmere undersøgelse,” siger Steen Pedersen.

Som om det er ikke nok, skal kontrollen i fremtiden styrkes endnu mere. Ikke mindst for statsborgere uden for Schengen-landene. Årsagen er flygtningestrømme, illegal indvandring, grænseoverskridende kriminalitet og truslen fra international terrorisme. C-fingeren i Københavns Lufthavn er nemlig for flyrejsende, hvad en estisk grænsestation er for russiske bilister og havnen på en græsk ø er for både, der sejler ind fra Tyrkiet: en af EU’s ydre grænser. Og de ydre grænser skal beskyttes langt bedre, har EU-Kommissionen besluttet.
 
For Schengen-unionen er efter flygtningekrisen og de genindførte grænsekontroller blevet knap så grænseløs, og ”hvis vi ønsker at rejse frit på tværs af vores indre grænser, er vi nødt til at sikre vores ydre grænse”, lød det i oktober i en tale fra EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker. I talen slog han til lyd for ”stærkere kontrol på den ydre grænse med bedre adgang til information og bedre deling”.
 
Kommissionens løsning hedder ”smart borders” (smarte grænser) og er et sammensurium af tekniske muligheder, der skal føre til systematisk kontrol af enhver, der rejser ind og ud af Schengen.

Blandt andet arbejder EU nu på at indføre et registreringssystem for fingeraftryk og et såkaldt entry/exit-system, hvor tredjelandeborgere med Schengen-visum bliver registreret elektronisk ved ind- og udrejse frem for gennem manuelle stempler i passet. Den såkaldte Eurodac-database over asylansøgeres fingeraftryk skal revideres, og desuden ønsker man at udbygge den såkaldte ECRIS-database, hvorfra medlemsstaterne kan udveksle straffeattester, så den også skal rumme straffeattester på tredjelandeborgere uden EU-statsborgerskab. Forhåbningen er, at det vil beskytte medlemsstaterne mod misbrug af visum- og asylreglerne og betyde bedre kontrol af de EU-borgere, der er rejst i krig i for eksempel Syrien.

Men her slutter historien ikke. For EU arbejder samtidig på en digital opgradering, hvor myndighederne med bare én søgning kan hente oplysninger om personer i alle databaserne på én gang. Det fortæller Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, der er lektor ved juridisk institut på Syddansk Universitet.
 
”Det nye består i, at når grænsebetjenten kører dig igennem registret, så vil den skærm, som grænsebetjenten kigger på, have et signal nede i alle de her databaser på én gang,” siger han.

”Så hvis du kommer op med et kendt fingeraftryk eller et ’hit’ i det danske strafferegister, eller hvis dit pas har været meldt stjålet i Interpol-systemet, så begynder hans skærm automatisk at lave lidt larm. Og så kan man hive dig ud af køen og lave en nærmere undersøgelse,” fortsætter Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen og bruger en fiskeanalogi om udviklingen: ”Nettet bliver meget tættere.”

Danmarks nej til afstemningen om retsforbeholdet i 2015 betyder dog, at vi ikke kan deltage fuldt ud i informationsdelingen. Danmark står blandt andet uden for PNR, et udvidet register over flypassagerers færden, og med vores særaftale om Europol skal dansk politi fremover forbi en forbindelsesofficer, før de kan søge i databasen Europol Information System. Samtidig kan Danmark ikke deltage i overbygningen af ECRIS-systemet, og vi får dermed ikke adgang til udvekslingen af straffeattester for tredjelandeborgere med statsborgerskab uden for EU.
 
Dermed kan Danmarks ydre grænsekontrol i hvert fald på papiret stå svagere sammenlignet med andre Schengen-stater, vurderer Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.

”Hvis jeg sad som justitsminister i (Schengen-landet, red.) Sverige, ville jeg have ret nemt ved at se problemet. Men når man nu har tilladt Danmark at være med i EU på de vilkår, vi har med vores retsforbehold, så er det sådan, det er,” siger han og tilføjer:
 
”Der er ingen grund til at lægge skjul på, at hvis jeg som pakistansk eller afghansk terrorist gerne ville ind i EU, og jeg skulle rejse legalt ind, så var det oplagt at prøve via Danmark, eftersom vi er uden for PNR (det udvidede flypassagerregister, red.) og ECRIS (den udvidede database med tredjelandeborgeres straffeattester, red.), og den danske kontrol i det hele taget er lidt mere omstændelig. I virkelighedens verden tror jeg ikke, at det gør alverdens store forskel.”
 
Set fra sikkerhedsvinklen kan Danmark altså stå dårligere rustet. Omvendt kan kritikere af kontrollen mene, at vi måske slipper fra et massivt overvågningsregime. En debat, der ifølge statskundskabsprofessor og EU-ekspert Rebecca Adler-Nissen fra Københavns Universitet kører for fuld skrue i EU-Parlamentet.

”De øvrige europæiske befolkninger er mere kritiske over for overvågning end danskerne, som generelt har større tiltro til staten. I for eksempel Tyskland, Spanien og Storbritannien ser man af forskellige historiske årsager rødt, når autoriteter indfører systematisk registrering af borgere. Det er derfor i Europa-Parlamentet med de mange parlamentarikere fra de store lande og ikke i det danske folketing, at man har kæmpet hårdest for retssikkerheden og vundet flest slag om kontrollen med overvågningen,” siger hun.

Ikke desto mindre kan mere fokus på sikkerhed være en populær sag for EU, vurderer Rebecca Adler-Nissen.
 
”Hvis man spørger borgerne, hvad der et det vigtigste for EU at beskæftige sig med, så ryger kampen mod terrorisme og sikkerhed rigtig højt op. Udenrigs- og sikkerhedspolitik er i det hele taget noget, de fleste europæere synes er ekstremt vigtigt for EU at beskæftige sig med,” siger hun.
 
Grænser står højt på den politiske dagsorden. Men kontrollen med dem er meget mere, end man måske tror.

Andre læser lige nu