Prøv avisen

Er Peter Madsen et symbol på den rene ondskab?

Peter Madsen tegnet i Københavns Byret i forbindelse med sagen om drabet på den svenske journalist Kim Wall. Onsdag blev han dømt skyldig. Foto: Anne Gyrithe Schûtt

I sagen om drabet på journalist Kim Wall mener både tidligere kriminalinspektør Hans Jørgen Bonnichsen og præst og debattør Sørine Gotfredsen, at ondskaben er på spil. Men begrebet ondskab er problematisk og svært at anvende i dag, siger en lektor i filosofi

I april blev ubådsbyggeren Peter Madsen idømt landets strengeste straf, livstid, ved Københavns Byret for drabet på den svenske journalist Kim Wall. Nu starter ankesagen om strafudmålingen i Østre Landsret.

Bemærkelsesværdige drabssager som "ubådssagen" giver anledning til at undersøge begrebet ondskab.

Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere chefkriminalinspektør hos Rigspolitiet og tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET):

Er Peter Madsen et symbol på den rene ondskab?

"Peter Madsen er eksponent for virkelig ondskab og et eksempel på en side, man finder i os alle. Forskellen mellem godt og ondt går lige midt igennem menneskets hjerte, som en forfatter har sagt. Det tror jeg på. Men de fleste er jo heldigvis i stand til, igennem eksempelvis tro og opdragelse, at holde det onde nede og beherske det uvæsen, som bliver ved med at vise sig med et nyt ansigt."

Gør mordet på Kim Wall os klogere på ondskab?

"Vi har en tendens til at se det onde i andre. Sagen bør være en påmindelse om, at ondskaben eksisterer og udfolder sig i vores nabolag og i os selv - og at vi skal gøre alt for at undgå at ryge ud af en tangent i det små, og i værste fald i det store. Selv store drabssager har det med at forsvinde hurtigt fra den kollektive hukommelse, men jeg håber, at denne bliver sidende hos den enkelte som et skræmmebillede på, hvad mennesker er i stand til."

Hvorfor er vi så draget af det onde?

"Vi har en higen efter at se det mest onde, man kan forestille sig. For det meste sker det i tv-serier og film, men her har virkeligheden indhentet os. For det onde er virkeligt, selvom de fleste fornægter det. Og vi må på hver vores måde bekæmpe det, så godt vi kan."

Skal vi kunne tilgive Peter Madsen?

"Det kan være svært for de pårørende. Men jeg har flere gange oplevet forældre tilgive personen, der har dræbt deres barn. Det at tilgive hører med til at bekæmpe det onde, i hvert fald i min kristne forståelse af verden. Og når vi tilgiver andres ondskab, tilgiver vi også den onde side i os selv."

Sune Lægaard, ph.d. og lektor i praktisk filosofi ved Roskilde Universitet:

Er sagen om Peter Madsen et symbol på den rene ondskab?

"Begrebet ondskab er problematisk, da det kan forstås meget forskelligt. Det kan forstås som menneskers oplevelse af noget ondt, eller som betegnelse for noget i sig selv ondt. Vi oplever selvfølgelig mange ting som onde, eksempelvis hvis det skader os, eller hvis motivet er at skade os. Men dels kan vores oplevelser være forkerte, for handlinger er ikke nødvendigvis motiverede af ønsket om at skade os, selv om vi oplever det sådan. Dels betyder det, at vi oplever noget som ondt, ikke, at der findes noget, som er ondt i sig selv.

Ideen om diabolsk ondskab som noget, der findes i verden, er et levn fra religiøse forestillinger, der har tjent bestemte funktioner historisk. Jeg mener ikke, at vi kan bruge det begreb til noget i dag."

Ser du ingen ondskab i det, der er foregået i ubåden?

"Hvis Peter Madsen er skyldig, har han tydeligvis gjort noget meget forkert og forkasteligt, som desuden afslører ham som en dybt usympatisk og forkvaklet person. Jeg vil ikke sige, at dette viser, at han er en ond person, da jeg som nævnt ikke mener, at begrebet ondskab er en særligt hjælpsom beskrivelse."

Skal vi som mennesker tilgive handlinger som denne?

"Ud fra en kristen tankegang bør man formentlig tilgive alt. Men ud fra en ikke-religiøs tankegang er spørgsmålet, hvilken funktion tilgivelse har. Det vil næppe ændre ret meget, om vi tilgiver Peter Madsen eller ej. Hvis han er skyldig, vil han være indespærret resten af sit liv under en eller anden form. Og hvis han er skyldig, vidner det desuden om, at han formentlig er ligeglad med vores tilgivelse. Så om vi vil tilgive ham, er mest et spørgsmål om, hvorvidt tilgivelsen er god for os selv."

Sørine Gotfredsen, sognepræst, forfatter og debattør:

Er Peter Madsens handlinger udtryk for ondskab?

"Når et menneske bedriver en så voldsom, modbydelig og sadistisk handling, er det svært at kategorisere den som andet end ondskab.

Der kan også være andre elementer i det, og man kan aldrig bare erklære et menneske for ondt, fordi det har forbrudt sig. Der er også andre strenge i os, som medfører, at vi handler helt uden for nummer. Men jeg vil bestemt sige, at sagen rummer et stort element af ondskab."

Hvorhenne i sagen ser du ondskaben?

"Her er ondskab på spil i den forstand, at et menneske skader et andet så ubetinget voldsomt. Når der ikke er medlidenhed eller en fornemmelse af, at man skal tage vare på hinanden, men tværtimod vil destruere den anden, så er det et tegn på, at man har meget lidt respekt for liv og for det skabte.

En så stor mængde af destruktion og stræben efter død og ødelæggelse kan vi ikke benævne som andet end ondskab, for vi råder ikke over ord, der kan beskrive det mere nøjagtigt."

Skal vi som mennesker kunne tilgive en handling som den, Peter Madsen har begået?

"Det primære spørgsmål er, om dem, der stod offeret nær, kan tilgive Peter Madsen. Det skal de bruge resten af deres liv på at overveje, om de kan. Og spørgsmålet er, om de overhovedet har behov for det.

Hvis man når dertil, hvor man er blevet så voldsomt krænket af et menneske, som det er tilfældet her, og offerets nære gør op med sig selv, at de ikke kan tilgive, så må de overlade en eventuel tilgivelse af ham til Gud.

Her må mennesket give op og håbe på, at Gud ved, hvem der har fortjent tilgivelsen."

Tidligere chef for PET, Hans Jørgen Bonnichsen. Foto: Mathias Bojesen
Sune Lægaard. Foto: Uffe Weng
Sørine Gotfredsen Foto: Leif Tuxen
Sørine Gotfredsen om ondskab i sagen om Peter Madsen