Her er London, her er London: Den berømte radioavis fra Befrielsen

Johannes G. Sørensen var nået fem minutter ind i BBC's danske nyhedsudsendelse den 4. maj 1945, da den unge journalist blev afbrudt og kunne bringe en glædelig nyhed om Danmarks befrielse og enden på Anden Verdenskrig

Den britiske radiostation BBC sendte under Anden Verdenskrig til udlandet på 38 forskellige sprog. Blandt andet dansk og fransk. Udsendelserne blev alle indledt med: "Her er London", eller som det hedder på fransk: "Ici Londres".
Den britiske radiostation BBC sendte under Anden Verdenskrig til udlandet på 38 forskellige sprog. Blandt andet dansk og fransk. Udsendelserne blev alle indledt med: "Her er London", eller som det hedder på fransk: "Ici Londres".

"Her er London, her er London."

Under Anden Verdenskrig var det ikke kun danskere, som sad med ørerne klinet til radioen, når BBC sendte nyheder på nationalsproget til befolkningen i det besatte land.

Det blev en ganske anderledes og skelsættende aften på arbejde for journalist Johannes G. Sørensen, da han 4. maj for 72 år siden stod for at læse nyheder op til danskerne. Den unge journalist, der gjorde tjeneste på BBC i London, stod for den store dansksprogede radioavis kokken 20.30, der som sædvanlig blev indledt med temaet fra Beethovens skæbnesymfoni.

Denne aften nåede Johannes G. Sørensen kun at oplyse om seneste nyt om de allieredes fremrykning i Tyskland i fem-seks minutter, før han blev afbrudt og fik stukket en besked i hånden.

Mikrofonen blev kortvarigt slukket, før han sagde de berømte ord: "Her er London, her er London." En lille pause fulgte, inden det, vi nu kender som frihedsbudskabet, blev annonceret:

"I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Her er London - vi gentager...".

Frihedsbudskabet, der siden gjorde Johannes G. Sørensen berømt, var første besked til danskerne om, at et mørkt kapitel i Europas og den danske historie var slut.

På det tidspunkt havde BBC's danske nyhedsudsendelse for længst udviklet sig til en primær kilde for information. Men BBC indledte allerede sine danske udsendelser kort efter besættelsen med daglige udsendelser af 15 minutters varighed. Fra maj 1940 blev Robert Jørgensen udnævnt til redaktør, og danske journalister i London blev tilknyttet radioen.

"Vi ved ikke, hvor mange der lyttede til BBC i Danmark – der var jo censur – men meget tyder på, at det hurtigt fik karakter af kult at lytte til BBC's dansksprogede udsendelser," siger historiker Rasmus Mariager fra Københavns Universitet.

Der gik dog lidt tid, før den bredere del af befolkningen tog nyhederne fra London til sig, tilføjer historiker Niels Wium Olesen fra Aarhus Universitet.

"Generelt var opfattelsen, at BBC var et propagandaorgan for britiske interesser – hvad jo sådan set også var tilfældet. Man tog altså informationerne med et vist gran salt, mens der synes at have været en højere grad af tillid til den svenske radio – formentlig ud fra en betragtning af, at det var et neutralt land, altså ikke en part i konflikten," fremhæver Niels Wium Olesen, som vurderer, at det først var i 1943, at udsendelserne fra London fik deres brede gennembrud.

Rasmus Mariager fremhæver, at netop propagandaelementet let bliver overset.

"Britisk propaganda havde tre formål. For det første at indgyde danskerne mod og gøre det klart for den danske befolkning, at Danmark ikke var glemt af de allierede. For det andet at vise den danske befolkning, at det var i dansk interesse, at de allierede vandt krigen. Det virker måske åbenlyst i dag, men i begyndelsen af besættelsen stod Tyskland meget stærkt, og danske myndigheder indrettede sig på det tidspunkt på en generationslang besættelse. For det tredje havde propagandaen som formål at forberede befrielsen; altså at påvirke situationen i Danmark i overgangsfasen mellem besættelse og befrielse," forklarer Rasmus Mariager.

Den britiske historieprofessor Bob Moore fra Sheffield University fremhæver, at udsendelserne i BBC på de lokale sprog spillede en central rolle, når det gjaldt om at viderebringe information til befolkningen i de besatte lande.

"Du kan sige, at det var propaganda, men det var information, som ikke var underlagt tysk kontrol. Det var ofte den eneste alternative adgang til information. Selv undergrundsbladene fik deres information fra radioen og spredte det videre til dem, der ikke havde adgang til en radio," fremhæver Bob Moore, der blandt andet har forsket i modstandsbevægelsen i Holland.

Men informationen var ikke altid uproblematisk.

"I Holland var der efter krigen en stor debat om den måde, BBC-udsendelserne havde omtalt jødeforfølgelserne og deportationerne på. De var omtalt, men ikke særlig fyldestgørende, og det gav anledning til en vis selvransagelse efter krigen," forklarer Bob Moore.

Men der var også en balancegang om, hvem der skulle have adgang til mikrofonerne i London. Nogle lande som Norge havde en officiel eksilregering i London, mens den franske general Charles de Gaulle blev anerkendt af briterne som lederen af det frie Frankrig. Han var kendt for sine udsendelser til den franske befolkning, og sidste år blev 70-året for hans første udsendelse markeret med et officielt besøg af den franske præsident, Nicolas Sarkozy, hos BBC.

Bob Moore tilføjer, at de Gaulle også havde sine stridigheder med BBC og den britiske censur, blandt andet om informationer til den franske modstandsbevægelse, hvor også kommunisterne fik våben fra England.

Den eneste danske politiker, der fik adgang til mikrofonen i London, var den konservative John Christmas Møller, som i 1942 illegalt rejste til London. Det var et kortvarigt og kontroversielt samarbejde. Christmas Møller havde den opfattelse, at han skulle tegne den danske profil på BBC og ikke mindst opildne den danske befolkning til modstandskamp.

"Det stod hurtigt klart, at Christmas Møller ønskede en mere direkte og konfronterende dansk linje over for tyskerne. Det skabte konflikter mellem Christmas Møller og briterne. Kulminationen var hans sabotagetale fra september 1942. Det var ved den lejlighed, han sluttede med de berømte ord: 'Gør jer pligt – gør jer værk'. Herefter blev Christmas marginaliseret i BBC," fortæller Rasmus Mariager.

Ifølge ham holdt de danske journalister sig i øvrigt generelt inden for de rammer, BBC udstak, selvom der blandt journalisterne var delte holdninger.

Såvel Rasmus Mariager som Niels Wium Olesen understreger, at det ikke var ulovligt at lytte til BBC i Danmark under Anden Verdenskrig – i modsætning til andre lande, hvor radioer blev konfiskeret. Man kunne tilmed fuld lovligt og åbenlyst købe antenner, der omgik de tyske støjsendere helt op til 1943. Når danskerne lyttede til de danske nyheder fra London bag nedrullede gardiner, var det mere, fordi der var påbud om mørklægning.

I 1943 faldt samarbejdspolitikken sammen. Men massemobiliseringen var ikke i briternes interesse, hvorfor BBC ikke spillede en rolle.

"Man frygtede, at en opstand ville fremme kommunisternes interesser i Danmark. For det andet ville en masseopstand i Danmark i august komme for tidligt i forhold til de allieredes planlagte invasion," siger Rasmus Mariager.

Frihedsbudskabet den 4. maj blev ikke afslutningen på BBC's udsendelser til Danmark. De fortsatte som nævnt helt frem til 1957.

"BBC's dansksprogede udsendelser var et redskab til at fremme britiske udenrigspolitiske interesser," fastslår Rasmus Mariager.

På det tidspunkt var den kolde krig i fuld gang – og fronten og sendefladen fulgte det skifte. Nu var det russiske forsøg på at blokere for udsendelser med støjsendere, som var udfordringen for folkene bag udsendelserne fra London til Østblokken.

James Rodgers er ekspert i international journalistik ved London Metropolitan University og har selv en fortid som journalist for BBC World Service, hvor han i over 10 år rapporterede fra Rusland, Mellemøsten og Bruxelles.

"BBC Word Service har haft en fantastisk vigtig rolle og historie som frihedens stemme. Den uafhængige røst, hvor der ikke var andre," mener James Rodgers.

Han peger på, at udsendelserne på russisk har haft stor indflydelse. Den tidligere sovjetiske præsident Mikhail Gorbatjov fremhævede således udsendelserne fra BBC World Service, da han kom på fri fod efter at have været i husarrest under et kup i 1991.

BBC World Service er indtil nu blevet finansieret af det britiske udenrigsministerium. Et faktum, som James Rodgers også blev konfronteret med, særligt som korrespondent i Moskva.

"Men jeg kan ikke huske, at jeg på noget tidspunkt har været under noget pres fra den britiske regering. Udenrigsministeriet betragtede ikke radioudsendelserne som et politisk redskab, og de har til tider været frustreret over rapporterne fra BBC Wold Service," vurderer James Rodgers.

Han er bekymret over, at nyhederne på russisk ophørte tidligere i år. Nu er der kun en hjemmeside.

"Det handler delvist om et politisk skifte. Den kolde krig er forbi, og Rusland er ikke længere en fjende. Men folket har stadig brug for en alternativ stemme, og BBC World Service var ofte den stemme," siger han.

Stoppet for udsendelser på russisk er en del af en ny omfattende spareplan. Ikke alene flytter BBC World Service fra udenrigsministeriet til at dele det licensfinansierede budget med resten af BBC.

Men stationen skal også afskedige 25 procent af de ansatte over en kort periode. Samtidig rejser spørgsmålet sig, om radioen er tidssvarende i lyset af revolutionerne i den arabiske verden, der er båret af internettet, sociale medier som Facebook og Twitter, hvor nyhederne er ude med det samme.

"Vi kan ikke ignorere den ændring, og der er sket meget på kort tid. For fem år siden var Twitter end ikke opfundet. Men BBC World Service er en stemme, som kan give analyser og redaktionel klarhed, som sætter de aktuelle begivenheder ind i en sammenhæng," siger James Rodgers.

Men han vedgår, at BBC ikke har den samme troværdighed i den arabiske verden, hvor invasionen af Irak sled på organisationens troværdighed.

"Den britiske deltagelse i krigen skadede BBC, fordi folk ikke altid kan skelne mellem den britiske regering og BBC," erkender han.

James Rodgers mener, at BBC World Service fortsat har en vigtig rolle i at påvirke totalitære stater. Den dag i dag gør lande som Iran og Kina, hvad de kan for at forhindre, at BBC World Service kan være frihedens stemme, som danskerne og andre europæere oplevede det under Anden Verdenskrig.

Det var den danske journalist Johannes G. Sørensen, som den 4. maj læste budskabet om Danmarks befrielse højt i BBC. Han var i gang med den almindelige aftenudsendelse, da han pludselig fik stukket en seddel i hånden med den særlige meddelelse.
Det var den danske journalist Johannes G. Sørensen, som den 4. maj læste budskabet om Danmarks befrielse højt i BBC. Han var i gang med den almindelige aftenudsendelse, da han pludselig fik stukket en seddel i hånden med den særlige meddelelse. Foto: Ritzau Foto