Ordensgeneral eller samler: Hvilken rodetype er du?

Nogle personer kan få stress, hvis der bare ligger et par ting og flyder, mens andre slet ikke ænser, når rodet hober sig op. Hvilken type er du selv?

Er du ligeglad med, om de beskidte tallerkenstabler hober sig op, og kan du ikke se gulvet for bare vasketøj. Så er du et klassisk rodehoved. Læs om de andre fire rodetyper her.
Er du ligeglad med, om de beskidte tallerkenstabler hober sig op, og kan du ikke se gulvet for bare vasketøj. Så er du et klassisk rodehoved. Læs om de andre fire rodetyper her. Foto: Polfoto.

1. Ordensgeneralen
Du trives med disciplin og kan ikke abstrahere fra rod. Du er typen, der kun har ens tøjbøjler i klædeskabet og elsker to do-lister.

2. Det naturlige ordensmenneske
Du har altid et ryddeligt hjem. Som type har du svært ved at slappe af uden at foretage dig noget. Derfor roder det sjældent i hjemmet, fordi du rydder op helt af dig selv.

3. Det tillærte ordensmenneske
Du har måske tidligere været et rodehoved, men er nu blevet bevidst om, at orden sparer tid.

4. Samleren
Du er typen som selv tror, at du er et naturligt ordensmenneske, men som har så mange ting, at dit hjem mere er en hule end et helle. Alt har sin rette plads, der er bare for meget af det.

5. Det klassiske rodehoved
Du har så meget om ørerne, at du konstant mister ting, fordi du glemmer, hvor du lægger dem. Du bruger meget energi på at lede efter dine ting og må ofte smide for gammel mad ud.

Kilde: oprydningseksperterne Charlotte Wieth-Klitgaard og Stine Marie Nielsen