Prøv avisen

Kun hver ottende direktør er kvinde

13 procent – hver ottende – af alle direktører i Danmark er kvinde. Foto: Nima Stock

Det går langsomt med ligestilling i erhvervslivet, viser nye tal. ”Forstemmende”, siger ligestillingsforsker. ”Vi er pænt på vej”, siger DI

Der er stadig langt mellem kvinderne i den øverste ledelse af danske virksomheder, både på direktionsgangen og i bestyrelseslokalerne, skriver DR.

13 procent – hver ottende – af alle direktører i Danmark er kvinde.

Det viser en gennemgang af samtlige danske virksomheders ledelse, som DR’s Undersøgende Databaseredaktion har foretaget.

Ligestillingsforsker ved RUC Karen Sjørup kalder tallene ”forstemmende”.

Ser man på bestyrelserne, så er det lige under 18 procent af samtlige bestyrelsesmedlemmer, der er kvinder.

Andelen af bestyrelsesformænd er lavere. 14 procent af samtlige bestyrelsesformænd er kvinder.

I Kvinfo ærgrer direktør Suzanne Moll sig over de nye tal:

- Virksomhedernes topledelse bør jo afspejle den befolkning, de forsøger at sælge deres varer til, siger hun til DR.