Hver anden franskmand ønsker ikke coronavaccine, i dag afgøres Mogens Jensens fremtid, Argentinas præsident vil lovliggøre abort

Her samler Kristeligt Dagblad nogle af dagens vigtigste historier om tro, etik, eksistens og de værdikampe, der foregår i ind- og udland

I dag præsenterer Mogens Jensen en redegørelse, der kan afgøre hans fremtid, kvinder i Argentina demonstrerer for at få lovliggjort abort, og næsten halvdelen af franskmændene ønsker ikke at få en coronavaccine. Vaccinebilledet er et arkivfoto.
I dag præsenterer Mogens Jensen en redegørelse, der kan afgøre hans fremtid, kvinder i Argentina demonstrerer for at få lovliggjort abort, og næsten halvdelen af franskmændene ønsker ikke at få en coronavaccine. Vaccinebilledet er et arkivfoto. Foto: Mads Claus Rasmussen/Tatyana Makeyeva// Agustin Marcarian.

Franskmænd mest skeptiske over for vaccine
Frankrig har været hårdt ramt af coronasmitte i efteråret, og en vaccine er også her yderst kærkommen. Den er faktisk lige på trapperne. Men mange franskmænd har slet ikke lyst til at tage vaccinen. Faktisk næsten halvdelen, og det placerer Frankrig forrest som det mest vaccine-skeptiske land. Det viser en ny undersøgelse ifølge avisen Le Figaro. Blandt de skeptiske franskmænd, 42 procent i alt, er de traditionelle ”anti-vax’ere”, der i princippet er imod vacciner, men der er også en del nye profiler, heriblandt mange unge, lyder det i undersøgelsen. Tallene viser også, at afgørende faktorer for skepsisme er alder og sympati over for visse politiske partier. Desuden er kvinder mere skeptiske end mænd.

Polsk-ungarnsk veto tager europæisk værdikamp til nye højder
Mens franskmænd, danskere og mange andre i Europa venter på en vaccine, er de europæiske lande i gang med at lande en gigantisk coronahjælpepakke og et nyt budget. Men det er ikke så ligetil, fordi Ungarn og Polen blokerer for EU’s aftaler. Blokaden skyldes ikke en uvilje mod netop disse planer, men en værdikamp, der samtidig finder sted i EU, skriver Kristeligt Dagblad. Et flertal af medlemslandene har ønsket, at unionen fremover skal have muligheden for at smække pengekassen i over for dem, der ikke lever op til de grundlæggende retsstatsprincipper – for eksempel hvis de indskrænker dommernes uafhængighed af politikerne. Men det vil Polen og Ungarn ikke være med til og tager dermed en coronahjælpepakke på 13.600 milliarder kroner som gidsel i deres krav, ligesom de vil sætte en kæp i hjulet på EU’s nye langtidsbudget. En løsning på to store kriser – coronakrisen og retsstatskrisen – kan nu udvikle sig til en decideret demokratisk krise i Europa.

I dag afgøres ministers fremtid
Sagen om aflivningen af mink når et afgørende punkt. Fødevareminister Mogens Jensens (S) fremtid er nemlig på spil, når han i dag præsenterer en redegørelse over sagens forløb, der blandt andet handler om manglende lovhjemmel i regeringens ordre om at aflive alle danske mink. Oppositionen har ønsket ham afsat, ligesom regeringens støttepartier har også været meget kritiske og forlangt svar, og er de ikke tilfredsstillende, står Mogens Jensen aldeles usikkert på sin ministertaburet. Men han vælter formentlig ikke allerede i dag, vurderer politisk kommentator Hans Engell over for Ritzau. Først kommer der en hasteforespørgsel i Folketinget, og torsdag er ministeren indkaldt i samråd. Der er et planlagt forløb først, påpeger Hans Engell, der dog vurderer, at der er 70 procent sandsynlighed for, at Mogens Jensen enten bliver væltet, fyret eller trækker sig som minister, inden ugen er omme.

Argentinas præsident vil lovliggøre abort
Kvinder i Argentina kan straffes med op til fire års fængsel, hvis de får en abort. Men det skal være slut, mener landets præsident, Alberto Fernández, som vil fremlægge et nyt lovforslag i kongressen, der skal lovliggøre abort i det sydamerikanske land. Det sagde han tirsdag i en video på hans Twitter-konto ifølge nyhedsbureauet AFP, skriver Ritzau. Dermed lægger præsidenten op til at genåbne en debat, der har fået bølgerne til at gå højt i den traditionelt katolske nation, der er splittet i spørgsmålet om abort. Efter mange års demonstrationer stemte det argentinske underhus i 2018 for at lovliggøre abort, men det blev siden afvist af senatet. I dag gælder loven om abort ikke, hvis graviditeten er resultat af voldtægt, eller hvis den udgør en trussel mod moderens liv eller helbred.

Ny højskolesangbog storsælger
Fem dage efter udgivelsen af den nyeste version af Højskolesangbogen er der allerede solgt 75.000 eksemplarer. Danskernes er tilsyneladende vilde med både fædrelandssange, Grundtvig, Kim Larsen, Isam B’s ramadansang og alle de andre tekster og melodier i den 19. udgave af Højskolesangbogen, som dermed ser ud til at slå alle rekorder, skriver Kristeligt Dagblad. I alt har den 18. udgave solgt mere end 400.000 eksemplarer og er en af de seneste to årtiers største bestsellere på dansk. Ifølge Bjarke Larsen, forlagschef på forlaget Pressto og tidligere redaktør for branchebladet Bogmarkedet, vidner salgstallene om, at Højskolesangbogen ikke kun købes af folk i højskoleverdenen, men at den har en status, som gør, at den indkøbes til utallige folkelige, foreningsmæssige sammenhænge samt af en masse sangintereserede privatpersoner.

Elever vil have obligatorisk seksualundervisning
I en MeToo-tid og nyt fokus på sexisme i Danmark er det oplagt at lære de unge om seksualitet og grænser. Det mener de unge selv og ønsker obligatorisk seksualundervisning på ungdomsuddannelser. Det skal være med til at skabe bedre kultur på ungdomsuddannelser, mener elevorganisationer ifølge Jyllands-Posten. I dag er seksualundervisning ikke en obligatorisk del af undervisningen på stx, hf, hhx og htx. Både Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) og Lands-sammenslutningen for Handelsskoleelever mener, at det vil være en god idé at afsætte obligatoriske moduler på grundforløbet til seksualundervisning. De ønsker, at undervisningen skal få eleverne til at reflektere over både egne og andres grænser. Og de håber, at det kan være med til at skabe en bedre kultur med færre seksuelle krænkelser både på skolerne og fremover.

Hjernesygdomme koster samfundet milliarder
Hovedet er eksponeret for mange skader, det gælder både sygdomme indefra eller skader udefra. Hvert år rammes tusindvis af danskere af skader på hjernen. Det kan være psykiske lidelser som depression, angst og stress eller fysiske sygdomme som hjernerystelse, Alzheimers og blodpropper i hjernen. Sygdommene er både alvorlige for den enkelte og dyre for samfundet. Ifølge en ny undersøgelse baseret på data fra alle danskere, der levede i 2015, som DR har kigget på, kostede mennesker med sygdomme i hjernen vores samfund over 120 milliarder kroner det år. Det svarer til seks procent af Danmarks bruttonationalprodukt, bnp. Tallene i undersøgelsen viser, at mere end en million danskere i løbet af årene 1994-2014 havde mindst én sygdom i hjernen, der krævede undersøgelse eller behandling på hospital. Depression og stress er sygdomme, der koster samfundet mest. Personer med depression kostede i 2015 samfundet mere end ti milliarder kroner.

Australsk delstat uddeler vouchere for at tiltrække turister
Det bliver rejst meget lidt for tiden, og nu har Københavns Lufthavn taget konsekvensen af et fald på mere end 90 procent i antallet af rejsende og lukker dele af lufthavnen for at samle den sidste rejseaktivitet. I Australien mærker delstaten Victoria også en manglende rejseaktivitet og vil nu være mere proaktiv for at tiltrække lokale turister til de smukke naturområder. Delstatens regering vil tilbyde borgerne i alt 120.000 vouchers til en værdi af 200 australske dollars stykket, svarende til næsten 1000 kroner. Det skriver det australske medie The Age. Håbet med disse vouchers, som er en del af en stor turistpakke på 465 millioner dollars, er at stimulere regional turisme og dermed den regionale økonomi. Borgerne i Victoria kan kvalificere sig til at modtage en voucher, hvis de selv bruger mindst 400 dollars, cirka 2000 kroner, på ophold, attraktioner eller ture i delstaten.