Prøv avisen

Partier: Hjemløses problemer med togbødegæld skal løses nu

Hjemløse er i forvejen i en ulykkelig situation, og togbødegæld gør kun deres liv værre, mener Socialdemokraternes transportordfører Rasmus Prehn. Foto: nils meilvang

Hjemløse skal ikke ende med gigantgæld fra ubetalte togbøder, mener S, SF, Enhedslisten og Københavns Kommune, som vil genindføre ordning med transport for et symbolsk beløb. DSB har tidligere afvist, men er nu åbne for en løsning. Det er bare ikke nok, mener DF

”Det her er et kæmpe problem, og det kan ikke være rigtigt, at man ikke kan finde en pragmatisk løsning på det.”

Sådan lyder meldingen fra SF’s socialordfører, Trine Pertou Mach, efter at det i går kom frem, at flere hjemløse har gæld til DSB fra ubetalte togbøder på op til flere hundredetusinde kroner.

En gæld, som det ifølge de hjemløses landsorganisation SAND for langt de fleste er urealistisk nogensinde at få betalt af, og som Rådet for Socialt Udsatte onsdag i Kristeligt Dagblad betegnede som ”et alvorligt socialt problem for en i forvejen udsat gruppe”.

Derfor appellerer Trine Pertou Mach nu til både DSB og Københavns Kommune om at samarbejde for at finde en løsning på problemet så hurtigt som muligt.

”Vi må jo bare konstatere, at de her bøder ikke bliver indfriet, og forventningen om, at disse mennesker, som i forvejen har så lidt, skal kunne betale de her bøder tilbage, er fuldstændig urealistisk. Derfor vil jeg meget stærkt opfordre Københavns Kommune til at tage affære nu,” siger hun.

Også hos Socialdemokraterne vil man nu forsøge at finde en alternativ løsning for bødeproblemerne for de hjemløse togpassagerer, lyder det fra transportordfører Rasmus Prehn:

"De her stakkels mennesker er i en meget ulykkelig situation og det at have bøder af den størrelsesorden hængende over hovedet som en sort sky kan tage troen på fremtiden fra selv den bedste. Derfor må vi kigge på, om der er mulighed for at lave alternative billettyper eller relancere den tidligere forsøgsordning," siger han med henvisning til en forsøgsordning i efteråret 2011, hvor DSB indførte transport på kortere S-togsstrækninger til en reduceret pris på i alt 50 kroner for tre måneder.

En ordning, som DSB dog valgte at sløjfe efter forsøgsperioden, da man oplevede, at nogle hjemløse kørte i tog uden for de zoner, som kortet gav adgang til.

Trine Pertou Mach mener ligesom Rasmus Prehn, at det som et første skridt kunne være en god idé at genoptage den tidligere forsøgsordning fra 2011.

”Det giver rigtig god mening at prøve med forsøgsordningen igen, give den en chance og se, om man ikke kunne få den til at fungere på en ordentlig måde. For der er ganske enkelt ikke nogen mening i at udskrive mange bøder til mennesker i en vanskelig situation, der alligevel ikke har en chance for at betale dem. Vi taler om en meget lille gruppe mennesker her, og jeg synes godt nok, at man bør tænke sig godt om, før man begynder at tale om, at det er uretfærdigt eller bliver misundelig over dét,” siger hun.

Også hos Enhedslisten vil man gerne genoptage den tidligere forsøgsordning, men efterlyser samtidigt også, at der bliver iværksat større initiativer, der kan løse gældsramte borgeres situation.

”Det ville i første omgang være fint at få genetableret forsøgsordningen og give den en chance, for det her er klart et problem for hjemløse. Det løser bare ikke det større problem, at socialt udsatte med gæld allerede er bagud på point i forhold til at komme ud af en uheldig social situation. Samtidigt er det sådan set reelt nok, at det ikke er DSB’s opgave alene at løse det her problem, men omvendt kan man jo også sige, at de ville have en vis interesse i at gå i dialog med både Københavns Kommune og organisationerne om at finde en løsning,” lyder det fra Enhedslistens gruppeformand Stine Brix.

Den løsning vil socialborgmester i Københavns Kommune Jesper Christensen (S) nu arbejde på at finde. Han er ”rystet” over, at flere hjemløse har en så stor gæld fra ubetalte togbøder.

”Jeg har specielt bidt mærke i hjemløseorganisationens SANDs udtalelser i den her sag om, hvor stor den her gæld fra togbøder nogle gange er. Der er en uhensigtsmæssighed i, at man giver bøder til denne gruppe mennesker, hvor det ofte er meget usandsynligt, at de kommer til at kunne betale tilbage. Hvor det kan virke omsonst at bruge ressourcer på at drive den gæld ind i stedet for at finde en mere konstruktiv løsning for alle parter. Derfor vil jeg nu tage kontakt til organisationerne og DSB,” siger han.

Den løsning giver Kim Kristiansen, transportordfører for Dansk Folkeparti, dog ikke meget for. Han mener, at problemet først og fremmest handler om, at der er problemer med for få pladser til hjemløse på herberger og væresteder, og at en løsning på dét i stedet burde stå øverst på kommunens liste.

”Jeg synes, at man for det første skulle se at få styr på den overordnede situation for hjemløse i København, der i de senere år har været præget af, at der i dag er mange udenlandske hjemløse.
Det bør ikke være DSB’s opgave at løse det problem, og Københavns Kommune skal ikke bare sende den opgave videre til DSB. Togene skal være for pendlerne og ikke være rullende varmestuer, og Københavns Kommune burde koncentrere sig om at løse herbergsproblemerne først,” siger han.

Den indvending giver socialborgmester Jesper Christensen dog ikke meget for.

”Det er to helt forskellige ting. Det her er ikke et problem, der handler om herberger, for der er sådan set ikke mangel på overnatningsmuligheder for hjemløse i København. Problemet kan være, at der kan være et stykke vej hen til dem, og at der lige meget hvad reelt er et transportbehov for mange hjemløse. Derfor går vi altså nu i kommunen som første skridt i gang med kortlægge omfanget af problemet, så vi kan få fundet en ordentlig løsning på det så hurtigt som muligt,” siger han.

DSB afviste forleden over for Kristeligt Dagblad at genindføre forsøgsordningen fra 2011 eller på anden måde at ændre på de gældende regler, men melder sig nu klar til at indgå i en dialog med politikerne, Københavns Kommune og de sociale organisationer.

”Vi mener dog først og fremmest, at det er en social opgave. Vi vil rigtig gerne bidrage, hvis vi kan, men vores primære opgave er at transportere folk – og behandle folk ens. Vi er altid klar til at gå i dialog, og vi vil rigtig gerne bidrage til en løsning og gerne en, der går på tværs af den kollektive trafik og inddrager metro og bus også,” lyder det fra Anette Haugaard, der er underdirektør hos DSB Fjern- og regionaltog.