Turister ignorerer etisk dilemma ved rejser til slumområder

Dansk forskning udført i Indien viser, at turister ikke forholder sig kritisk til guidede ture i slumområder.

Hvad tænker turisterne og guiderne, der ofte enten er lokale eller tidligere gadebørn, selv, når de tager på turistture til slumområder? Det har en dansk ph.d.- studerende undersøgt. Billedet er fra slumområdet Rocinha i Rio de Janeiro.
Hvad tænker turisterne og guiderne, der ofte enten er lokale eller tidligere gadebørn, selv, når de tager på turistture til slumområder? Det har en dansk ph.d.- studerende undersøgt. Billedet er fra slumområdet Rocinha i Rio de Janeiro. . Foto: Pilar Olivares/Reuters.

Turister på ferie bevæger sig i stigende grad væk fra strandene, hotellerne og swimmingpoolen og ind i slumområder i Asien, Afrika eller Sydamerika på guidet opdagelsesrejse i livet på gaden.

Kritikere mener, at slumturismen udstiller og udnytter fattige mennesker, der ikke kan sige fra, mens andre mener, at turene kan være en 'øjenåbner', der giver turisterne vigtig indsigt i livet i andre dele af verden.
Men hvad tænker turisterne og guiderne, der ofte enten er lokale eller tidligere gadebørn, selv?

Det har Tore Holst, der netop har forsvaret sin ph.d. om slumturisme på Ph.d.-skolen Kultur, Sprog og Filosofi på RUC, forsket i. Ifølge ham forholder langt de fleste turister på turene sig ikke kritisk til den form for turisme, de deltager i.
 
»Det var kun en brøkdel af turisterne, der syntes, at den indbyggede ulighed i mødet føltes ubehagelig nok til, at de ville skrive om den i en evalueringsformular,« siger Tore Holst.

Læs mere: Ghanas slum kommer under forskerlup 

Tore Holsts ph.d.-afhandling bygger på fire en halv måneders feltarbejde ved organisationen Salaam Baalak Trust i Delhi, Indien.

Salaam Baalak Trust hjælper gadebørn i slummen omkring stationen, og en del af indtægterne til at hjælpe kommer fra turistture gennem slummen med tidligere gadebørn som guider. Efter den guidede rundvisning giver turisterne en donation til organisationen.
 
Tore Holst fulgte de guidede ture i månedsvis, interviewede guider og turister og fik adgang til alle evalueringsskemaer fra turister gennem et år.

Størstedelen af turisterne er fra den vestlige verden - eller det globale nord - og en betydelig del var danskere eller fra andre skandinaviske lande.

Læs mere: Fattigdom i barndommen påvirker hjernen som voksen 

Mens det ikke overrasker Tore Holst, at turisterne giver guiderne en positiv evaluering efter at have hørt om guidernes tidligere liv som gadebørn, mener han, at det er bemærkelsesværdigt, at næsten ingen skriver om de etiske aspekter af slumturismen, som ellers ofte er til debat.

»Turisterne havde utroligt svært ved at være kritiske over for konceptet,« siger Tore Holst.

Men samtidig var der alligevel en gruppe af turister, der ikke var komfortable med uligheden undervejs på turen, og Tore Holst har i sin ph.d.-afhandling fokuseret på denne gruppe med dybdegående interview om deres kritik af slumturismen.
 
»Turene har et følelsesmæssigt rum, hvor man har det godt, men man kan vælge at overskride grænserne omkring det rum og komme ud et sted, hvor det er mindre komfortabelt. Jeg målrettede min undersøgelse mod de turister, som er oppe at røre grænsen eller vælger at overskride den ved at stille spørgsmålstegn til eller afvise guidernes fortællinger,« siger Tore Holst.

De etiske overvejelser, som nogle turister havde på slumturen i Delhi, går igen på slumture mange andre steder i verden, fortæller Dr. Malte Steinbrink, der er privatdocent på Universität Osnabrück i Tyskland og medstifter af det internationale Slum Tourism Research Network.

Læs mere: Store forskelle i fattigdom blandt børn i EU 

Men han er overrasket over, at der ikke var flere turister, der var i tvivl om etikken i Tore Holsts studie.

»Det er et interessant resultat, for normalt er de fleste turister bekymrede for, om det er etisk i orden at tage ud for at se på de fattige. I mine egne studier er det ikke alle, der har etiske overvejelser, men mange har. Der er altid denne her frygt for, om folk i slummen vil føle sig som mennesker i zoo, og om turisterne er på fattigdoms-safari,« siger Malte Steinbrink.

»Turister frygter normalt, at de bliver opfattet som sociale voyeurister. Og hvis man ser på, hvordan de fleste journalister fordømmer slumturisme som en slags 'fattigdomsporno', kommer denne bekymring ikke som en overraskelse,« tilføjer han.