Sprogforsker: Vi kan sagtens opfinde ordet ”kongegemal” – hvis vi vil

Prins Henriks ønske om at få titlen 'konge' eller 'kongegemal' mødes med skepsis fra både kongehuset, eksperter og i befolkningen. En del af modstanden kan forklares gennem sprogvidenskaben, siger sprogforsker Johs. Nørregaard Frandsen

Prins Henrik vil gerne være kongegemal. Ordet findes dog slet ikke i Danmark.
Prins Henrik vil gerne være kongegemal. Ordet findes dog slet ikke i Danmark. . Foto: Stine Tidsvilde/ritzau.

Først var han prins, så blev han prinsgemal, og nu er han prins igen. Det er dog tydeligvis ikke en tilfredsstillende titel for prins Henrik. Han vil være konge eller ’kongegemal’ af Danmark for med egne ord at opnå ligestilling med sin hustru og "større respekt". Det ytrede han senest i forbindelse med udtalelsen om, at han ikke ønsker at blive begravet ved siden af dronning Margrethe.

Ifølge forskellige eksperter kan hans ønske ikke opfyldes, fordi det vil skabe forvirring, da ordet ’konge’ betegner et statsoverhoved. Umiddelbart tyder det heller ikke på, at det er prins Henriks ønske at påtage sig de opgaver, der ville følge med titlen som regent. Derfor handler det nok mest om ord og den status, vi tillægger titlerne.

De forskellige titler og deres betydning kan være vanskelige at holde overblik over. Ifølge Johs. Nørregaard Frandsen, der er sprogforsker og professor i litteratur ved Syddansk Universitet, kan sproghistorien være med til at forklare titlernes betydning, og det kan også være en del af forklaringen på, hvorfor prins Henrik ikke kan blive konge.

”Den måde, vi opfatter ord på, handler først og fremmest om tradition. Vi har traditionelt set lagt én betydning i ordet ’konge’, nemlig at der kun er én konge eller én regent i et rige, og lige nu er den ene person Dronningen,” siger han.

Ordet ’konge’ er af oldnordisk oprindelse, og betyder noget i retning af ’en fornem mand’. Ordet ’prins’ kommer derimod af latin, og dets oprindelige betydning kan oversættes til ’den første’ eller ’at kapre den første’. Den kvindelige udgave af prins, ’prinsesse’, er et såkaldt diminutiv, og betyder bare ’en lille prins’.

At være prins tillægger vi som bekendt en anden og mere specifik betydning i dag. Vi ved alle, at en prins er et mandligt medlem af en kongefamilie, der ikke er regent.
 
Titlen som prins er prins Henriks nuværende. Den fik han igen i 2016, da han "gik på pension" og frasagde sig titlen som prinsgemal, der er betegnelsen for den siddende regents mandlige ægtefælle, som han havde haft i næste 10 år.

Ordet ”prinsgemal” er et relativt nyt ord i den danske retskrivningsordbog, fortæller Johs. Nørregaard Frandsen.

”Nye ord kommer ind i sproget, når behovet for dem opstår. Det lyder måske banalt, men det er sådan, sproget er. ”
 
En titel, som Prins Henrik flere gange har nævnt som en passende mulighed til sig selv, er titlen som ’kongegemal’. Titlen kendes blandt andet fra det spanske og portugisiske kongehus, men har aldrig før været brugt i Danmark.
 
Johs Nørregård Frandsen fortæller også, at ordet 'kongegemal' slet ikke findes på dansk.

”Ordet står ikke i retskrivningsordbogen, som jo er normgivende for vores sprog, og derfor findes ordet ganske enkelt ikke, ” siger han.

Alligevel ser han sprogligt ikke noget problem i, at prins Henrik på et tidspunkt kunne få en sådan titel.

”Efter mine begreber kunne man sagtens opfinde ordet ’kongegemal’ herhjemme, hvis man ville. Vi opfinder hele tiden nye ord for at dække de sproglige behov, der er i samfundet. Derefter kan man over tid tillægge det en betydning, ligesom det er sket med ordet ’prinsgemal’”.