Prøv avisen

Strid om blasfemiparagraf: Lektor beskyldes for at afspore debat

Lektor Sune Lægaard har misforstået blasfemiparagraffen, mener Jacob Mchangama. Foto: Uffe Weng /

Lektor Sune Lægaards indlæg om blasfemiparagraffen er et skoleeksempel på, hvordan man afsporer, snarere end fremmer en saglig debat, mener debattør Jacob Mchangama

Diskussionen om, hvorvidt vi skal beholde blasfemiparagraffen eller ej, er ofte præget af problematiske argumenter og misforståelser af paragraffen.

Det skrev lektor i praktisk filosofi Sune Lægaard forleden på religion.dk. Lektoren præsenterer en række argumenter for at bevare paragraffen.

Men i virkeligheden er det Sune Lægaard, der har misforstået blasfemiparagraffens indhold, skriver Jacob Mchangama, direktør af den uafhængige juridiske tænketank Justitia, på sin blog på berlingske.dk.

"Sune Lægaard har fuldstændig ret i, at 'Hvis vi skal have en saglig diskussion af § 140, er det vigtigt, den foregår på et korrekt grundlag og med argumenter, der faktisk angår selve bestemmelsen'. Desværre er Lægaards eget indlæg et skoleeksempel på, hvordan man afsporer, snarere end fremmer en saglig debat om blasfemiparagraffens berettigelse," skriver Jacob Mchangama, som ønsker blasfemiparagraffen afskaffet.

Se her hvad Sune Læggaard svarer Jacob Mchangama:
Lektor svarer igen: Blasfemiparagraf handler ikke om ærekrænkelse

Debatten er blusset op, efter Straffelovrådet for en måned siden vurderede, at blasfemiparagraffen ikke er til hinder for kritik af religion og religiøse dogmer. En vurdering, som fik regeringen til at frede den omdiskuterede paragraf.

Ifølge Sune Lægaard er det en udbredt misforståelse, at paragraffen handler om religiøse personers følelse af krænkelse, og at den som sådan beskytter religiøse følelser.

Men her går Sune Lægaard helt galt i byen, mener Jacob Mchangama.

Han henviser til Straffelovrådets egen formulering om paragraffen, hvor der står, at "Beskyttelsesinteressen er den religiøse følelse knyttet til troslærdomme og gudsdyrkelse". Videre hedder det, at det overordnede formål med paragraffen er "at beskytte mod brud på samfundsfreden som følge af krænkelser af den religiøse følelse og herunder sikre, at den offentlige debat om religion foregår på en anstændig måde".

Jacob Mchangama peger også på, at krænkelse spiller en central rolle i Straffelovrådets vurdering.

"Søger man på ordet 'krænkelse', anvendes det hele 76 gange i udtalelsen! Hvis Sune Lægaard har ret i, at straffelovens § 140 ikke handler om krænkelse af religiøse følelser, må man således konkludere, at også Straffelovrådet har misforstået indholdet af bestemmelsen," skriver han.

Ifølge Sune Lægaard vil signalværdien ved at afskaffe paragraffen ikke nødvendigvis være bedre end værdien ved at beholde den.

Det er også forkert, mener Jacob Mchangama og påpeger, at et land som Pakistan i FN's Menneskerettighedsråd har brugt det irske blasfemiforbud til at argumentere for et globalt et af slagsen.

"Der er således konkrete erfaringer, der viser, at vestlige demokratiers blasfemibestemmelser kan (mis)bruges til at retfærdiggøre mere vidtgående blasfemiforbud i ikke-vestlige lande, hvilket styrker argumentet om signalværdien ved en ophævelse," skriver han.