Prøv avisen
Spørgsmål & svar

Chikaneret Tingbjerg-præst flytter til Tyskland

Sognepræst Ulrich Vogel tror ikke, han ville have turde rejse debatten om Tingbjerg, hvis han ikke var på vej væk fra området. Arkivfoto. Foto: Nikolai Linares

Den chikanerede sognepræst Ulrich Vogel fra det socialt belastede område Tingbjerg ved København flytter til Tyskland. Presset blev for stort i længden, lyder en af hans begrundelser

For to uger siden blandede sognepræst Ulrich Vogel fra Tingbjerg Kirke i København sig for første gang i fem år i den offentlige debat.

Grunden til hans årelange stilhed var, at han i 2009 blev chikaneret i området – en chikane, der af flere medier blev begrundet med Ulrich Vogels homoseksualitet – i sådan en grad, at han endte med at flytte fra området og melde sig langtidssyg.

For to uger siden tog Ulrich Vogel bladet fra munden og beskrev i Berlingske, hvordan københavnerbydelen Tingbjerg angiveligt er præget af en mafialignende kriminalitet. Hans udtalelser førte til stor debat og blev blandt andet dementeret i Berlingske af Københavns overborgmester Frank Jensen (S), som kaldte dem for ”skræmmebilleder”. Debatten førte desuden til fornyet chikane i Tingbjerg, hvor en mursten blev smidt gennem vinduet til kirkekontoret. 

Og nu – efter 23 år som sognepræst i Tingbjerg Kirke – flytter Ulrich Vogel tilbage til Tyskland, hvor han oprindeligt kommer fra. Han har fået job som præst i et nyt sogn i Sydslesvig.

Men jobbet blev søgt før den seneste tids ophedede debat og har ikke noget med den seneste tids chikane at gøre, fortæller Ulrich Vogel:

Hvorfor flytter du til Sydslesvig?

”Det er jo ikke overraskende, at jeg efter så mange år i samme job søger nye udfordringer. På den måde synes jeg egentlig, at det er et meget naturligt karrierevalg. Men det er klart, at situationen i Tingbjerg selvfølgelig har været medvirkende til min beslutning.” 

Hvad udløste beslutningen?

”Jeg har ikke kunne færdes frit i Tingbjerg de seneste fem år. Det kan intet menneske klare i længden. Og så har der ikke været så meget forståelse for min situation, hvilket selvfølgelig også påvirker mig.” 

Hvornår søgte du jobbet i Tyskland? 

”Det er klart, det har været en proces, der strækker sig over et længere forløb. Jeg søgte jobbet sidst i oktober. Det var altså inden, jeg problematiserede kriminaliteten i Tingbjerg i Berlingske, hvilket efterfølgende førte til megen debat og til, at der blev smidt en mursten gennem vinduet til kirkekontoret. På den måde har den seneste tids diskussion ikke noget at gøre med min beslutning. Men hvis jeg skulle have været den mindste smule i tvivl om, hvorvidt jeg havde truffet den rette beslutning, så er jeg det i hvert fald ikke længere. Den behandling, jeg fik i pressen af de mennesker, der bærer et ansvar for Tingbjerg, bekræftede mig i, at det var den rigtige beslutning, jeg havde truffet. Det har været nemt for dem at kaste sig over mig som budbringer i stedet for at tage ansvar for områdets problemer.”

Ville du have rejst debatten igen, hvis du ikke var på vej væk fra Tingbjerg?

”Det tror jeg muligvis ikke, jeg ville have turdet. Men samtidig vidste jeg jo ikke på det tidspunkt, om jeg ville få jobbet. Jeg har været meget tøvende over for at udtale mig om Tingbjerg i pressen. Der er jo en grund til, at jeg har holdt munden lukket i fem år. Jeg kender området og dets reaktionsmønster.”

Hvordan vil du se tilbage på dine 23 år som sognepræst i Tingbjerg?

”Årene i Tingbjerg har været en meget blandet oplevelse. Først og fremmest har der været en forrygende menighed og et godt sammenhold. Tingbjerg Kirke er meget velbesøgt. Det ser jeg tilbage på med stor glæde, og resten vil jeg mindes med blandede følelser. Samtidig er jeg også bekymret på vegne af de mennesker, der stadig bor i Tingbjerg, og som stadig bliver udsat for områdets kriminalitet. Der er mange, der ikke som mig har muligheden for at flytte.” 

Netop derfor vil nogen måske anklage dig for, at du stikker halen mellem benene og flygter fra problemerne ved at flytte til Tyskland. Hvad tænker du om det?

”Det vil jeg afvise på det kraftigste. Jeg har været præst i Tingbjerg Kirke i 23 år. Jeg er blevet nødt til at flytte fra min bolig, leve med beskyttet adresse og generelt betale en meget stor personlig pris for at kunne varetage mit embede. Ingen kan beskylde mig for noget i den sag. Der er ikke noget at klandre mig for.” 

Synes du, at du har gjort en forskel for menigheden i Tingbjerg?

”Uden tvivl. Tingbjerg Kirke er et dejligt fristed og en oase for mange mennesker. Det er et af de få kraftsteder, der er tilbage i området.”

Hvordan håber du, at dit nye job som sognepræst i Sydslesvig vil adskille sig fra jobbet i Tingbjerg?

”På mange måder vil der ikke være de store forskelle. Jeg kan godt lide at være tæt på mennesker, og at kirken er en naturlig del af folks hverdag, og sådan kommer det forhåbentlig også til at være i Sydslesvig. Den eneste forskel er, at det er et andet område med andre udfordringer. Og det bliver da rigtig dejligt at slippe for de udfordringer, der var i Tingbjerg.”