Prøv avisen
Interview

Ungdomsforsker: Forældres indblanding i skolefotografier er en naturlig udvikling

Med de digitale muligheder koblet til nutidens perfekthedskultur og forældres optagethed af deres børns ve og vel, så er det ikke mærkeligt, at forældre beder skolefotografen om at ændre på billederne, siger ungdomsforsker. Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

At forældre kontakter skolefotografer for at få fjernet ”uskønheder” på billeder af deres børn, overrasker ikke lektor Niels Ulrik Sørensen. Det perfekte bliver oplevet som det normale, og det kan få store konsekvenser, siger ungdomsforskeren

”Vi oplever, at forældrene bliver mere pertentlige over deres børn.”

Det siger Lene Jensen fra Gauss Foto, hvis ansatte blandt andet tager skolefotos af børn, til DR, som har talt med flere skole- eller institutions-fotografer. De beretter om opkald fra forældre, som vil have fotografer til at fjerne fejl på billeder af deres børn, så de fremstår ”perfekte”. Og det gælder også børn helt ned i børnehavealderen.

”Forældre vil oftere have bumser, sår og plastre fjernet. Så jeg synes, forældrene bliver mere og mere krævende,” fortæller Lene Jensen til DR.

Historien har affødt mange harmfulde reaktioner på sociale medier. Statsminister Mette Frederiksen (S) har kommenteret sagen, og SF’s Jacob Mark synes, at man som forældre skal tænke sig godt om og skriver på Facebook, at ”børn skal have lov til at være børn uden filter”.

Forældres ønske om at retouchere billeder af deres børn kommer ikke bag på ungdomsforsker Niels Ulrik Sørensen, der er forskningsleder og lektor på Center for Ungdomsforskning ved Institut for Kultur og Læring på ved Aalborg Universitet.

”Det er et naturligt skridt i udviklingen,” siger han og forklarer hvorfor.

”Inden for ungdomsforskning taler man, at vi befinder os i en tid, hvor normalitetsbegrebet bliver stadig mere snævert. Vi ser rundt om i ungdomskulturen et stort behov for at passe ind og en bekymring for at falde igennem. Vi ser en optagethed af at forme sig selv ud fra nogle ganske idealer og forestillinger, hvor der ofte ikke er meget plads til særheder og pinligheder. Visse steder ser vi endog tegn på, at det perfekte opleves som det normale. Men det perfekte er et uopnåeligt ideal, for det er et menneskeligt grundvilkår ikke at være perfekt,” siger Niels Ulrik Sørensen.

Samtidig kan forældre være med til at skubbe på udviklingen:

”Forældreskabet har på mange måder ændret sig de seneste årtier. Tidligere handlede det groft sagt om at lære børn at indordne sig under nogle givne regler og koder. Man skulle lave sine lektier og holde sig fra kriminalitet. Og så var det i øvrigt ud og lege. I dag er der en større opmærksomhed på at understøtte barnet i dets udvikling og følelsesliv og optimere det mest muligt. Og så er der nok også en øget bekymring for, om barnet kan klare sig og i et samfund, der opleves som stadig mere konkurrencepræget og præstationsorienteret. Det øger givetvis opmærksomheden på, om barnet passer ind og ikke skiller sig for meget ud.”

I kølvandet på DR’s historie har mange brugere på sociale medier delt uredigerede og ærlige billeder af dem selv som børn i 1970'erne og 1980'erne. Det gælder også statsministeren, som på Facebook har delt et billede med tilhørende tekst: "Redigerede børnebilleder. Nej vel! Vi er, som vi er. Skæve tænder eller noget andet eller tredje."

Men dengang var der ingen fare for, at skolefotoet kunne cirkulere på internettet og skade én, påpeger Niels Ulrik Sørensen.

”Vi lever i en gennemdigitaliseret kultur, hvor den visuelle selvfremstilling spiller en helt ny rolle. Vi lægger fotos på sociale medier, og vi bruger dem til at iscenesætte os selv på bestemte og bedst tænkelige måder. Det gør alle, både børn, unge og voksne. Vi har med de digitale muligheder umidelbart fået mere kontrol med fremstillingen af os selv, samtidig med at der er en reel fare for at miste kontrollen med sine ting på internettet – også den visuelle selvpræsentation. Billeder kan misbruges til mobning og have betydning for ens placering af en i det sociale hierarki. Med de digitale muligheder koblet til nutidens perfekthedskultur og forældres optagethed af deres børns ve og vel, så er det ikke mærkeligt, at forældre beder skolefotografen om at ændre på billederne.”

Umiddelbart virker det harmløst, at forældre vil have fjernet en bums eller en plet på trøjen på billedet af deres barn. Hvad er konsekvenserne af denne udvikling?

”Der var en større accept af skæve tænder, stritøre og så videre. I dag fjerner vi i stigende grad vores kropslige og visuelle særtræk i en kultur, hvor det ellers betragtes som noget enormt godt at skille sig ud. Vi laver i stigende grad os selv og vores kroppe om. Det er der i sig selv ikke nødvendigvis noget galt med, men med afsæt i en kultur med snævre normalitetsbegreber og en voksende bekymring for at falde ved siden af, kan man frygte, at forældres tilgang til billeder, både af sig selv og deres børn, giver grobund for utilfredshed med sig selv og sit ydre.”

Kan unge i dag ikke kende forskel på billeder og virkelighed?

”I sig selv er skolefotografier måske ikke noget at råbe vagt i gevær over. Men det er et element i en generel kulturel forskydning blandt mange, som man bør være opmærksom på. Jeg har for flere år siden været med til at undersøge unges opfattelse af porno og deres eget sexliv. De lagde meget vægt på, at de godt kunne kende forskel. Men billedmedierne er så fremherskende, at de som minimum udgør et sammenligningsgrundlag, og grænsen mellem den fysiske virkelighed og de visuelle selvrepræsentationer er langt fra hugget i granit.”

Vi ser rundt om i ungdomskulturen et enormt behov for at passe ind og en enorm bekymring for at falde igennem.

Niels Ulrik Sørensen, lektor

Det perfekte er et uopnåeligt ideal, for det er et menneskeligt grundvilkår ikke at være perfekt.

Niels Ulrik Sørensen