Prøv avisen

Vil du skabe fred i verden - så tænk før du taler

I gamle dage var det en dyd, at man var saglig og nøgtern og holdt sig til sagen og argumenterne. I dag er debatkulturen blevet utrolig personfikseret. Og det er med til at skabe ufred i vores relation til hinanden, mener Thomas Ploug, der er professor i anvendt etik.

Verden bliver lidt fredeligere, hvis vi undgår at drage forhastede konklusioner og accepterer, at andre gerne må mene noget andet end os

Fred. Når man kaster et blik ud i verden lige nu, kan det være svært at få øje på den. Hvad skete der med vores fredelige og åbne samfund, spørger vi undrende, når terrorangreb skaber død og ødelæggelse i Istanbul, Bruxelles, Paris og København.

Ufreden fra den konkrete fjende, der slår til ved et terrorangreb, er umulig for os almindelige borgere at bekæmpe.

Til gengæld er det let at blive grebet af magtesløshed, når mediernes billeder af uskyldige mennesker i smerte og sorg rammer os. Eller vende sin vrede mod en hel trosretning eller folkefærd, når avisspalterne er fyldt med historier om yderligtgående imamer og tilsyneladende endeløse flygtningestrømme fra Mellemøsten og Afrika.

Men netop de følelser er farlige. For de kan ende med at få konsekvenser for den fred, vi oplever i relationen til hinanden, siger Jakob Dreyer, der sidder i Kristeligt Dagblads etikpanel. Som del af en serie om, hvordan vi skaber fred i vores relationer med hinanden, har vi bedt ham om at reflektere over, hvordan vi hver især kan bidrage til at skabe fred i verden.

”Ufred opstår typisk som følge af angst, eftersom angsten er første led i fødekæden, der dernæst hedder afmagt, vrede, had og lidelse,” siger Jakob Dreyer.

Udover sin plads i avisens etikpanel er han til dagligt direktør i efterretnings- og sikkerhedsvirksomheden CERTA, der bistår virksomheder med opgaver i relation til trusler fra terror, spionage og organiseret kriminalitet.

Han mener, at lidt mere rummelighed og eftertanke i hverdagen kan være et godt sted at starte, hvis vi vil undgå at komme derud, hvor angsten får os til at skabe mere ufred.

”Indse, at afstanden til tider er for stor imellem os. Lev med, at andre ikke er blindt forelskede i din politik og din religion. Vær tilfreds med, at du og dine er rørende enige og had ikke de andre for at mene det modsatte,” lyder de fredsskabende råd fra Jakob Dreyer.

Men den opfordring kan være svær at følge i situationer, hvor vi bliver bange. For når afmagten først får tag i os, glemmer vi desværre ofte at tænke rationelt. 

”Angsten afholder os fra nysgerrighed og videbegærlighed og fra at ville tale med hinanden. I den situation kommer vi let til at fejlfortolke eller drage forhastede konklusioner, fordi angsten lammer os. Så gemmer vi os bag aflåste døre og nedrullede gardiner i stedet for at søge indsigt og tale med hinanden,” siger Jakob Dreyer.

Og det er et stort problem. For inde bag de nedrullede gardiner er det let at sætte sig foran computerskærmen og give los for hele virvaret af ufiltrerede følelser. Her har de sociale medier givet os et forum, hvor vi har mulighed for at ytre os om alt og alle. Og det gør vi så. Hele tiden.

I den konstante kamp om opmærksomhed glemmer mange desværre de klassiske dyder, vi førhen satte højt, når vi debatterede. En direkte konsekvens af det er, at der er kommet meget mere af den ufred, som kommer af, at vi nedværdiger andre i vores kommunikation, mener Thomas Ploug, der er professor i anvendt etik ved Aalborg Universitet.

”I gamle dage var det en dyd, at man var saglig og nøgtern og holdt sig til sagen og argumenterne. I dag er debatkulturen blevet utrolig personfikseret. Nu handler det ikke om holdninger for eller imod en sag, men for eller imod personer og grupper, som står på forskellige sider af en sag,” siger Thomas Ploug.

Når følelserne på den måde får lov til at overtage fornuften, resulterer det i en skævvreden debatkultur, som giver alt for meget plads til vrede og had. I nogle tilfælde så meget, at folk ikke stopper ved de ophedede ordvekslinger. 

Thomas Ploug holder sig ikke tilbage fra at kalde vores debatkultur forfærdelig og en direkte årsag til fjendskab og ufred. Hvis vi vil undgå at bevæge os længere ned af den sti, skal vi derfor blive bedre til at lægge bånd på os selv. 

”Man er nødt til at være følsom og åben overfor de mennesker, man er i dialog med. Vi skal tilbage til den situation, hvor man tager ordet på baggrund af, at man har sat sig ned og overvejet tingene nøje og skaffet sig dokumentation for de argumenter, man gerne vil bruge,” siger Thomas Ploug.

Det er Jakob Dreyer enig i. 

”Hvis vi hver især skal gøre noget for at fjerne bittesmå bidder af ufred, skal vi starte med at tænke os om en ekstra gang, hver gang vi mærker angsten og affekten komme snigende. Søg oplysning, søg viden, søg indsigt, og spørg, så du undgår at træffe dine egne domme uden at have undersøgt forholdene tilstrækkeligt,” siger han.

I TED-talken herunder, kan du få mere inspiration til, hvordan du kan gøre verden mere fredelig:

coHIvAhXmTw