Prøv avisen

Psykisk syge deler stue med voldtægtsmænd og andre dømte

Fire store interesseorganisationer inden for psykiatrien kalder det for "et stort problem", at almindelige psykiatriske patienter føler sig utrygge på deres afdeling på grund af retspsykiatriske patienters tilstedeværelse. Arkivfoto.

Dømte og potentielt farlige retspsykiatriske patienter bliver stadig oftere placeret på psykiatriske afdelinger sammen med almindelige patienter. De behandlingsdømte skaber et utrygt eller decideret voldeligt miljø for de andre patienter, advarer organisationer

”Der var en behandlingsdømt på min afdeling, der fortalte mig, at han havde begået voldtægt. En anden retspsykiatrisk patient forklarede, hvordan han havde løbet ned ad strøget med et oversavet jagtgevær. Det var mit indtryk, at de fleste af dem havde voldsdomme.”

29-årige Sofie Rosengren lider af paranoid skizofreni. Derfor har hun flere gange i løbet af de seneste år været i kontakt med psykiatrien – enten i ambulant behandling, som patient på en åben psykiatrisk afdeling eller som indlagt på en lukket psykiatrisk afdeling, når læger har vurderet, at hun var til skade for sig selv. På de lukkede afdelinger har hun flere gange været indlagt sammen med retspsykiatriske patienter, altså personer, der har begået kriminalitet, men som samtidig har en psykisk lidelse og derfor er blevet idømt en behandlingsdom. I ét tilfælde har en af dem overfaldet Sofie Rosengren, og utrygheden er medvirkende til, at hun med egne ord ”aldrig har fået det bedre” af opholdene på denne type afdeling. 

Læs Sofie Rosengrens historie her  

Hendes historie er absolut ikke enestående. Siden 2001 er antallet af behandlingsdømte patienter tredoblet, hvilket har sat de retspsykiatriske afdelinger under pres og betydet, at flere retspsykiatriske patienter må behandles på almenpsykiatriske afdelinger blandt patienter som Sofie Rosengren. Og det er ikke uden konsekvenser for de almindelige psykiatriske patienter, fortæller Knud Kristensen, der er formand for Landsforeningen SIND, der organiserer psykisk sårbare og deres pårørende:

”Det er nærmest dagligt, at vi hører fra folk, der føler sig utrygge på landets psykiatriske afdelinger. Der er endda patienter på åbne afdelinger, der lader sig udskrive, fordi de ikke tør at være der. Det er et stort problem,” siger han og uddyber:

”De retspsykiatriske patienter behøver endda ikke være farlige, før de kan have en skadende effekt. Det er ligeså meget de andres patienters oplevelse af, at de er blandt farlige og truende mennesker, der kan være skadelig. Ligesom ’Tønderpigen’, der på psykiatrisk afdeling mødte en mand, der med sin truende adfærd mindede hende om hendes far. Enhver kan forestille sig, hvor ødelæggende det må være.”

De retspsykiatriske patienter udgør i dag en betydelig del af den almene psykiatri. Ifølge en rapport fra regeringens psykiatriudvalg blev 86 procent af de påbegyndte indlæggelser for retspsykiatriske patienter i 2011 foretaget på en almenpsykiatrisk afdeling, og ser man på antallet af sengedage ved afsluttede indlæggelser, har de retspsykiatriske patienter til sammen tilbragt 40 procent af dem på en almindelig afdeling. Det svarer til, at de behandlingsdømte patienter har optaget 13 procent af sengekapaciteten i almenpsykiatrien. 

Det er ikke tilfredsstillende, mener Birgit Elgaard, der formand for pårørendeforeningen Bedre Psykiatri:

”Tendensen er alarmerende, og tallene taler deres eget tydelige sprog. Det er pinligt, at man ikke allerede har gjort noget, for det er jo ikke en udvikling, der er sket over natten. Området har skreget på handling i adskillige år, og her kan man altså ikke tillade sig at sige bedre sent end aldrig, for det kan have store og alvorlige konsekvenser for de implicerede.”

Den bekymring deler man hos foreningen Det Sociale Netværk, der arbejder for at fjerne fordomme om psykisk sygdom. 

”I de tilfælde, hvor det er patienter, der har begået personfarlig kriminalitet, der bliver flyttet til almenpsykiatriske afdelinger, er det almindelige borgeres retssikkerhed, der bliver krænket,” siger direktør Trine Hammershøy. 

Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, LAP, genkender også problemet, og forretningsudvalgsmedlem Steen Moestrup har netop selv hørt om en episode, hvor en psykiatrisk patient var blevet overfaldet af en behandlingsdømt. Han understreger dog samtidig, at retspsykiatriske patienter i almenpsykiatrien ikke i sig selv er en dårlig idé, så længe de bliver placeret der af behandlings- og ikke af pladshensyn. Han bakkes op af de andre organisationer.

”Retspsykiatriske patienter er ikke per definition voldelige. Nogle gange giver det god mening at placere dem i almenpsykiatrien,” siger Steen Moestrup.

Flere af organisationerne peger på en bedre inddeling af psykiatripatienter som løsning på problemet – også inden for retspsykiatrien, hvor der også er patientgrupper, der ikke burde ligge sammen. Det siger Knud Kristensen fra SIND: 

”Jeg tror, at løsningen er, at vi er nødt til at differentiere, hvor vi anbringer patienterne. Det vil også give god mening i forhold til personalenormering. Vi har nogle patienter, der er nødt til at være et sted, hvor normeringen er bedre end gennemsnittet, og hvor personalet har særlige kompetencer.”

Det er regionerne, der er ansvarlige for psykiatrien, og Danske Regioners formand, Bent Hansen (S), medgiver da også, at der et problem i retspsykiatrien. Men der bliver arbejdet på sagen, forsikrer han:

”Vi har udvidet kapaciteten på de retspsykiatriske afdelinger, og der bliver fortsat foretaget udvidelser, så vi i hvert fald kan sørge for, at patienter, der har begået personfarlig kriminalitet, bliver anbragt på de retspsykiatriske afdelinger,” siger Bent Hansen og fortæller, at han netop har åbnet ti nye retspsykiatriske senge i Viborg. 

”Så der sker noget rundt omkring i landet. Om det er tilstrækkeligt, tør jeg ikke sige, men vi har fokus på problemet.”

Også sundhedsminister Nick Hækkerup (S) fortæller, at regeringen er bevidst om problemet og derfor har nedsat en ekspertgruppe, der skal se nærmere på årsagerne til udviklingen i antallet af retspsykiatriske patienter.

"Psykiatrien har i mange år haft store udfordringer, og forholdene har i alt for lang tid ikke været i orden. Det er også derfor, at regeringen har tilført 2,2 milliarder kroner til psykiatrien, som blandt andet skal gå til bedre fysiske rammer og faciliteter," skriver sundhedsministeren i en mail til Kristeligt Dagblad.

"Mennesker med psykiske lidelser skal ikke føle sig utrygge, når de er indlagt til behandling. Og forholdene for patienterne skal selvfølgelig være i orden, så de kan føle sig tilpas til at få den behandling, de skal have," afslutter Nick Hækkerup (S).