I de seneste måneder er mindfulness blevet debatteret heftigt i Kristeligt Dagblads spalter, hvor tendensen har mødt kritik for blandt andet at forsøge at snige buddhisme ind ad bagvejen, ligesom den er blevet kritiseret for at sætte for stort et fokus på det enkelte individ.
Samtidig lyder der dog også positive stemmer, hvor blandt andet medlem af folketinget Pernille Schnoor (Å) har fremhævet mindfulness som et brugbart redskab i bekæmpelsen af stress.
Man skulle umiddelbart tro, at en buddhistisk munk også ville sætte pris på den bølge af mindfulness, der i de senere år er skyllet ind over Vesten som en tidevandsbølge. Eller tidsånds-bølge, om man vil.
Ja, man kunne måske ligefrem tro, at han ville være begejstret.
Sådan forholder det sig imidlertid ikke. Det amerikanske magasin Time interviewede sidste år den franskfødte buddhistiske munk Matthieu Ricard, der er en af verdens førende eksperter i buddhistisk mindfulness og meditation. Derudover er han også kendt for sit humanitære arbejde i Asien, hvilket han har fået den franske Fortjenstmedalje for.
Ifølge ham er de sekulære mindfulness-programmer, eksempelvis Mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR), for individorienterede og glemmer eller bevidst ser bort fra den underliggende etik, der oprindeligt er knyttet til mindfulness-princippet.
Og måske har han en pointe. Programmer som MBSR bryster sig nemlig af, at buddhismen er fjernet, og at de i stedet er videnskabeligt funderede. Dansk Center for Mindfulness, der hører under Aarhus Universitet, skriver på centerets hjemmeside, at “i MBSR-programmet er meditationsteknikker og simple fysiske yoga-øvelser taget ud af deres oprindelige religiøse kontekst.”
Matthieu Ricard påpeger, at når mindfulness renses for den buddhistiske etik, overses værdier som empati, medfølelse og omsorg. I interviewet med Time Magazine giver han som eksempel på mindfulness-træning uden den underliggende etik, at den amerikanske hær bruger mindfulness i træningen af dens snigskytter, når de skal øve sig i at fokusere og udelukkende koncentrere sig om den situation, de befinder sig i.
Ifølge Matthieu Ricard kunne de sekulære mindfulness-programmer sagtens inkorporere buddhismens etiske principper, men man har i stedet været optaget af at gøre programmerne spiselige for sekulære og hyper-individualiserede samfund i Vesten.