Få teoretikere afviser sekulariseringen som fænomen, og der findes et utal af forskellige teorier om de kendetegn eller tendenser, der gør sig gældende i forbindelse med sekularisering.
Sociologen James Beckford operer med seks afgørende ideologiske strømninger, som har været med til at påvirke og definere begrebet:
Liberalisme
Den engelske filosof, John Locke (1632-1704), som kaldes liberalismens fader, gjorde det i det 17. århundrede til sit projekt at tale for et menneskeligt frihedsideal.
Locke ønskede blandt andet religiøs tolerance, og mange af hans idéer kom til at påvirke den liberale tænker, John Stuart Mill (1806-1873), i midten af 1800-tallet.
Mill talte blandt andet for, at den liberale stat ingen ret havde til at tvinge en bestemt form for religion igennem. Neutralitet overfor religion var vigtig for Mill, og hans teorier modarbejdede kraftigt obligatorisk religionsundervisning i skolen, ligesom de var i opposition til alle former for kirke-stat-alliancer.
Den videnskabelige, empiristiske forklaring
I løbet af 1700-tallet får den naturvidenskabelige årsag-virkning-forestilling indflydelse.
Med hovedtænkere som engelske David Hume (1711-1776) sættes der fokus på fornuft, rationel tænkning og på den naturlige årsagssammenhæng.
Hume så religiøse forklaringer af fænomener som en mangelfuld forståelse af verden omkring os.
Han så store problemer i fænomeners uforklarlighed og indvendte endda, at religiøse verdensopfattelser generelt var et udtryk for fanatisme og irrationalitet.
Også i Frankrig blev den rationelle, naturvidenskabelige tænkning afgørende for forlægget til en af 1700-tallets hovedværker, Encyclopédie (Encyklopædien). Encyklopædien blev anset som en hyldest til det rationelle og den frie tanke og skulle få indflydelse på tankerne bag revolutionsbevægelsen i slutningen af århundredet.
Revolutionsbevægelsen i Frankrig motiverede for manges vedkommende en agressiv kamp mod religionens - særligt kristendommens - plads i samfundet.
Samfundets ændring
Til denne gruppe slutter sig tænkere som Émile Durkheim (1858-1917), Auguste Comte (1798-1857) og Herbert Spencer (1820-1903).
Alle belyser de den strukturelle ændring, som historiens udvikling har bragt tænkningen af religionens position i samfundet.
For dem at se bliver religiøse dogmer og struktureringer af samfundet udfaset gennem udviklingen.
Religionen bliver for mennesker ikke længere norm- og regelsættende instans for alle samfundets elementer, men optager i højere grad en forklarings- og legitimeringsposition.
Denne gruppe fik stor indflydelse på den måde, man definerer og afgrænser sekularisering i dag.
Marxisme
Filosoffen og samfundstænkeren Karl Marx (1818-1883) kom til at få stor indflydelse på opfattelsen af forholdet mellem religion og stat.
Marx problematiserede den måde, hvorpå det kapitalistiske samfund fokuserede på materielle mål.
Religionskritisk forholdte Marx sig til religionen på to hovedfronter, ideologisk og materielt.
Ideologisk var det for Marx en målsætning at fjerne, hvad han mente var religiøse forhindringer for samfundets udvikling.
I en materialistisk forståelse så Marx religion som noget, det kapitalistiske samfund havde taget kontrol over - og som det kunne bruge til at undertrykke arbejderklassen med.
Religion blev i denne forståelse en måde, de herskende klasser kunne undertrykke de svage og derved fastholde et klassehierakisk samfund.
For Marx selv spillede selve begrebet sekularisering dog ikke den store rolle, som det aggressive og progressive grundlag for etableringen af det ideelle samfund, som det hos de senere marxister gjorde.
Religionens indre dynamik
For sociologerne Ernst Troeltsch (1865-1923) og Max Weber (1864-1920) var det afgørende at se på de indre dynamiske faktorer i religionerne.
Religionshistoriske linjer og komparativ (sammenlignende) forskning religionerne imellem blev et hovedmotiv for denne gruppes teoretikere.
Religionen og opfattelsen af den var for dem at se som et produkt af påvirkninger i samfundet. Religionerne blev undersøgt idealtypisk altså ved at generalisere over flere religionsformers fællestræk frem for at beskrive religionerne hver for sig.
Ved at se på religion og samfund på en sammenhængende måde, kom de også til at få indflydelse på forståelsen af grænserne mellem det religiøse og det ikke religiøse.
Derved kom de til at belyse et grundtræk i sekulariseringsbegrebet - nemlig forholdet mellem det religiøse og det sekulære.
Samtidig fik denne forståelse af samfundets processer afgørende betydning for grundlæggelsen af videnskaberne sociologi og religionssociologi.
Freud
Den jødisk-østriske neurolog Sigmund Freud (1856-1939), som grundlagde den psykoanalytiske skole, kom til at få stor indflydelse på den måde, religion blev anskuet.
Freud introducerede en ny forståelse af det menneskelige sind, hvor han opererede med bevidsthed og underbevidsthed.
Religionen blev for Freud en form for biprodukt, der opstod gennem konflikter og gnidninger mellem bevidstheden og underbevidstheden.
Religionen er kort sagt hos Freud en form for neurose, eller naturlig menneskelig tilbøjelighed, som kan behandles som sådan.
Med psykoanalysen kom Freud derfor til at lægge grund til et nyt syn på de religiøse forestillinger hos mennesket som noget, der kan diagnosticeres som en form for psykisk lidelse.
LÆS MERE | Kronik om Freuds religionssyn
Begrebets mangfoldighed
Beckford understreger, at de nævnte tænkere kun er et udvalg af personer og grupper, som alle har været med til at definere rammerne for sekulariseringen, som vi kender den i dag.
Flere teoretikere har ændret deres opfattelser af fænomenet gennem tiden, som for eksempel sociologen Peter L. Berger, der i 70erne talte om sekulariseringens negative betydning for religionens position i samfundet og senere, i 90erne, understreger, at sekulariseringen faktisk ikke har negativ indvirkning på religionen, men at den snarere ændrer religionens betydning for den enkelte.
Sekularisering må betragtes som et begreb, der konstant ændrer karakter - påvirket af de ideologiske strømninger i samfundet.
LÆS MERE: Sekularisering: et historisk overblik