1. Afskaffelse af blasfemiparagraffen
Ordlyd: ”Den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder”
Blasfemiparagraffen blev sidst anvendt i 1947, da et dansk par døbte en dukke til et karneval, mens de var iført præstekjoler. Siden da er der ikke afgivet dom på dennes baggrund, selvom debatten om en 42-årig mand, der brændte koranen af, pustede nyt liv til debatten. I juni 2017 blev blasfemiparagraffen afskaffet, og domstole kan ikke længere dømme personer for at krænke religioner. Det eneste parti, der ikke stemte for lovforslaget, var Socialdemokratiet.
Læs fire prominente muslimernes bud på, hvorvidt koranafbrændingen burde have ført til blasfemi-dom.
2. Omskæringsdebatten
I 2018 blussede debatten om omskæring af jødiske drengebørn heftigt op, efter et borgerforslag om en 18-års aldersgrænse for omskæring blev fremsat for Folketinget. 90 procent af borgerne ville forbyde omskæring, da de påpegede individets ret til selvbestemmelse over egen krop. Andre mente, at det var skræmmende, at vi nu havde bevæget os så langt væk fra tradition og religion, at så mange ikke kunne forstå andre, der tænker anderledes end en selv.
3. Færre bliver døbt
Færre forældre vælger at bære deres nyfødte børn mod kirkens døbefont. Forskning tyder på, at når forældre ikke fortæller børnene om kirken, dens virke og ritualer bliver det sjældent en betydningsfuld faktor i deres senere liv. Det er særligt de store byer, som har svært ved at udfylde pladserne på kirkebænkene, og tallet har været dalene siden 1970’ern. I 1997 blev 79 procent døbt og 10 år efter i 2007 var dåbstallet faldet til 73,3 procent. I 2017 var det helt nede på 59,9 procent.
4. De Radikale vil have konfirmationsforberedelse ud af skoletiden
På De Radikales landsmøde i september 2019 var et flertal for, at konfirmationsforberedelse skal være et fritidstilbud. Argumentet fra De Radikale side lyder, at konfirmationsforberedelse ikke hører til blandt skolernes primære opgaver, og at forkyndende elementer ikke skal være en del af skoletiden. Enhedslisten bakker op om forslaget med henvisning til, at religion bør være en privatsag. Alternativet mener, at den enkelte skole selv må vurdere, hvorvidt den vil give sine elever fri til at gå til præst.
5. Regeringen har fjernet formuleringen ”Danmark er et kristent land” fra regeringsgrundlaget
Den daværende Venstre-regering slog i 2015 fast, at Danmark er et kristent land. Der blev i den forbindelse foretaget en YouGov-undersøgelse, hvor 65 procent af de adspurgte svarede ja til at Danmark er et kristent land. 22 procent svarede nej og 12 procent svarede, at de ikke vidste det. Det mødte ikke entydig opbakning og blev blandt andet kritiseret af Lone Ree Milkær, formand for Humanistisk Samfund, som følte sig personligt ekskluderet af denne formulering. Fordi Danmark består af båder kristne, jøder, muslimer, agnostikere og ateister, mente hun ikke formuleringen var fyldestgørende. Andre betoner derimod vigtigheden af at bevare den kristne kulturarv og historie, som Danmark er rundet af. Selvsamme argumenterer for, at dette ikke er mindre vigtig i en tid fyldt med opbrud, og at det kræver en historisk forankrethed i sig selv som nation.
6. Skolen
Det danske skolevæsen havde i sin spæde opstart mest karakter af en missionsvirksomhed, der spredte sig igennem middelalderen og hvis formål var at uddanne den katolske gejstlighed. Ved reformationen i Danmark i 1536 overtog statsmagten skoleundervisningen, og der blev foretaget af degne under kirkeligt tilsyn. Da folkeskolen blev grundlagt i 1814 var dens grundtanke, at børnene skulle dannes i overensstemmelse med den evangelisk-kristne lære. Ved grundloven i 1849 blev skolepligten til undervisningspligt med stærk binding til kirken og forkyndende sigte. I 1975 vedtog Folketinget den folkeskolelov, som for alvor reformerede folkeskolen. Her blev det kristne nationale værdigrundlag skrevet ud af formålsparagraffen, som i stedet fastslog, at undervisning skulle bygge på åndsfrihed og demokratisk dannelse. Skolen skulle være værdineutral.
7. Vielse af homoseksuelle
I 2012 vedtog Folketinget, at homoseksuelle skulle kunne blive viet i kirken. Venstre og konservative fritstillede deres medlemmer og lod dem stemme ud fra personlig overbevisning. Kun Dansk Folkeparti valgte at stemme imod forslaget, og fhv. medlem af Christian Langballe (DF) udtalte, at ”ægteskabet er lige så gammelt som mennesket selv”, og at den slags ikke lod sig ændre. I Danmark har vi sognebåndsløsning, hvilket betyder, at man kan løsrive sig fra det sogn, man bor i, og tilknytte sig en anden præst. Hvis ens lokale præst af teologiske årsager ikke ønsker at vie parret, kan man altså banke på i nabokirken og blive viet der. Ligeledes har man altid ret til at blive viet i den kirke, man har sognebånd til, men må så finde en anden præst til at facilitere vielsen.