Klokken var 8.46 om morgenen lokal tid, da et passagerfly fra American Airlines stødte ind i World Trade Centers nordtårn midt i New Yorks centrum på øen Manhattan. Klokken 9.03 gentog mareridtet sig, idet et tilsvarende fly fra United Airlines kolliderede med sydtårnet. Begge skyskrabere styrtede i grus med megen død og lemlæstelse til følge.
Godt en halv time senere ramte et tredje fly det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, i Washington. Et fjerde fly styrtede ned på en mark i Pennsylvania. Muligvis havde det haft kurs mod Det Hvide Hus, men styrtede ned, fordi passagererne gjorde oprør mod flykaprerne.
For nogle store historiske begivenheder og vendepunkter gør det sig gældende, at verdens befolkning først på nogen tidsmæssig afstand indser, hvor vigtig en dag det var. Modsat forholder det sig med den 11. september 2001. Umiddelbart da det første fly ramte World Trade Center, stod det klart, at verden aldrig ville blive den samme igen. Og tv-stationernes kamerahold var på plads til at kunne filme den næste kollision cirka 17 minutter senere.
Terrorangrebet 11. september viser os, at nogle få, determinerede mennesker med forholdsvis enkle midler kan om ikke omstyrte, så true og alvorligt skade selv de stærkeste magter i verden. Og USA reagerede med så vidtgående repressalier, at det har sat sit præg på verdenspolitikken lige siden. På denne måde viser begivenheden, at vi alle er afhængige af hinanden, forklarer Harry Haue, lektor ved Syddansk Universitet og medlem af Undervisningsministeriets historieudvalg.
Han mener, at terrorangrebet har alle de karakteristika, som skaber et kanonpunkt. Det er en konkret begivenhed, men samtidig et symbol, som markerer et brud af stor betydning for verden og sætter en helt ny dagsorden. Derfor er det nærliggende at sammenligne to dage med sammenstyrtende bygningsværker Berlinmuren i 1989 og World Trade Center i 2001. Berlinmurens fald blev en markering af de politiske ideologiers endeligt, og mange så begivenheden i 2001 som en bekræftelse af den amerikanske politolog Samuel P. Huntingtons forudsigelse af, at fremtidens konflikter ville opstå som et sammenstød mellem civilisationer, først og fremmest mellem islam og den vestlige kultur.
For skoleelever er der mange aspekter at tage fat på. I modsætning til ældre historiske begivenheder er det ikke svært at anskueliggøre, at begivenheden har haft betydning for den verden, de færdes i. For enhver, der har været ude at flyve, har oplevet den skærpede sikkerhed siden 11. september. Og alle de skoleklasser, hvor der går en Ahmed eller en Muhammed, har spørgsmålet helt inde på livet, hvordan man forebygger denne civilisationernes kamp, siger Harry Haue.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk
Læs alle artikler i serien på
kristeligt-dagblad.dk