Prøv avisen

Danmarks farligste slange

Hugormen har været fredet siden 1981, men møder man en af de zigzag-stribede slanger i nærheden af en bolig, må man godt fjerne den. – Foto: Jesper Plambech.

Den danske natur er fredsommelig, men går man en tur i klitterne eller på heden, er der chance for at støde ind i en ægte giftslange. Det er dog yderst sjældent, at mennesker dør af et hugormebid

Hugormen er med sine gifttænder og zigzag striber frygtet af mange. og der kan være god grund til at tænke sig om, før man begiver sig ud i sommerlandets høje græs med bare tæer. Men når det er sagt, er det kun ganske få, der dør af hugormebid ja faktisk er bistik langt mere dødelige.

I hvert fald var der kun et menneske, der døde af hugormebid fra 1994 til 2001, og i samme periode var der 15 mennesker, der mistede livet som følge af stik fra hvepse, bier eller gedehamse. Men trods den lave dødelighed, er der god grund til at omgås hugormen varsomt, idet bidet kan være yderst smertefuld og ubehageligt, og statistikken viser, at 70 personer hvert år kommer på hospitalet med hugormebid i øvrigt et tal, der er blevet fordoblet i de senere år måske fordi vi har glemt, at naturen i Danmark også byder på potentielt farlige dyr, hvis ikke vi respekterer dem.

I hvert fald skyldes stigningen i hospitalsbesøg ikke en stigning i bestanden. Biolog Kåre Fog, der er forfatter til bogen Nordens padder og krybdyr, siger:

Jeg formoder, at hugormen er på langsom tilbagetog på grund af ændringerne i landskabet. Enten er det intensivt opdyrket, eller også er det helt uden påvirkninger, og hugormen og andre krybdyr trives i landskab, der er sådan lidt midt i mellem, siger Kåre Fog.

Ifølge ham er der flest hugorme i Vestjylland, mens den er yderst sjælden på Lolland, og sandsynligvis findes den slet ikke på store dele af Sjælland, Rømø, Als og det Sydfynske øhav samt Samsø og Sejerø.

Hugormen trives på hederne, i plantager og i sandet jordbund, og et godt sted at lede efter hugorme er, hvor landskabet er lidt varieret og bakket for eksempel på Præstø Fed.

Hugormene er ikke på en stor ensartet hede. Derimod er det godt, hvis der er lyngbakker, krat, vandløb og bakker, der vender både mod syd og nord. Størst sandsynlighed er der for at møde en hugorm om formiddagen, hvor den kommer frem for at lægge sig og sole. Midt på dagen ligger de i solen og bliver varmet op, forklarer Kåre Fog.

Hugormens gift er lige så dødelig som giftslanger i mere eksotiske lande, men forskellen er mængden af gift, slangen sprøjter ind i sit bytte det er mindre mængder gift, hugormen injicerer, og derfor er der få dødsfald på grund af hugorme. Det er typisk børn og svækkede personer, der kan komme i alvorlig fare på grund af giften.

Normalt står mennesker ikke på den sky hugorms menu, og det er kun, hvis hugormen føler sig truet, at den bider mennesker. Oftest er det drenge og mænd, der får hugormebid, mens det i sjældnere grad går udover kvinder og piger. Og når pigerne bliver bidt, er det i fødderne, mens det oftest går ud over hænderne på drenge og mænd der dermed sandsynligvis har rakt ud efter hugormen og det skal man ikke gøre.

En hugorm spiser typisk mus og firben og dræber sit bytte med giften. Den hugger til, musen bliver forskrækket og løber væk, og 10 minutter senere er den død. Så slanger hugormen sig langsomt derhen efter lugtsporet og kan i ro og mag og uden kamp sluge musen.

I øjeblikket er hunnen drægtig, og til august føder hun 7 til 10 unger. Ungerne ligger i æg inde i moderen, men æggene klækker under fødslen, og dermed føder hugormen levende unger.

Hugormen har været fredet siden 1981, men ifølge Skov- og Naturstyrelsen må man dog godt flytte hugormen, når den træffes i umiddelbar nærhed af boliger og skønnes at udgøre en risiko for mennesker. Såfremt der ikke er mulighed for at samle den op og flytte den, må den helt undtagelsesvis slås ihjel.

Bedste mulighed for at undgå hugormebid er dog at trampe lidt hårdt i jorden, når man færdes i områder med hugorme. Så mærker den svingningerne og tager flugten, og menneske og slange undgår unødige sammenstød.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk