Prøv avisen

Danseskole skal betale for musikken

En danseskole i Hellerup nord for København skal betale vederlag til KODA og Gramex for brug af musik. Når popmusikken drøner ud i lokalerne, er der nemlig tale om en offentlig fremførelse, fastslog Østre Landsret i dag i en dom.

Danseskolen havde ellers hævdet, at der ikke er grund til at betale. Når der spilles cd'er på danseskolen, kan man sammenligne det med afspilning i f.eks. en skoleklasse, har danseskolen ment.

Konkret betyder dommen, at danseskolen skal af med 40.000 kroner pr. år, men den ventes at få konsekvenser også for andre danseskoler.

/ritzau/