Prøv avisen

Divisionsforeningen lukker omdiskuteret internetlink

Divisionsforeningen sørgede i dag for, at der blev lukket for al diskutabel forbindelse til online-bookmakingfirmaet Sportingbet.

Divisionsforeningens datterselskab, bold.dk, har i en kort periode på internettet haft links til Sportingbet, og det samarbejde har i høj grad provokeret Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Dansk Boldspil-Union (DBU), der hvert år modtager et anseeligt milliontilskud fra Dansk Tipstjeneste. DIF og DBU mente, at Dansk Tipstjenestes spillemonopol ulovligt blev brudt med bold.dk og Sportingbets samarbejde.

- Vi har altid udtrykkeligt sagt til bold.dk, at vi ikke kan acceptere, at der foregår noget ulovligt. Og her til morgen har vi slået fast, at de links skal lukkes, så der ikke skal kunne rejses tvivl om dem, siger Divisionsforeningens direktør, Claus Rode Jensen, til Ritzau.

/ritzau/