Prøv avisen

Drenge vil på husholdningsskole

I løbet af kun et enkelt år er antallet af drenge, der vælger et undervisningsforløb på en husholdnings- eller håndarbejdsskole fordoblet. Landets 18 husholdningsskoler har i det nuværende skoleår knap 900 elever - 20 procent af dem er drenge mod kun ti procent sidste år.

Formanden for Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler, Dorte Bondo, er meget tilfreds med udviklingen. Hun er ikke i tvivl om, at drengenes interesse for at lære bl.a. husholdning er en del af en større interesse for madlavning, sund mad og livsstil blandt unge.

/ritzau/