Prøv avisen

Flere nydanskere og yngre bliver lægdommere i Århus

Ny ordning med annoncering efter nævninger og domsmænd på gaden var en succes i Århus. Flere yngre og nydanskere vil fra næste år fylde godt i retssalene.

Der er for få burkaer, hættetrøjer og høje hæle i de danske retssale. Derfor valgte Århus Kommune i marts noget utraditionelt at annoncere efter lægdommere for at sikre repræsentativiteten.

Målet var at lokke nydanskere, yngre og kvinder til at melde sig som nævninge og domsmænd - og missionen lykkedes, oplyser lederen af Borgerservice i Århus Kommune, Lene Hartig Danielsen.

- Annonceringen har virkelig flyttet noget i forhold til vores nuværende fordeling hos lægdommerne, fortæller hun.

I alt 261 personer benyttede sig af muligheden og afleverede en ansøgningsblanket hos kommunen. Ud af disse blev 139 personer udvalgt til grundlisten, som består 1031 personer.

/ritzau/