Prøv avisen

Frevert beklager efter pres og politianmeldelse

Efter pres fra ledelsen i Dansk Folkeparti beklager Louise Frevert nu sine kontroversielle udtalelser om muslimer

Dansk Folkepartis uddannelsesordfører i Folketinget og partiets kandidat til overborgmesterposten i København, Louise Frevert, beklager i en pressemeddelelse de udtalelser om muslimer, som hun i første omgang lagde ud på sin hjemmeside og siden igen delvist fjernede.

- Jeg kan godt forstå, at disse artikler har vakt forargelse. Det har bestemt ikke været meningen, og jeg beklager, skriver Frevert i en meget kort meddelelse, som hun udsendte fredag formiddag.

- Jeg vil nu drage omsorg for, at indholdet bliver fjernet fra hjemmesiden skriver Frevert, der for tiden opholder sig i London.

Hun blev i løbet af fredagen desuden politianmeldt for sine udtalelser.

/ritzau/