Gruppe hjælper unge væk fra nynazistisk miljø

Hjælpegruppen Exit har på tre år hjulpet 133 unge væk fra voldelige og kriminelle nynazistiske miljøer i Sverige. Det viser en ny undersøgelse offentliggjort i dag i Stockholm.

Projektet Exit blev startet i 1998 af Karl Lindahl, der selv har været medlem af racistiske og nynazistiske grupper. Han forlod i skuffelse disse bevægelser og dannede i stedet med økonomiske støtte fra den svenske regering projektet Exit.

Og Exit har været en succes, viser den ny analyse, der er foretaget af det svenske Kriminalpræventive Råd, Brå.

Exits succes skyldes tilsyneladende, at den kan fungere som socialt netværk for afhopperne i overgangsfasen, når de siger farvel til deres nynazistiske og racistiske venner. Blandt afhopperne er der i øvrigt markant dalende kriminalitet, viser undersøgelsen.