Prøv avisen

Ja tak til nye eksamensformer

Gymnasielærerne er enige i, at solopræstationer ved eksamensbordet skal erstattes af gruppeeksaminer, projekteksaminer, tværfaglige eksaminer og andre nye eksamensformer.

Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Gorm Leschly, håber, at en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut kan være med til at fjerne undervisningsminister Ulla Tørnæs' (V) og andre borgerlige politikeres modstand mod gruppeeksamen.

Gymnasieeleverne i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) hilser nye eksamensformer velkommen, men eleverne er kritiske over for selve tanken om eksamen, hvor de skal vurderes på noget, som de præsterer på kort tid. Den anden elevorganisation, Gymnasieelevernes Landsorganisation (GLO), tager også godt imod en modernisering af eksamensformerne.

/ritzau/