Lilleputlandets enegang

HISTORIENS KANON 27 : I juni 1992 smed Danmark de nationale mindreværdskomplekser, forkastede EUs Maastricht-traktat og vandt EM i fodbold

Det danske fodboldlandshold overgik alle forventninger og vandt Europamesterskabet i 1992. Tre uger forinden havde et snævert flertal af danskerne chokeret hele Europa ved at sige nej til den fælles Maastricht-traktat.
Det danske fodboldlandshold overgik alle forventninger og vandt Europamesterskabet i 1992. Tre uger forinden havde et snævert flertal af danskerne chokeret hele Europa ved at sige nej til den fælles Maastricht-traktat.

Holger og konen siger nej til unionen. Sådan lød årets mest uforglemmelige politiske slogan i 1992. På plakaten var et billede af den gamle sagnhelt Holger Danske, der hviler under Kronborg, men vågner, når nationen er truet på livet. Men i virkeligheden refererede sloganet til SFs daværende formand, Holger K. Nielsen, som satte sig i spidsen for modstanden mod Maastricht-traktaten.

Den 2. juni 1992 blev SF-formandens politiske stjernestund, da 50,4 procent af danskerne stemte nej, mens 49,3 procent stemte ja til traktaten.

If you cant join them, beat them (Kan du ikke slutte dig til dem, så slå dem). Sådan lød årets mest uforglemmelige politiske kommentar i 1992. En fast engelsk talemåde blev vendt på hovedet af den danske udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V), der i Portugals hovedstad Lissabon var i færd med at forhandle med sine EU-kolleger om følgerne af det chokerende danske nej, da Danmark den 26. juni chokerede igen ved at triumfere ved Europamesterskabet i fodbold. Udtalelsen faldt forud for finalen, hvor Danmark besejrede Tyskland 2-0.

Nejet til Maastricht-traktaten er et vigtigt punkt på historiens kanon. Havde vi været endnu mere frække, havde vi valgt EM 1992. Det afgørende ved de to begivenheder er den ændring i den nationale selvopfattelse, som de symboliserer, forklarer Keld Grinder-Hansen, direktør for Dansk Skolemuseum og medlem af Undervisningsministeriets historieudvalg.

I denne serie har vi tidligere beskrevet, hvordan Christian IV ved Lutter am Barenberg i 1626 led sit livs nederlag og Danmarks stormagtsdrømme blev knust. Vi har også beskrevet englændernes ydmygende bombardement af København og beslaglæggelse af den danske flåde i 1807. Vi har været med bag skanserne ved Dybbøl i 1864, hvor nationen fik endnu en militær øretæve, der til gengæld gav grobund for en indre åndelig oprustning. Og endelig har vi beskrevet opgivelsen af neutralitetspolitikken i 1943, der banede vejen for dansk NATO-medlemskab.

Ifølge Keld Grinder Hansen er 1992 et årstal, der passende kan afslutte denne række. To begivenheder fik Danmark til endegyldigt at droppe rollen som puslingelandet, der hygger sig i smug og forsøger ikke at tiltrække sig verdens opmærksomhed.

Begge begivenheder i juni 1992 markerer et opgør med traumerne fra 1864. Der ligger en stærk psykologi i fortællingen om, at vi stillede op imod hele Europa og gik vore egne veje. Lilleputstaten havde fået selvtilliden tilbage, siger Keld Grinder-Hansen.

Han påpeger dog, at mens den danske fodboldsejr entydigt udløste jubel, stod hele det etablerede Danmark med et kolossalt problem efter afvisningen af Maastrichttraktaten. For EU havde ikke helt taget højde for, hvad man skulle gøre, hvis et medlemsland stemte nej, og helt at opløse samarbejdet eller trække Danmark ud af det var også lovlig vidtgående. Derfor strikkede regeringen og Folketingets øvrige ja-partier sammen med Holger K. Nielsen fra SF et nationalt kompromis sammen i form af fire danske undtagelser til traktaten. Og den 18. maj 1993 stemte danskerne ja.

Forløbet illustrerer, at mens man i mange andre europæiske lande ser EU som en fælles garant mod krig i Europa, har danskerne et modstræbende forhold til EU-samarbejdet, som vi både vil og ikke vil være en del af, siger Keld Grinder-Hansen.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

Læs alle artikler i serien på

kristeligt-dagblad.dk