Prøv avisen

OK til beslaglæggelse af kunstgenstande fra samling

Samler må undvære værdifulde kunstgenstande fra Sydamerika, indtil politiet har undersøgt mistanke om hæleri.

Politiet i Lyngby må fortsat beholde de godt 500 sydamerikanske kunstgenstande, som betjente i januar fandt hjemme hos en samler i Holte.

Ejeren, en 53-årig mand, har bedyret, at han ikke har gjort noget kriminelt, og at han købte mange af de værdifulde ting, da han i 1970'erne boede i Peru. Derfor ønskede han at få tingene udleveret af politiet.

Men Østre Landsret har givet ordensmagten medhold og har godkendt, at politiet ransagede mandens hjem og beslaglagde de mange ting.

/ritzau/