Prøv avisen

Russiske krigsfanger kræver erstatning af Tyskland

Et erstatningskrav, som omfatter flere hundrede tidligere sovjetiske fanger, bliver i løbet af maj ført for den øverste tyske forvaltningsdomstol, oplyste advokat Stefan Tasjian mandag til nyhedsbureauet Itar-Tass. Fangerne lever i dag i Armenien. I hele det tidligere Sovjetunionen menes i alt 50.000 tidligere sådanne eksfanger stadig at være i live.

Sidste år afviste en domstol i Berlin en lignende sag fra Tasjian med henvisning til, at spørgsmålet blev afgjort i 1953.

Den tyske stat udbetaler derimod løbende såkaldte offerpensioner til hundredtusinder af tidligere SS- og værnemagtssoldater, hvoraf nogle gjorde tjeneste i enheder, der begik krigsforbrydelser. /ritzau/