Prøv avisen

Sundhedspersonale skal indberette omskæring

Regeringen indskærper, at professionelt sundhedspersonale har pligt til at indberette familier, der omskærer deres døtre. Et hurtigt arbejdende ministerudvalg skal nu sørge for, at reglerne bliver indskærpet overfor sundhedsplejersker og andre, der har kontakt med familierne, så de ikke er i tvivl om deres forpligtelse.

- Vi har konstateret, at der i øjeblikket foregår en lidt underlig debat om, hvorvidt personalet har pligt til at gøre opmærksom på, at der er foretaget omskæring eller der er en risiko for det. Derfor har vi besluttet, at reglerne nu skal indskærpes, så der ikke er nogen tvivl, siger statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).

/ritzau/