Prøv avisen

Tidlig pubertet rammer oftere adopterede

Adopterede piger kommer ti gange oftere for tidligt i pubertet, viser dansk undersøgelse. Ingen ved endnu hvorfor.

Adoptivbørn fra udlandet har mindst ti gange større risiko end danskfødte børn for tidlig pubertet. Det viser en undersøgelse fra Rigshospitalet. Ingen ved endnu hvorfor, men forskerholdet har fundet ud af, at alderen ved adoption har betydning. Jo ældre barnet er, når det bliver adopteret, jo større er risikoen.

- Det ser ud som om, at længden af opholdet i hjemlandet betyder noget. Det kan være, at barnet har fået for lidt ernæring i flere år, og så ændres kosten pludselig, siger læge Grete Teilmann, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

Det er næsten kun piger, der går i pubertet for tidligt, men også enkelte drenge rammes af sygdommen. Grænsen for tidlig pubertet er otte år for piger og ni år for drenge.

/ritzau/