Verdenskrigens danske vendepunkt

HISTORIENS KANON 23 : Med opgivelsen af samarbejdspolitikken den 29. august 1943 opgav Danmark knap 80 års neutralitetspolitik til fordel for alliancepolitik

Verdenskrigens danske vendepunkt
Foto: .

Et af de mest berømte fotografier fra Danmark under Anden Verdenskrig er billedet fra den 29. august 1943 af fregatten Peder Skram, der går til bunds ved Langelinie Kaj i København. På denne dag sænkede den danske flåde sine egne skibe, for at de ikke skulle blive taget i brug på tysk side. For på denne dag " næsten tre et halvt år efter besættelsen " opgav det officielle Danmark at samarbejde mere med Tyskland.

To andre datoer fra besættelsestiden er mere berømte og har som de eneste fundet vej til siderne af enhver spiralrygget Mayland-kalender, der udgives herhjemme: den 9. april og den 5. maj. Besættelsen og befrielsen.

Men mens disse to datoer markerer et markant brud, som verden udenfor påførte Danmark, er den 29. august den dato fra krigens tid, som repræsenterer danskernes eget brud " selvom bruddet naturligvis hang sammen med, at den tyske krigslykke generelt var så meget på retur, at danskerne turde tro på et tysk nederlag i verdenskrigen.

" Den 29. august er et vendepunkt i Danmarks historie. Ikke kun i forhold til Anden Verdenskrig, men også i større forstand repræsenterer denne dato en overgang fra neutralitet til alliance, forklarer Knud J.V. Jespersen, professor i historie og formand for Undervisningsministeriets historieudvalg.

Et tilsvarende konkret og symbolsk billede er 79 år ældre og forestiller den sønderskudte Dybbøl Mølle i 1864. Mellem disse to billeder af militær ødelæggelse ligger den periode af Danmarkshistorien, hvor den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik groft sagt bestod i at prøve at holde sig helt ude af stormagternes opgør ved at holde lav profil og især undgå at tirre Tyskland for meget.

Denne politiske gik imidlertid til bunds sammen med Peder Skram, og dermed var vejen banet en ny linje, hvor Danmark gennem medlemskab af NATO fra 1949 klart valgte side i stormagternes spil. Derfor kan man sige, at den danske politik ved besættelsen den 9. april 1940 var en logisk fortsættelse af den hidtidige linje, men den 29. august markerer den forandring, som er med til at forklare det allianceforhold, Danmark stadig indgår i.

Når udvalget har placeret denne augustdag, da regeringen gik af og størstedelen af flåden blev sænket, på sin kanonliste, er årsagen således, at denne begivenhed på én og samme gang er meget konkret og meget symbolsk.

" Vi er blevet kritiseret for, at holocaust ikke er et selvstændigt punkt på vores liste. Årsagen er ikke, at vi anser holocaust for vigtigt at lære om, men hvis vi gjorde holocaust eller Anden Verdenskrig til ét punkt ville det spænde for vidt. Men 29. august fungerer fint som konkret afsæt for begge dele. Opgivelsen af samarbejdspolitikken den 29. august blev jo blandt andet udløst af frygt for en forestående aktion mod danske jøder, forklarer professoren.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

Læs alle artikler i serien på

kristeligt-dagblad.dk