Prøv avisen

Vestas sælger vindmøller til Iran

Det er svært at sælge sand i Sahara, men vindmøllefabrikken Vestas har præsteret noget, der ligner. Vestas har opnået sin første kontrakt i olielandet Iran, der har bestilt komponenter til 123 vindmøller hos den danske vindmøllefabrik.

Bortset fra vandkraft har Iran ikke tradition for anvendelse af vedvarende energi. Iran, der er en af verdens største eksportører af olie, er først i de senere år begyndt at interessere sig for at udnytte vedvarende energiformer.

Den iranske kunde, Sadid Industrial Group, er i Mellemøsten kendt for aktiviteter inden for bygning af kraftværker, produktion af rørledninger og større infrastruktur projekter. Med den stigende interesse for vindkraft i Iran, kommer aktiviteterne nu også til at omfatte produktion af vindmøller baseret på den velprøvede Vestas V47 teknologi.

/ritzau/