Seneste

artikler skrevet af Sune Lægaard

Analyse

Skal folkeskole og religion adskilles?

Det har ført til debat, at en skoleklasse ved et besøg i den lokale moske blev bedt om at tildække sig. Diskussionen er et udtryk for, at debatten om adskillelse af kirke og stat også spiller en rolle i folkeskolen, påpeger lektor Sune Lægaard 

Analyse

Må staten understøtte religiøse symboler?

Bryder staten Maryland USA's forfatning ved at vedligeholde et ti meter højt kors på offentlig grund? Det mener den amerikanske højesteret ikke, men højesteretten underminerer sin egen afgørelse med sine begrundelser, vurderer lektor Sune Lægaard

Analyse

Lektor: Skal staten anerkende livssynssamfund?

Det er værd at overveje, hvad en anerkendelse medfører i praksis, når det diskuteres om livssynssamfund skal anerkendes på lige fod med trossamfund, vurderer lektor Sune Lægaard

Analyse

Lektor: Hvor inkluderende bør folkekirken være?

Folkekirkens rummelighed er ikke bare en praktisk problemstilling i forhold til konkrete spørgsmål som debatarrangementer og medlemsskabsregler. Den er også et grundlæggende principielt dilemma for en kirke, der både vil være trossamfund og statsanerkendt samtidig, vurderer ph.d. og lektor Sune Lægaard

Analyse

Religions plads i samfundsdebatten er under forandring

Religion træder i højere grad i karakter som en stemme i den offentlige debat i disse år. Tidligere har religion mere været en genstand for debatten, vurderer ph.d. og lektor Sune Lægaard i årets sidste religionsanalyse

Analyse

Dømt kvinde, der kaldte Muhammed pædofil, fik ikke krænket sin ytringsfrihed

En østrigsk kvinde er blevet dømt for blasfemi efter at have kaldt Muhammed for pædofil. Det er interessant, at Menneskerettighedsdomstolen ikke tilslutter sig dommen mod kvinden, men blot understeger, at hendes ytringsfrihed ikke er blevet krænket, vurderer ph.d. og lektor Sune Lægaard

Analyse

Hvad sker der, når vi diskuterer muslimers håndtryk?

Håndtrykssagen angår noget ret lavpraktisk, som man normalt ikke ville diskutere politisk, endsige lovgive om. Derfor er det interessant, hvorfor sager som den dukker op igen og igen, mener ph.d. og lektor Sune Lægaard

Danskhed findes ikke uafhængigt af, at nogen hævder, at det er dansk at give hånd eller spise frikadeller. Ved at fremsætte denne slags krav, skaber man en situation, hvor folk skal inddeles i danskere og ikke-danskere afhængigt af, om de vil give hånd eller spise svinekød,

Sune Lægaard, lektor og ph.d.

Analyse

Analyse: Danskernes religiøse tolerance er blevet mindre

Danskernes frihedsrettigheder indskrænkes, og de mest påfaldende af dem handler om religion. Vi går fra en høj grad af tolerance mod mindre tolerance. Det er værd at bide mærke i, da tolerance tidligere har været central for dansk selvforståelse, mener ph.d. og lektor Sune Lægaard

Analysen

Lektor: Religion har fået negativ særstatus efter sager om blasfemi

2017 blev året, hvor der blev ændret på grundlæggende forhold i reguleringen af religion. Religion har tilsyneladende fået en negativ særstatus i forhold til ytringsfriheden, vurderer ph.d. og lektor Sune Lægaard i sin analyse om blasfemiparagraffens afskaffelse

Religionsanalysen

"Religionsfrihed er til forhandling i ny betænkning"

Uenighed i regeringens trossamfundsudvalg viser en konflikt mellem centrale værdier: Ligestilling og demokrati på den ene side og tolerance og frihed på den anden, skriver viceinstitutleder på Roskilde Universitet Sune Lægaard

Kommentaren

Derfor bliver vi aldrig enige om, hvad danskhed er

Så snart man introducerer en kategori som ”danskhed”, forudsætter man, at der er nogen, der er med, og andre, der ikke er med. En diskussion af ”danskhed” er altid en diskussion af, hvem der skal udelukkes, mener lektor Sune Lægaard

Kommentaren

Et stykke tøj kan ikke være uforeneligt med franske værdier

Argumentet om burkiniernes uforenelighed med franske værdier er problematisk. Hvis en muslimsk kvinde vælger at iklæde sig en burkini, bør en stat, der respekterer personlig samvittighedsfrihed, ikke forbyde det, mener lektor og ph.d. Sune Lægaard

Analyse

Imam-debat: Politikere misforstår danske frihedsrettigheder

Ønsket om at lovgive mod hadprædikanter viser, at Venstre og Dansk Folkeparti har misforstået de danske frihedsrettigheder. Hvordan kan de to partier gå fra forsvar for ubegrænset ytringsfrihed til et forsvar for indgreb i friheden, spørger lektor Sune Lægaard

Analyse

Bør skoleelever kunne undervises i "socialismekundskab"?

Forestil dig, at elever i folkeskolen i stedet for "samfundsfag" blev undervist i ”socialismekundskab”. Navnet "kristendomskundskab" skaber tvivl om, hvorvidt faget forholder sig distanceret og kritisk til kristendom, mener lektor Sune Lægaard

Synspunkt

Besparelser på universiteterne er ikke en konkurrencestat værdig

Der behøver ikke at være nogen modsætning mellem konkurrencestaten og dannelse. En klog konkurrencestat satser på universiteterne. Selv tilhængere af konkurrencestaten bør derfor græmmes over regeringens politik, mener lektor Sune Lægaard

Analyse

Debatten mellem troende og ateister er fuld af misforståelser

I et indlæg i Politiken mellem jul og nytår skriver Kresten Schultz Jørgensen, at "de nye ateister" ikke bryder sig om fælles moral og er uden eksistentiel nysgerrighed. Men blot fordi tro og etik hænger sammen for nogle troende, betyder det ikke, at ikke-troende benægter af al etik, skriver lektor Sune Lægaard

Analyse

Kritik af Lunde Larsen handler ikke om religions-forskrækkelse

Når Folketinget åbnes med en gudstjeneste, og der er et kors i flaget, giver krav om adskillelse af religion og politik så overhovedet mening? Ja, mener lektor i filosofi Sune Lægaard og forklarer hvorfor

Religionsanalysen

Regeringen bruger kristendom politisk

Når regeringen skriver "Danmark er et kristent land" bruger den kristendommen politisk - uden at basere sin politik på kristendom. Det handler ikke om tro, men om at afgrænse et fællesskab, mener lektor Sune Lægaard

Religionsanalysen

Fører Dansk Folkeparti religionspolitik?

Vil Dansk Folkepartis store fremgang betyde en klarere kristent inspireret religionspolitik? spørger lektor Sune Lægaard i denne uges religionsanalyse

Religionsanalysen

Ny moske på Dortheavej møder politisk modstand

Religionsfriheden er en grundlæggende rettighed, som skal begrænse, hvordan folketingets flertal kan lovgive, og hvordan ministrene kan udøve deres magt, mener lektor Sune Lægaard

Religionsanalysen

Blasfemiparagraf skal ikke forhindre krænkede følelser

Diskussionen om § 140 er ofte udtryk for misforståelser af blasfemiparagraffen eller baseret på problematiske argumenter. Lektor Sune Lægaard viser her, hvor det går galt

Religionsanalysen

Er moskeer religiøse eller politiske?

Selv om der foregår ting i moskeer, der ikke har med religion at gøre, så betyder det jo ikke, at der ikke også foregår noget religiøst, skriver lektor og ph.d. Sune Lægaard i forbindelse med debatten om lukningen af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Religionsanalysen

Skal julen fejres i folkeskolen?

Problemet på skolerne er, at kristne traditioner på den ene side kan ekskludere muslimer, og på den anden side kan være en traditionalistisk oprustning overfor muslimsk indvandring, skriver lektor Sune Lægaard

Religionsanalysen

Bør biskopper udtale sig om politik?

Hvis præmissen er, at folkekirken ikke må være en politisk aktør, betyder det ikke, at biskopper ikke må udtale sig politisk. For biskopper er ikke identiske med folkekirken, skriver lektor, ph.d. Sune Lægaard

Religionsanalysen

Religionanalysen: Er det et særkrav at gå med tørklæde?

Grundloven giver mulighed for at forbyde tørklæder, for eksempel i folkeskolen. Spørgsmålet er blot, om forbuddet kan begrundes demokratisk, overvejer lektor, ph.d. Sune Lægaard

Krænker forbuddet mod rituel slagtning religionsfriheden?

Handler religionsfrihed om religiøses ret til at handle, som de vil - eller om accepten fra det omgivende samfund, spørger lektor Sune Lægaard og peger på diskussionerne om religiøs slagtning og omskæring af jødiske drengebørn

Hvad er problemet med religiøse politiske partier?

Spørgsmålet om religion og politik bør adskilles, er aktuelt i både Danmark og Egypten. Men er denne specifikke form for politisk sekularisme rimelig, spørger filosofilektor Sune Lægaard

"Vi taler oftest om islam i et integrationsperspektiv"

Forslagene om en dansk moske og imamuddannelse ser islam og muslimer udelukkende i et integrationsperspektiv, der helt ignorerer, at der ikke bare er tale om sociale, etniske og kulturelle størrelser, men også om religiøse, vurderer filosofilektor Sune Lægaard

"Regulering af trossamfund er ikke et spørgsmål om religionsfrihed"

Det kan diskuteres, hvordan en regulering af forholdet mellem staten og trossamfundene skal se ud. Men der strengt taget ingen modstrid mellem et trossamfunds officielle status og den eventuelt hermed følgende kontrol fra staten - og religionsfrihed, vurderer filosofilektor Sune Lægaard

Lektor: Tørklæder i Dansk Supermarked er ikke særhensyn

Debatten om tørklæder i virksomheder bør ikke blandes sammen med andre debatter om religion i det offentlige rum. Hensynene i de relevante sager er forskellige, forklarer filosofilektor Sune Lægaard

Filosofilektor: Folkekirkeskizofrenien breder sig

Et nyligt eksempel på fænomenet kan læses i en kronik i Kristeligt Dagblad, hvor to folkekirkepræster både mistænkeliggør kirkeministeren og det udvalg, han har nedsat, mener lektor, ph.d. Sune Lægaard

"Moskedebatten, der blev væk"

Noget tyder på, at den offentlige debat om islam er bestemt af to ting: landspolitisk initiativ samt islams synlighed i offentligheden, vurderer filosofilektor Sune Lægaard

"Sekularisme er ikke ateisme"

Sekularisme er netop det synspunkt, at der bør skelnes mellem politik og religion, skriver filosofilektor Sune Lægaard i en respons på et indlæg af Areopagos-direktør Raag Rolfsen

Folkekirkens særstatus: for eller imod?

Indflydelsesrige danskere i politik og folkekirke vil mene, at en adskillelse af kirke og stat er den direkte opskrift på politisering af religion og religiøsificering af politik. Det vil måske overraske nogle, skriver filosofilektor Sune Lægaard

Analyse: Blasfemiparagraffen værner om den offentlige orden

Paragraf 140 beskytter ikke religion for religionens skyld eller de troendes religiøse følelser. Den kriminaliserer forhånelse af religion som beskyttelse af den offentlige orden, skriver lektor i filosofi Sune Lægaard

"Folkekirken er fanget i et nulsumsspil"

Folkekirken betaler for sin grundlovssikrede særstatus ved at have en mindre grad af frihed end andre trossamfund, mener lektor i filosofi Sune Lægaard

"Åndsfriheden er i konflikt med sig selv"

Åndsfrihed som politisk ytringsfrihed strider imod åndsfrihed som borgernes frihed fra at blive påtvunget religiøst eller ideologisk begrundede forpligtigelser, skriver lektor i filosofi Sune Lægaard

forrige