Her vises alle artikler fra Dansk - et sprog i forandring
Mens man i andre lande forsøger at sætte normer for sproget, har Dansk Sprognævn i mange år blot beskrevet udviklingen, lyder kritikken i ny bog, som sammenligner 10 europæiske lande. Ifølge sprognævnet er virkeligheden mere nuanceret
Danmark står stort set alene med en udpræget defensiv sprogpolitik, som lader påvirkning fra engelsk være retningsgivende. I andre lande i Europa er der et klarere ønske om at passe sit sprog og styrke dets udvikling, skriver formand bag ny sprogforening
Man kender det fra sig selv: Sproget kan blive slidt, man glemmer at se tingen bag ordene, eller ordene kan helt ændre betydning. Som nu ”bjørnetjeneste”
Vi ved, at Luthers bibeloversættelse har sat mange spor i det danske sprog, men det er derimod ganske upåagtet, at Luther efter alt at dømme også har haft indflydelse på, hvordan rigsdansk udtales, skriver dagens kronikør
Et kæmpe opslagsværk med danske ord fra perioden mellem år 1300 og 1700 er nu blevet digitaliseret og lagt på nettet under navnet kalkarsordbog.dk. Ordbogen giver ifølge forskere et unikt indblik i dansk sprog og dets historie helt tilbage til middelalderen.
Det er svært at sige det rigtige. "Kondolerer" lyder gammeldags. "Det gør mig ondt" er heller ikke naturligt, så hvad? Her er fem gode råd - også til, hvad man i hvert fald ikke skal sige - fra mennesker i sorg
Når statsmagter førhen meget resolut satsede på at etablere og styrke nationalsprog – gennem skoler og ordbogsudgivende akademier – så har de naturligvis, havde jeg nær sagt, haft gode økonomiske og magtpolitiske grunde til det. Skulle dette rationale nu være udhulet, og skulle opretholdelsen af nationalsprog tværtimod stille hindringer i vejen for erhvervelsen af flere penge og mere magt, må vi så ikke forvente at staten vil fremme afskaffelsen af vores nationalsprog?
De faste sproglige vendinger er ifølge professor Johs. Nørregaard Frandsen med til at forankre det danske sprog socialt og historisk. Men nogle gange gengiver vi dem forkert. Her er fem udbredte og sjove sprogsmuttere
En meget stor del af det danske sprog, vi kender og elsker i dag, er skabt af de store danske forfattere for 150-200 år siden, da landbruget endnu var hovederhverv, erklærer professor Johs. Nørregaard Frandsen, der er aktuel med bogen ”Kovendinger – Liv i sproget”
Tre-d-print, deleøkonomi og økofreak er blandt de ord, der nu føjes til Den Danske Ordbog. Inspireret af De Olympiske Lege i Rio de Janeiro er mere end 150 af de nye ord taget fra sportens verden
Det personlige brev er en genre, som forfattere gennem tiden har brugt til at skaffe sig alliancer og kærester. Eller bare til at lette hjertet med. Men der er også breve så prekære, at de er blevet brændt. Lektor emeritus og dr. phil. John Chr. Jørgensen guider her til brevets etik – belært af litteraturhistorien
Sproget ændrer sig i tidens løb. Ord kommer, og ord går. I parken hos Nivaagaards Malerisamlings Reservat for Truede Ord opbevares nogle af de ord, der er på vej ud af det danske sprog. Her luftes ordene flittigt blandt rododendron og fuglekvidder
Den græske kultur, som regnes for Europas vugge, er delvist skabt af indoeuropæiske indvandrere, siger sprogprofessor Harald Haarmann, der i ny bog beskriver sprogenes udvikling i Europa
Det er nemlig 90 år siden, at morgensang i folkeskolen blev indført, at den første bredt samlende højskolesangbog udkom, og at Carl Nielsen satte musik til Kai Hoffmanns digt "Den danske sang". Syng med her
De sproglige forskelle mellem landsdelene er næsten forsvundet. Til gengæld bliver dialektord flittigt brugt som et signal om, hvor man kommer fra
I 2015 ville Dansk Folkeparti stoppe alle uddannelser, der foregik på engelsk. Nu går Copenhagen Business School den modsatte vej ved at gøre sin interne avis rent engelsksproget. Udviklingen undergraver det danske sprog, mener engelskprofessor
Der er rod i navngivningen af danske dyr og planter. Mange arter har flere navne, og de fleste er kun på latin. Tægeekspert Lars Skipper har de seneste mange år forsøgt at skabe et overblik, men det er ikke nemt. Ikke mindst fordi der er store følelser gemt i navnene på selv de mindste væsener
”Crowdfunde” og ”durumrulle” er blandt de 10.000 ord, der nu føjes til Den Danske Ordbog
Den katolske kirkes indflydelse og ønsket om at eje jord skabte behovet for at skrive love ned, der kunne fastslå, hvad ejerskab var
En ny hjemmeside gør det muligt at gå på opdagelse i de ældste nedskrevne tekster på dansk. De viser middelalderens livsverden, hvor livet var skrøbeligt, og hvor ejendomsret, arv og synd dominerede
Man er i fortræffeligt selskab med Jørn Lunds kvalificerede og pointerede epistler
Hvis vi vil forstå noget af vores egen kultur, må vi have adgang til græsk og latin. Indtil 1700-tallet var stort set al europæisk videnskab og en stor del af skønlitteraturen affattet på et af de to sprog. Den græsk-latinske tradition, der nu er truet på universitetet, har sat sig dybe spor i vores sprog, vores tanke og vores politiske institutioner
For første gang er Jensen slået af pinden som det mest almindelige efternavn i Danmark. Nu tager Nielsen over
Engelske ord trænger sig stadig mere på i det danske sprog, og det bliver tydeligt under nytårsudsalget disse dage. Vi skal ikke sætte sproglige grænsebomme op, men mange engelske ord er blot udtryk for dovenskab og virker ekskluderende, advarer sprogforsker
Radioprogrammet ”Sproglaboratoriet” og Dansk Sprognævn har netop udpeget årets nye ord samt det ene ord, som karakteriserer 2015
Sprognævnet har netop offentliggjort sin årlige nyordsliste, som fremhæver nogle af de ord, som ser ud til at være opstået i årets løb. På listen er også ord som Grexit, sengepraktik og mandeknold
Erhvervsvirksomheder vil gerne vækste, men hvad betyder det ord egentlig? Johannes Nørregaard Frandsen giver svaret her
Dårlig stavning er ingen hindring for at blive dansklærer, og der er eksempler på lærerstuderende, som slipper igennem eksamen trods et hav af sproglige fejl. Kan du gøre det bedre? Test dig selv og se, om du har styr på stavning og kommasætning
Sproget er ny slagmark efter Paris-terror, og kampen mellem religiøs og sekulær retorik bliver stadig tydeligere
Ifølge dagbladet Politiken er der i herværende medie sket en markant vækst i brugen af den vulgære betegnelse for bagdelen, men undersøgelsen har metodiske problemer
Den forretningsmæssige kliché "i skrivende stund" bruges ofte, men forekommer i realiteten også mere og mere relevant, da tingene i dag udvikler sig så hurtigt, at man knap nok kan nå at fuldende en sætning, før man risikerer, at den er nået at blive forkert, før den er udtalt
Danskafdelingen ved Osaka Universitet holdt i lørdags 50 års jubilæum. Afdelingen har i mange år skabt uofficielle ambassadører for Danmark rundtomkring i det japanske samfund
Sabine Kirchmeiers modersmål var tysk, og hun lærte først dansk som niårig. Siden gav hun sig til at forske i dansk sprog og har i ni år beklædt posten som direktør i Dansk Sprognævn. I dag fylder hun 60 år
Entertaineren Niels Hausgaard og rapperen Per Vers undersøger det danske sprog i serien ”Hausgaard og Vers”, der har premiere i morgen
Hvis dåbsritualet skal give mening og skal kunne forankres hos forældrene, er vi nødt til at se på sproget i ritualet, mener migrant- og sognepræst Pia Kirkegaard
Det vækker til eftertanke at sproget i ”Butcher's Crossing” takket være kommateringen flyder let derudad. Man burde have brugt samme kommatering i John Williams' første roman på dansk, ”Stoner”
Neger, sort, afro-amerikaner eller afrikansk-amerikaner. Hvad er den korrekte betegnelse for en amerikaner, der nedstammer fra slaver indfanget i Afrika? Kronikøren har set på de mange måder at omtale efterkommerne af slaverne på, og han konkluderer, at han ikke kan se, at ordet neger skulle være mere nedsættende end afrikansk-amerikaner
Sprognævnet må erkende det grammatiske kommas totale sejr
Alt tyder på, at Dansk Sprognævn vil skrotte det såkaldt nye komma. Nuværende formand beskyldes af tidligere formand for at ville ”genoptage kommakrigen”
En ung journalist blev korrekset af Dronningen og efterfølgende af den halve nation, da han kom til at sige du til Majestæten. Ifølge forfattere er der en voksende længsel efter, at vi i visse sammenhænge kan sige De og undgå ”tvangsjovialisering”
Hvad er de korrekte tiltaleformer, når man er i selskab med Dronningen og hendes familie? Det forklarer en række kendte personer i dette kapitel fra journalist og tidligere tv-vært Bjørn Andersens bog "Høflighed uden grænser"
En ung journalist blev korrekset af Dronningen og efterfølgende af den halve nation, da han kom til at sige du til hende. Ifølge forfattere er der en voksende længsel efter, at vi i visse sammenhænge kan sige De og undgå ”tvangsjovialisering”
Dårlig indsats i forhold til at lære indvandrere dansk betyder, at masser af medbragte ressourcer går til spilde, mener Steen Allan Christensen
De seneste år har budt på stor debat om enkeltord som indvandrer eller neger. Bag debatten om den politiske korrekthed i sproget gemmer sig et opgør om retten til at definere kulturen. Forskere går i rette med det nye sprogpoliti
Jeg synes også kommareglerne skal ændres, men kun på ét punkt: Afskaf startkommaet, skriver direktør ved Danske Sprogseminarer
Kommakrigen er brudt ud igen. Diskussionen sætter følelser i kog, for vi danskere har et særligt forhold til kommaet. Dansk Sprognævn vil dog ikke ændre regler uden at vide, hvor dårlige danskerne er til kommaer
Man kunne ønske sig at man i skolernes danskundervisning ville afsætte lidt tid til at lære eleverne de fem regler der sættes komma efter. De er helt ærligt ikke svære at forstå
Dansk kommatering er på vej under luppen – igen. Formanden for Dansk Sprognævn, Jørn Lund, vil bede nævnet om at drøfte reglerne. God idé, mener sprogfolk