Her vises alle artikler fra Første Verdenskrig
På Klosterkirkegården i Haderslev står to mindesten for faldne i Første Verdenskrig delt op efter nationalitet. Min farfars navn står på den tyske. Men vi bør overveje, om tiden er moden til et fælles mindesmærke, skriver sognepræst Kaj Bollmann i dagens kronik
I sin nye bog giver historiker Daniel Schönpflug indblik i perioden efter Første Verdenskrig set med samtidens øjne. Her er tre vidner
Afslutningen på Første Verdenskrig udløste en europæisk bølge af fremtidshåb og idé-rigdom. Disse gode takter er siden blev fortrængt i den fælles erindring af nazismen. Det mener den tyske historiker Daniel Schönpflug, som snart er aktuel i Danmark med bogen ”Kometår. 1918: Verden i opbrud”
En gruppe sønderjyske ildsjæle har fået folketingspolitikere til at gå ind i en sag om en forsømt tysk flyhangar fra Første Verdenskrig. Hvis ikke staten træder til, mister vi et vigtigt stykke europæisk historie, lyder advarslen
Under Første Verdenskrig var det husmødrenes job at føre det danske folk mætte gennem krigen. Ressourcerne var få, og det betød andre råvarer, nye madopskrifter og mindre portioner. Nu skal et nyt forskningsprojekt sætte fokus på, hvordan krigens madhistorie har sat aftryk på nutidens samfund
I klitterne ved Thyborøn indvies en mindepark for Jyllandsslaget 100 år efter det historiske søslag
For 100 år siden tørnede tyske og britiske krigsskibe ud for Jyllands vestkyst. Efter slaget lå 25 skibe på havets bund, og 8645 mænd havde mistet livet
Briternes frygt for hellig krig fra muslimsk side i deres kolonier gjorde Første Verdenskrig til en langstrakt og global krig. Det er den store nyhed i den amerikanske mellemøsthistoriker Eugene Rogans netop udkomne bog ”Osmannerrigets fald”. I weekenden besøgte han København under festivalen Historiske Dage
Den første store samlede fremstilling på dansk om Osmannerriget under Første Verdenskrig er både aktuel historie og formidling på højt niveau
Blomstrende nationalisme, kulturel splittelse og konflikter vækker i påfaldende grad mindelser om tiden omkring Første Verdenskrig, påpeger historikere. Heldigvis er der afgørende forskelle på dengang og nu
Fjernelsen af en dansk nazists navn fra et mindesmærke i Sønderjylland rummer en erkendelse af nazismens indflydelse på det tyske mindretal, men spænder også ben for forståelsen af krigshistorien, vurderer historiker
Nøgtern biografi om en wienerdreng, der blev tysk soldat i Danmark
For præcis 100 år siden stilnede Første Verdenskrig for en kort stund. Også for soldaten Georg Knudsen var julefreden en lise midt i kulde og sult. Kristeligt Dagblad bringer her hans breve fra fronten hjem til hans store kærlighed i Sønderjylland
Selvom de menneskelige omkostninger ved Første Verdenskrig var enorme, og krigen var en tragedie, var den ikke nytteløs, mener for-fatteren til dette formidable storværk om dens første måneder
De fleste lod sig i 1914 indskrive til en meningsløse krig. Endnu mere meningsløs for dem, der kæmpede for en besættelsesmagt
En grundlæggende optimisme døde i skyttegravene, og intet blev helt det samme efter 1914, heller ikke kirkerne, der blev dybt præget af et teologisk opgør med en tidligere tids gudstro
Der er sket meget i mediernes betydning for, hvordan krige bliver rapporteret og udvikler sig, siden radioudsendelser via BBC var den vigtigste nyhedskilde under Anden Verdenskrig
Nu tænker dette blads bibelkyndige og dannede læsere sikkert på det bibelske syndefald, men det er et andet og senere fald, som det her drejer sig om
Enhver sønderjyde kender ”Den store Krig”, der kostede 5333 sønderjyske soldater livet. For mange andre danskere er Første Verdenskrig dog blevet ”den glemte krig”. Men i går åbnede Prins Joachim et nyt museum i Greve, der skal holde historien i live
Der er næppe tvivl om, at beslutningen om mineudlægningen var en væsentlig årsag til, at landet ikke blev inddraget i Første Verdenskrig, skriver Hans Christian Bang, historiker og forfatter
I løbet af de seneste år er historieforskningens hovedforklaring på, hvorfor Danmark kunne forblive neutral under Første Verdenskrig, blevet ændret. Men i folkelige fremstillinger får dansk diplomati stadig æren
Første Verdenskrig var en uhyggelig tid. 30.000 sønderjyder blev indkaldt, 5.000 blev derude og mange hjemkomne var invalider både på krop og sjæl
Op til den aktuelle markering af 100-året for Første Verdenskrig udsender den danske tegneseriekunstner Henrik Rehr en grafisk roman om Gavrilo Princip, der skød ærkehertug Franz Ferdinand og antændte krigen
I morgen er det 100 år siden, at Gavrilo Princip myrdede den østrig-ungarske tronfølger Franz Ferdinand og hans hustru Sophie i Sarajevo og dermed startede en lavine af begivenheder, der førte til Første Verdenskrigs udbrud. I dag er Gavrilo Princip og hans eftermæle mere omstridt end nogensinde
I Serbien samler man penge ind til restaureringen af det skib, der affyrede det første skud i Første Verdenskrig
Beslutningssystemet i 1864 var meget risikabelt. Det rummede hverken modererende værn mod konger, der var politiske dilettanter, eller mod psykisk ustabile ministre
Doris Rosenkranz og hendes mand, digteren Moses Rosenkranz, fik en ganske usædvanlig skæbne, der rummede både nazistiske og kommunistiske koncentrationslejre, usandsynlige flugtveje samt et kærlighedsmøde i grafologiens tegn
For præcis 150 år siden forsøgte den danske regering ved fredsforhandlinger i London forgæves at sikre sig Slesvig efter det store nederlag ved Dybbøl
Da bolsjevikkerne overtog magten i Rusland, fortrængtes alle minder om Første Verdenskrig. Nu graver Putin atter i erindringerne om ”den store krig”
Der går en lige linje fra pligtmentalitetens sammenbrud under Første Verdenskrig til det moderne menneskes retningsløse driven omkring, styret af teknologi, personlige lyster og rettigheder, mener historikeren Henrik Jensen. I en ny bog indkredser han, hvad der gik tabt
Måske er det svært at få øje på de mentale spor fra skyttegravene i Somme under Første Verdenskrig i vores komfortable moderne liv. Her udpeger Henrik Jensen fem konkrete områder i den europæiske og vestlige livsforståelse, som har forandret sig
Én bror kæmpede på britisk side, mens den anden bror var i tysk uniform under Første Verdenskrig
Philip Hubbards britiske farfar blev meldt savnet i 1917, mens han kæmpede i Frankrig. Han er aldrig blevet fundet
Ny bog beskriver tænkningen i Tyskland ved krigsudbruddet i 1914, hvor både venstre- og højreorienterede intellektuelle ønskede en udvidelse af landets grænser Rettelser: Kristeligt Dagblad citerede torsdag den 24. april på Idé&Tanke på side 5 Max Weber for at ønske en europæisk storkrig. Dette er ikke korrekt. Han ønskede tysk verdenspolitik, hvormed han først og fremmest sigtede til den kolonipolitik, teksten omtalte. Kristeligt Dagblad beklager fejlene.
I dag er det 99 år siden, at man begyndte på det nøje tilrettelagte folkemord på armenierne, som man grundigt havde udtænkt og tilrettelagt. De politiske ledere i Tyrkiet vil stadig ikke indrømme det, men det tyrkiske civilsamfund vil sammen med civilsamfund i hele Europa samles i Tyrkiet i dag og mindes, hvad der aldrig må glemmes
Mine forældre var begge født i 1901, den ene i og den anden lige nord for Haderslev. De havde altså begge gået i tysk skole der var jo ikke andet! Og de havde begge hadet det!
Hvem var Thomas Vester Kristensen? Det besluttede Flemming Larsen sig for at finde ud af, da han så gravstenen på billedet. Nysgerrigheden ledte til historie om en dansker, der kæmpede for amerikanerne i Første Verdenskrig
I denne uge er Irlands præsident for første gang på officielt statsbesøg i Sorbritannien. De to lande kan se tilbage på 100 turbulente år, der første til Irlands selvstændighed og opdeling
Udgivelsen af to danske bøger i USA i 1917 fik stor betydning for krigens videre forløb, fortæller kirkehistoriker Carsten Bach-Nielsen i et foredrag under Teologiens Døgn i Aarhus
Under Første Verdenskrig blev danskere, der havde bosat sig i USA, sendt i krig i Europa. Jens Peter Østergaard beretter her om sin morfars bror, Ingvard Thinggaard, der blev skadet ved fronten i Frankrig og aldrig kom sig helt
Danmarks rolle under Første Verdenskrig har fået sit eget kapitel i professor Nils Arne Sørensens bog "Den store krig", der genudgives i anledning af 100-året for krigens udbrud
Gå på opdagelse i disse fire bøger, som alle omhandler Første Verdenskrig
To brocher nidkært skåret ud af menneskeknogler fra en krigsfange under Første Verdenskrig blev i 1917 del af en farverig historie i familien Sølver
Første Verdenskrig satte dybe spor i kunsten og litteraturen. Nogle kunstnere følte sig kaldede til nationalistiske og reaktionære oprør, men her i 100-året for krigens udbrud er det værd at huske de malere og forfattere, som blev virkeligt anfægtede og bar vidnesbyrd: de sande europæere
Det 20. århundrede bød på nogle af menneskehedens allersorteste kapitler med destruktive krige og holocaust som eksempel. Men det er kun den ene side af medaljen, for der findes også en positiv fortælling om det 20. århundrede, hvor videnskabelige landvindinger, menneskerettigheder og FN spiller en stor rolle
Trods modstand mod det tyske kejserrige kæmpede 30.000 dansksindede slesvigere på tysk side under Første Verdenskrig. Hver femte faldt i krigen, hvilket stadig trækker spor i den sønderjyske bevidsthed
Få måneder før Første Verdenskrig sluttede, deserterede dansksindede Thomas Rasmussen, der var blevet tvunget i tysk uniform, til Danmark. Et fotoalbum og efterladte militære papirer giver et fingerpeg om livet som tysk soldat
Bogen skildrer en række britiske skæbner, der var involveret i krigen som generaler, menige soldater, iagttagere, embedsmænd, aktivister, forfattere, politikere og mange flere
Første Verdenskrig var hovedsageligt en europæisk krig, som ingen havde interesse i ikke at udkæmpe. 70 millioner soldater var involveret i kampene. 9 millioner døde, 5 millioner var savnede, og 22 millioner soldater var sårede og invaliderede.