Bølgerne gik højt i debat om udmeldelser af folkekirken, hvor formand Anders Stjernholm stod i spidsen for Ateistisk Selskabs kampagne, og sognepræst Marie Høgh kaldte ateisterne ”umådelig frelste” og ”bekvemme kristendomsfornægtere”. Men lærte de noget af debatten, og kan de sige noget pænt om hinanden?

Islams intolerance over for frafaldne bør udfordres

Ifølge Richard Dawkins finder vi trøst i kærligheden til vore medmennesker

Hvorfor glæder ateisterne sig over de mange kirkeudmeldelser?

Det støder mig som kulturkristen ateist, at ikke alle folkekirkelige præster kan indse, at islam på afgørende punkter er uforenelig med kristendommen. Kristendommens fjende nummer ét er ikke ateisme, skriver Jens Morten Hansen

Var der ateister i antikkens Grækenland? Hvilken sammenhæng er der mellem ateisme og oplysningstænkning, darwinisme og eksistentialisme? Bliv klogere på ateismens betydning i europæisk kulturhistorie her

Jeg savner i store dele af den ateistiske argumentation en bevidsthed om, at det, der for alvor giver livet farve – kærligheden, skønheden og den menneskelige værdighed – ikke lader sig spærre inde i naturalisme, skriver sognepræst Jens Ole Christensen

Amerikanske Corinna Nicolaou er none; hun har ingen religion. I ny bog søger hun efter mening i de fire store religioner

I den nye rådgivningstjeneste Eftertro hjælper vi den enkelte med at finde sit sande standpunkt i livet uden at skulle frygte ensomheden, skriver blandt andre Anders Stjernholm

Gudløs og modløs. For det autonome menneske kan det være fristende at frisætte Gud og kun have blik for det, der kan accepteres af fornuften, sættes på formel og have nytteværdi. Konsekvensen er, at man mister sansen for livets storhed og alt det andet, der er større end én selv, skriver dagens kronikør

Hvis man havde fulgt bare en smule med i den debat, der har været om opstandelsestroen i denne avis, ville man vide, at der findes mange forskellige opfattelser af, hvad kristendom er – hos kristne. Den meget bibeltro er kun en lille del af dem, skriver Gunnar Kasper Hansen

Ateister må godt mene, at Gud ikke findes, og det kan ovenikøbet være, de får ret. Men når Ateistisk Selskabs formand siger, at ateistens fordel er, at han har ret, så stopper diskussionen selvfølgelig. Og den er ikke stoppet med argumenter, skriver Lau Sander Esbensen

Den moderne debatkultur har den slagside, at tydelige budskaber og polemik giver taletid. Det smitter af på religionsdebatten, skriver Anders Stjernholm, talsmand for Ateistisk Selskab

For at trænge igennem ateisternes panserværn må vi først indse, at ateister ikke tror på "ingenting". Ifølge G.K. Chesterton tror de nærmere på "hvad som helst"

Skal jeg diskutere med ateister, forventer jeg et vist niveau fra den side, blandt andet en elementær viden om tro og kristendom, akkurat som jeg ikke gider tale fodbold med mennesker, der aldrig har været til stede på et stadion, skriver Kjeld Holm

Bare fordi jeg er ateist, betyder det ikke, at jeg underkender den glæde og trøst, som dåbs-, vielses- og begravelsesritualerne giver, og det kæmpe arbejde, de kristne foreninger og folkekirken gør, skriver studerende

Kristendommen giver ateisten ret i, at enhver tanke om gud, der opstår i menneskers hjerne, er hjernespind. Kristendommen mener nemlig, at enhver ret tanke om Gud er funderet uden for mennesket selv, nemlig i Jesus Kristus – den eneste vej til Gud

Kristendommen taler om tvivlens nådegave. Ateismen og islam mangler den nådegave

Det kan ikke bevises, at Gud eksisterer, men det kan til gengæld heller ikke bevises, at Gud ikke eksisterer. Så Anders Stjernholm er ude på tynd is, og han kan helt sikkert ikke gå på vandet, når han hævder at ateister bare har ret, skriver Nina Skaaning

Gud er ikke en genstand, som Ateistisk Selskabs busreklamer antyder, men et værdianliggende: ”Gud er kærlighed” og ”Gud er ånd”, kærlighedens ånd, som Kierkegaard hævder, hvis Anders Stjernholm skulle få lyst til at vække sin dybt slumrende ånd, skriver Birgit Beruntg

Når gamle mænd fortæller om Jesus eller Mohammed og gætter på, at disse to mænd var i kontakt med guder for mange hundrede år siden, så påpeger vi, at det er et gæt. Et klokkerent - og tilmed temmelig dårligt - gæt, skriver Anders Stjernholm

Domprovst Thomas Franks kritik af Ateistisk Selskabs kampagne er underlødig og mangler dybde, mener talsmand Anders Stjernholm. For Ateistisk Selskab forsøger ikke at provokere, men blot fremme den enkeltes stillingtagen til religiøse spørgsmål

Jeg spiller basketball, og jeg orker da ikke at have en holdkammerat, der ikke kan drible eller skyde, ligesom jeg ville føle mig som et dårligt menneske, hvis jeg tog imod hans kontingent, bare fordi han havde glemt at melde sig ud af klubben, skriver talsmand for Ateistisk Selskab, Anders Stjernholm

En erkendelse af sin begrænsning og død brugt rigtigt giver nye indsigter, som man kan bruge til at forbedre sit liv, mener Anders Stjernholm, der er komiker og talsmand for Ateistisk Selskab

Verden var engang sort og hvid. Det kolonialistiske tankesæt gik ud på, at var du hvid, var du civiliseret og rationel. Var du sort, var du primitiv og irrationel. Denne tankegang har mange ateister i dag desværre overtaget, hvor de så er de hvide, mens de troende får rollen som sorte og primitive

Moral og etik har det med at glide ned ad et skråplan i ateistiske samfund, skriver Merete Bøye

Hvis man fører evolutionstanken videre og medtager sprogets evolution og evolutionen af de grundlæggende strukturer i det menneskelige samfund, så er det ikke mere ateismen, der virker mest overbevisende, mener dagens kronikør

Med en kampagne hos Movia lader vi i disse dage Københavns busser stille et vigtigt spørgsmål: 'Hvorfor tro på en gud', skriver Anders Stjernholm, talsmand for Ateistisk Selskab

Den kristne videnskabsmand Francis Collins må siges at være undtagelsen, der bekræfter reglen om, at genetikere er ateister, skriver Søren Nørby

Uvidendenhed og uforstandighed udgør altid en trussel, hvis den bliver et udbredt træk i et samfund og endda hos dets højtuddannede, skriver lektor Birte Krog-Møller