Merkels regering beskyldes for at nedtone folkedrab-resolution
Fremtrædende medie beskylder den tyske forbundsregering for at lefle for Tyrkiet ved at nedtone parlamentets resolution om armensk folkedrab. Kansler Merkel afviser udlægningen
Her vises alle artikler fra Det armenske folkedrab 1915
Fremtrædende medie beskylder den tyske forbundsregering for at lefle for Tyrkiet ved at nedtone parlamentets resolution om armensk folkedrab. Kansler Merkel afviser udlægningen
Kun historikere kan afgøre, om armeniere blev udsat for folkedrab, har skiftende danske regeringer konsekvent hævdet. Historikere sender nu bolden tilbage: Drop berøringsangsten over for Tyrkiet
Af frygt for vold og demonstrationer udskydes opstilling af skulptur på en københavnsk plads, der skal markere 100-året for det armenske folkedrab
I anledningen af 100-året for det armenske folkemord er det vigtigt at mindes, sådan at vi undgår, at fortiden gentager sig. Desværre vil Tyrkiet ikke mindes
Ved en ceremoni torsdag helgenkårede den armensk-ortodokse kirke alle de 1,5 millioner armenere, som blev dræbt for hundrede år siden
Beskæmmende at bevidstheden om folkedrabet fortrænges
Trods gamle løfter vil præsident Obama ikke kalde armensk massakre for et folkedrab
Den armenske kultur og identitet lever i den armenske befolkningsgruppe i Frankrig, der har omkring 600.000 indbyggere, der betragter sig selv som armeniere
I 100-året for kulminationen af det armenske folkedrab spørger især den yngre del af den armenske befolkning, om det tjener landets interesser at stå stejlt på kravet om en tyrkisk anerkendelse
De nuværende tyrkere og kurdere har ingen andel i det armenske folkedrab i Det Osmanniske Rige for 100 år siden, og derfor kan man undre sig over, hvorfor det moderne Tyrkiet i den grad benægter kendsgerningerne og forvalter sin historie så dårligt, at skolebørnene ikke må lære, hvad der virkelig skete i 1915
Engang blev folkedrabet mod armenierne omgærdet med tavshed i Tyrkiet. Nu er man snarere gået forbitret i offensiven
Vi mærker stadig det dybe sår i den armenske folkesjæl, som kun kan heles ved at stille den rigtige diagnose - anerkende, at et folkedrab på halvanden millioner armeniere fandt sted - og ved at ordinere den rigtige medicin - lindre og læge det dybe traume ved at hjælpe de mest udsatte grupper i befolkningen
Hayk Demoyan er direktør for Museet for Folkedrab i den armenske hovedstad, Jerevan. Han mener, at folkedrabet er et internationalt sikkerhedspolitisk anliggende, fordi det bærer kimen i sig til nye overgreb, hvis det ikke bliver anerkendt
Først ville den tyske forbundsregering ikke bruget ordet folkedrab, men nu efter voldsomt pres fra mange sider gør den det alligevel
Deniz B. Serinci skriver her om, hvorfor anerkendelsen af folkemordet på armenierne er så svær
Man kan have meget forskellige fortolkninger af historiske begivenheder, og det er historikernes opgave at komme til en konklusion, ikke politikernes. Præsident Erdogans tilbud om en fælles kommission af tyrkiske og armenske historikere og eksperter, som Armenien aldrig har svaret på, står stadig ved magt, skriver dagens kronikør
Den tyrkiske ambassadør i Danmark, Mehmet Dönmez, tror på diplomatiet og mulighederne for at skabe et godt forhold til Armenien. Men det kræver en anden historieskrivning
Karen Jeppe ydede en formidabel indsats for kvinder og forældreløse børn i Armenien for 100 år siden. I hendes fødeby, Gylling i Østjylland, fejrer herboende armeniere hende med udgangspunkt i udstillingen til hendes minde i det lokalhistoriske arkiv
Fredag den 24. april er den officielle mindedag for det armenske folkedrab
Selvom det officielle Tyrkiet bliver ved med benægte folkedrabet, er der spæde fremskridt at spore i den offentlige tyrkiske debat
Folkedrabet på armenierne havde i høj grad med forfølgelse af kristne at gøre, skriver debattør
Både dansk og udenlandsk presse dækkede massakrerne mod armenierne massivt fra begyndelsen. I Danmark skrev alle seriøse blade om emnet
Hvorledes det ”armenske spørgsmål” bringes ud af verden
Stor mindegudstjeneste for armensk folkedrab
Andre lande må påvirke Tyrkiet til at anerkende folkedrabet på 1,5 millioner armeniere, når landet ikke selv kan finde ud af det, mener historikere
Da den danske missionær Maria Jacobsen i 1920'erne oprettede børnehjemmet Fuglereden i Libanon, blev det redningen for tusindvis af børn af forældre dræbt under det armenske folkedrab. I dag har Maria Jacobsen helgenstatus på hjemmet
Hos stort set alle armeniere i dag findes der et dybtfølt behov for at få verden til at anerkende, at det, der skete med armenierne under Første Verdenskrig, ikke var regulær krigsførelse, men en systematisk udryddelseskampagne rettet mod et helt folk. Det skriver kronikøren og håber, at mindet om 100-året vil kunne bidrage til anerkendelse
Der blev myrdet løs til højre og venstre, men to danske kvinder holdt stand: I tiden under og efter det armenske folkedrab reddede Maria Jacobsen og Karen Jeppe flere tusinde armeniere fra døden. Men kvindernes kraftpræstation er stort set gledet ud af historien
Tyrkiet skal presses ud af sit historiske selvbedrag og sin benægtelse af folkedrabet på 1,5 millioner kristne armeniere
Op mod 1,5 millioner armeniere mistede livet i årene mellem 1894 og 1923. Læs her de vigtigste ting om det armenske folkedrab
Da en stor del af det armenske folk blev udslettet i 1915, var to danske kvinder afgørende kræfter i arbejdet for at hjælpe de overlevende. Se billederne fra dødsmarchen, fra de armenske flygtningelejre og fra danskernes hjælpearbejde
Tyrkiets ambassadør raser over københavnsk skulptur til minde om det armenske folkedrab. Danske politikere finder kritikken grotesk og absurd. Den tyrkiske kritik svarer til, at Tysklands ambassade brokkede sig over, at vi mindes Holocaust, siger medlem af den københavnske borgerrepræsentation
Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, reagerer trodsigt på de seneste dages opfordringer om at anerkende det armenske folkedrab
Det armenske folkedrab har også fået en plads på filmfestivalen CPH PIX. I disse dage kan man se storfilmen ”The Cut” af tysk-tyrkisk instruktør
Den danske regering fastholder, at det må være op til historikere at vurdere fortiden, ikke en politisk forsamling. DF er enig, mens Enhedslisten vil have sagen op i Folketinget
Armenierne fik aldrig det retsopgør, der kunne dømme de ansvarlige for osmannernes udslettelse af 1,5 millioner armeniere i 1915. I stedet har diasporaerne kæmpet en politisk og juridisk kamp for en anerkendelse af folkedrabet
Det Armenske Nationalorkesters valg af Tjajkovskijs 6. ved koncert i anledning af 100-året for folke-mordet var ingen tilfældighed
Det er en pligt og en nødvendighed at mindes de op mod 1,5 millioner armeniere, der for 100 år siden blev dræbt, sagde pave Frans under messe i Peterskirken
I dag er det 99 år siden, at man begyndte på det nøje tilrettelagte folkemord på armenierne, som man grundigt havde udtænkt og tilrettelagt. De politiske ledere i Tyrkiet vil stadig ikke indrømme det, men det tyrkiske civilsamfund vil sammen med civilsamfund i hele Europa samles i Tyrkiet i dag og mindes, hvad der aldrig må glemmes
Med politisk topbesøg og genåbninger af armenske kirker rækker Tyrkiet hånden ud til Armenien, men der kan stadig være langt til politisk handling
En tyrkiskfødt kandidat for Venstre i Aarhus har tidligere omtalt det armenske folkedrab som det påståede folkedrab. Efter kritik har han modereret sine ord. Forskere er uenige om, hvorvidt det er godt nok
Mathias Bjørnlund fremlægger folkedrabet på armenierne kronologisk og omhyggeligt i sin bog, skriver tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) i sin anmeldelse
Voldsomt kritiseret tyrkisk udstilling om det armenske folkemord på Det Kongelige Bibliotek er udskudt på ubestemt tid
Politisk pres for at få Tyrkiet til at anerkende det armenske folkedrab er mindre vigtigt end krav om demokrati, ytringsfrihed og fri forskning for de tyrkiske historikere, mener forskeren Matthias Bjørnlund
Danmarks regering burde ikke tie om folkemord
Hele Europa var vidne til det armenske folkedrab uden at kunne eller ville forhindre det. Tyrkernes blodbad på over en million armeniere er en brik i hele Europas historie, siger historikeren Matthias Bjørnlund, der netop nu udgiver et storværk om det armenske folkedrab
Aurora Mardiganian var 14 år, da massakrerne på armenierne tog fart. Hendes familie blev dræbt, men hun overlevede og fortalte sin historie, efter hun kom til USA i 1918. Her er beretningen om en af de velkendte dødsmarcher, som de deporterede blev sendt ud på
Tro, lidelser og krig hænger sammen for armenierne. Og snart kårer den armenske kirke nye helgener blandt ofrene for folkemordet. Det fortæller ærkebiskoppen over Nagorno-Karabakh, som Kristeligt Dagblad har mødt i det krigshærgede område
I Armenien er tyrkernes udryddelse af op mod 1,5 millioner armeniere under Første Verdenskrig et traume, som overleveres til nye generationer, og folket venter stadig på Tyrkiets anerkendelse. Det er vores hjem, de har stjålet, og vores folk, de har myrdet, siger 19-årige Van Baghdasaryan