Fremtrædende medie beskylder den tyske forbundsregering for at lefle for Tyrkiet ved at nedtone parlamentets resolution om armensk folkedrab. Kansler Merkel afviser udlægningen

Af frygt for vold og demonstrationer udskydes opstilling af skulptur på en københavnsk plads, der skal markere 100-året for det armenske folkedrab

I anledningen af 100-året for det armenske folkemord er det vigtigt at mindes, sådan at vi undgår, at fortiden gentager sig. Desværre vil Tyrkiet ikke mindes

Ved en ceremoni torsdag helgenkårede den armensk-ortodokse kirke alle de 1,5 millioner armenere, som blev dræbt for hundrede år siden

Trods gamle løfter vil præsident Obama ikke kalde armensk massakre for et folkedrab

Den armenske kultur og identitet lever i den armenske befolkningsgruppe i Frankrig, der har omkring 600.000 indbyggere, der betragter sig selv som armeniere

I 100-året for kulminationen af det armenske folkedrab spørger især den yngre del af den armenske befolkning, om det tjener landets interesser at stå stejlt på kravet om en tyrkisk anerkendelse

Først ville den tyske forbundsregering ikke bruget ordet folkedrab, men nu efter voldsomt pres fra mange sider gør den det alligevel

Karen Jeppe ydede en formidabel indsats for kvinder og forældreløse børn i Armenien for 100 år siden. I hendes fødeby, Gylling i Østjylland, fejrer herboende armeniere hende med udgangspunkt i udstillingen til hendes minde i det lokalhistoriske arkiv

Fredag den 24. april er den officielle mindedag for det armenske folkedrab

Selvom det officielle Tyrkiet bliver ved med benægte folkedrabet, er der spæde fremskridt at spore i den offentlige tyrkiske debat

Både dansk og udenlandsk presse dækkede massakrerne mod armenierne massivt fra begyndelsen. I Danmark skrev alle seriøse blade om emnet

Hvorledes det ”armenske spørgsmål” bringes ud af verden

Stor mindegudstjeneste for armensk folkedrab

Andre lande må påvirke Tyrkiet til at anerkende folkedrabet på 1,5 millioner armeniere, når landet ikke selv kan finde ud af det, mener historikere

Da den danske missionær Maria Jacobsen i 1920'erne oprettede børnehjemmet Fuglereden i Libanon, blev det redningen for tusindvis af børn af forældre dræbt under det armenske folkedrab. I dag har Maria Jacobsen helgenstatus på hjemmet

Der blev myrdet løs til højre og venstre, men to danske kvinder holdt stand: I tiden under og efter det armenske folkedrab reddede Maria Jacobsen og Karen Jeppe flere tusinde armeniere fra døden. Men kvindernes kraftpræstation er stort set gledet ud af historien

Tyrkiet skal presses ud af sit historiske selvbedrag og sin benægtelse af folkedrabet på 1,5 millioner kristne armeniere

Tyrkiets ambassadør raser over københavnsk skulptur til minde om det armenske folkedrab. Danske politikere finder kritikken grotesk og absurd. Den tyrkiske kritik svarer til, at Tysklands ambassade brokkede sig over, at vi mindes Holocaust, siger medlem af den københavnske borgerrepræsentation

Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, reagerer trodsigt på de seneste dages opfordringer om at anerkende det armenske folkedrab

Det armenske folkedrab har også fået en plads på filmfestivalen CPH PIX. I disse dage kan man se storfilmen ”The Cut” af tysk-tyrkisk instruktør

Den danske regering fastholder, at det må være op til historikere at vurdere fortiden, ikke en politisk forsamling. DF er enig, mens Enhedslisten vil have sagen op i Folketinget

Det er en pligt og en nødvendighed at mindes de op mod 1,5 millioner armeniere, der for 100 år siden blev dræbt, sagde pave Frans under messe i Peterskirken

I dag er det 99 år siden, at man begyndte på det nøje tilrettelagte folkemord på armenierne, som man grundigt havde udtænkt og tilrettelagt. De politiske ledere i Tyrkiet vil stadig ikke indrømme det, men det tyrkiske civilsamfund vil sammen med civilsamfund i hele Europa samles i Tyrkiet i dag og mindes, hvad der aldrig må glemmes

Med politisk topbesøg og genåbninger af armenske kirker rækker Tyrkiet hånden ud til Armenien, men der kan stadig være langt til politisk handling

En tyrkiskfødt kandidat for Venstre i Aarhus har tidligere omtalt det armenske folkedrab som det påståede folkedrab. Efter kritik har han modereret sine ord. Forskere er uenige om, hvorvidt det er godt nok

Mathias Bjørnlund fremlægger folkedrabet på armenierne kronologisk og omhyggeligt i sin bog, skriver tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) i sin anmeldelse

Voldsomt kritiseret tyrkisk udstilling om det armenske folkemord på Det Kongelige Bibliotek er udskudt på ubestemt tid

Politisk pres for at få Tyrkiet til at anerkende det armenske folkedrab er mindre vigtigt end krav om demokrati, ytringsfrihed og fri forskning for de tyrkiske historikere, mener forskeren Matthias Bjørnlund

Hele Europa var vidne til det armenske folkedrab uden at kunne eller ville forhindre det. Tyrkernes blodbad på over en million armeniere er en brik i hele Europas historie, siger historikeren Matthias Bjørnlund, der netop nu udgiver et storværk om det armenske folkedrab

Aurora Mardiganian var 14 år, da massakrerne på armenierne tog fart. Hendes familie blev dræbt, men hun overlevede og fortalte sin historie, efter hun kom til USA i 1918. Her er beretningen om en af de velkendte dødsmarcher, som de deporterede blev sendt ud på

Tro, lidelser og krig hænger sammen for armenierne. Og snart kårer den armenske kirke nye helgener blandt ofrene for folkemordet. Det fortæller ærkebiskoppen over Nagorno-Karabakh, som Kristeligt Dagblad har mødt i det krigshærgede område

I Armenien er tyrkernes udryddelse af op mod 1,5 millioner armeniere under Første Verdenskrig et traume, som overleveres til nye generationer, og folket venter stadig på Tyrkiets anerkendelse. Det er vores hjem, de har stjålet, og vores folk, de har myrdet, siger 19-årige Van Baghdasaryan